Ja, det blev til en ny emhætte – den gamle var stået af i vandskaden sidste weekend. Så jeg har lavet mad i nærmest mørke i denne uge!
Puh ha, jeg synes godt nok, det er regning på regning lige i øjeblikket. Det er ikke det alene, men det er da medvirkende til nogle spekulationer, som ikke er af helt ny dato, men som nok er blevet mere nærværende:
Hvor længe bliver jeg boende i det her store hus? Det er jo for stort til én person, haven er uoverkommelig for mig at passe, og der vil jo blive andet i huset hen ad vejen, som kan blive for dyrt med kun én indkomst. Vi havde overvejet, om vi skulle have noget mindre, men vi brugte hele huset, selv om vi kun var 2, og Søren gjorde meget i haven – så længe han kunne. Da han blev syg, snakkede vi ikke om at flytte, dvs han forsøgte at få mig til at blive skrevet op i en andelsboligforening, men det ville jeg ikke.
Nej, vi snakkede faktisk om for nogle år siden, at hvis vi alligevel ville have et mindre hus på et tidspunkt, så kunne vi finde på at flytte tættere på de 2 af vore børn, der med familier bor i Fredericia. Og den tanke er ikke fjern nu, hvor jeg er alene, og det ville være rart at være nærmere børn og børnebørn – uden at vi skal “sidde lårene af hinanden”, som min Mor sagde. Jeg kan godt huske, at hun ikke ville flytte i noget mindre og frem for alt mere praktisk, end den gamle upraktiske forretningsejendom, hun boede i. Sådan har jeg det ikke, selv om jeg er klar over, at en flytning er både en omvæltning og frygtelig besværlig. Måske netop derfor skal jeg måske gøre det, mens jeg kan!