Hvem er det, der banker på?

Jeg har flere gange hørt en lille tikkende lyd ved vinduerne, og nu så jeg, hvem det er, der meget ihærdigt forsøger at komme ind!

Det er et halemejsepar! De er simpelthen så yndige, lysegrå og lidt sort og den lange elegante hale. De forsøgte både ved køkkenvinduet og vinduet i køkken/alrummet.

Ikke særligt bange, men selvfølgelig lidt svære at fotografere gennem ruden og imellem orkidéerne..

..og svære at fokusere på, så små de er, så helt skarpe er billederne ikke. Jeg tog mange, og på de fleste var det blade og grene, der var skarpe!

Skarpt eller ej – den er da ikke til at stå for! Den vil tydeligvis gerne ind i varmen, mon den tror, den kan bygge rede her?

Klippe-klistre design til sengetæppe

Jeg er ved at sy et stort, dobbelt sengetæppe efter samme mønster som mit eget. Det skal dog være lidt større, da sengen er boksmadrasser, så det skal dække fodenden.

Jeg har beregnet, at det skal være kvadratisk 260 x 260 cm = 13 blokke i højden og 13 blokke i længden, så kan det nå pænt ned både ved siderne (som mit) og for enden af sengen, hvor det næsten vil nå ned til gulvet, når det samtidig går godt op foroven.

Men hvordan gør jeg det større samtidig med at mønsteret bliver lige så harmonisk, som jeg synes det er på mit?

Jeg er i fuld gang med at sy de farvede blokke – senere kommer de helt hvide. Jeg arbejder bedst på den måde, at jeg syr en masse blokke først uden at vide, hvor mange jeg skal bruge. Og jeg tager dem i ryk, i dette tilfælde, hvor jeg syr japansk foldeteknik, laver jeg maskinsyningsarbejdet først, dvs en hvid + en grøn halvcirkel sys sammen, rynketråd sys rundt, og blokken presses, derefter indsatsen med de hvide og en kulørt firkant, der også er syet sammen på maskine, hvorefter det hele samles med en firkant af pladevat imellem i hånden.

Jeg tog en masse fotokoier af mit sengetæppe og klippe-klistrede 2 modeller, som gav forstørrelsen.

Her er originalen på den led, som det skal ligge på sengen.

Her er et forslag til forlængelse, hvor jeg har bibeholdt designet, men lavet den forlængelse, der skal hænge ned for fodenden.

Her er en anden model, som tager udgangspunkt i det helt oprindelige mønster, lavet af Bettina Andersen for Hendes Verden i 1996. Det var et slumretæppe, som jeg også har syet her. Jeg har prøvet så at sige at gange det med 4, dog uden “spidsen” i top og bund, og sætte dem sammen.

Her er de 2 modeller. Når jeg ser dem ved siden af hinanden, har jeg ikke så svært ved at vælge. Den venstre model er for tæt i mønsteret, og når den falder ned ved siderne og for enden, vil en del af helheden gå tabt. I modellen til højre er der mere luft, og siderne og enden er på en måde selvstændige, så midten vil være synlig i sin helhed.

Så sådan bliver det! Nu har jeg så talt op, hvor mange “kulørte” og hvor mange hvide blokke, jeg skal sy, så nu går det derudaf!

Dejligt at have fået energien tilbage og lysten til at sy!

Gaver i utide

Det behøver jo ikke altid at være til jul og fødselsdag, man får gaver, og nu var jeg kommet i tanker om at give børnene et beløb, de selv kunne disponere over.

Der er lagt planer om et nyt medlem af familien – et firbenet – i den ene familie. Det foregår med meget nøje planlægning, besøg hos mulige leverandører, og stor forventning! Forhåbentlig vil begivenheden indtræffe før sommerferien, de glæder sig helt vildt allesammen!

I den anden familie har de valgt at forny møblementet på børneværelserne, der ikke er så store, så der har hidtil været køjesenge. Nu har de fået de nye sovesofaer, som børnene selv har valgt. Det var jo spændende, og der var egentlig 6-8 ugers leveringstid, men de har fået dem allerede efter 4 uger. De ser godt ud, giver mere lys og passer lige ind..

..og der er plads til en gæst – her er det moderen, der får lov at prøve Christians nye sofa/seng.

Mon ikke jeg får lov at prøve Christinas næste gang, jeg kommer på besøg?

Den 3. familie fik deres gave af Søren, og der er blevet bygget om.

Sikke et vejr i dag!!

Jamen sikke da et vejr i dag! Jeg hører ikke til dem, der ærgrer mig over det fortsatte snevejr og frost! Men jeg kan jo også sagtens – jeg skal ikke ud og køre i det.

Tværimod er det et ekstra krydderi på vores daglige tur, når Whisky og jeg runder Ring Sø. Vi elsker sneen begge 2.

Der er så smukt i dag med et lille nyfaldent lag sne og solen på den høje blå himmel. Søen, hvor der stadig er tyk is på og tilladt adgang ligger nedenfor bakken med træer og buske omkring. Stenene i rundkreds til højre er ikke noget minde! Men dækker over et eller andet rensningsanlæg, tror jeg nok, det er ret nyt og meget fint udformet!

Whisky lægger sig altid på maven i sneen og signalerer, at her vil han gerne blive!

Så fint og så hvidt! Det var en dejlig tur i dag.

Ny emhætte giver overvejelser.

Ja, det blev til en ny emhætte – den gamle var stået af i vandskaden sidste weekend. Så jeg har lavet mad i nærmest mørke i denne uge!

Puh ha, jeg synes godt nok, det er regning på regning lige i øjeblikket. Det er ikke det alene, men det er da medvirkende til nogle spekulationer, som ikke er af helt ny dato, men som nok er blevet mere nærværende:

Hvor længe bliver jeg boende i det her store hus? Det er jo for stort til én person, haven er uoverkommelig for mig at passe, og der vil jo blive andet i huset hen ad vejen, som kan blive for dyrt med kun én indkomst. Vi havde overvejet, om vi skulle have noget mindre, men vi brugte hele huset, selv om vi kun var 2, og Søren gjorde meget i haven – så længe han kunne. Da han blev syg, snakkede vi ikke om at flytte, dvs han forsøgte at få mig til at blive skrevet op i en andelsboligforening, men det ville jeg ikke.

Nej, vi snakkede faktisk om for nogle år siden, at hvis vi alligevel ville have et mindre hus på et tidspunkt, så kunne vi finde på at flytte tættere på de 2 af vore børn, der med familier bor i Fredericia. Og den tanke er ikke fjern nu, hvor jeg er alene, og det ville være rart at være nærmere børn og børnebørn – uden at vi skal “sidde lårene af hinanden”, som min Mor sagde. Jeg kan godt huske, at hun ikke ville flytte i noget mindre og frem for alt mere praktisk, end den gamle upraktiske forretningsejendom, hun boede i. Sådan har jeg det ikke, selv om jeg er klar over, at en flytning er både en omvæltning og frygtelig besværlig. Måske netop derfor skal jeg måske gøre det, mens jeg kan!

Tæppe-samarbejde på kryds og tværs.

Sjove samarbejder på kryds og tværs giver også puttetæpper til børn på julemærkehjem.

Det smitter, og mange får lyst til at bidrage, når de ser eller hører, hvad der bliver syet.

Som med dette tæppe. 2 meget flittige veninder har i 2009 syet 275 blokke med puttetæppe-mønster 2009, men de bryder sig ikke om at montere! Da de havde syet 240, spurgte de, om de måtte sy nogle, der var lidt mindre, for de havde en masse firkanter 3½ x 3½ cm, som de gerne ville have brugt. Firkanterne i 2009-blokken er 4 x 4 cm. Jo, hvis de bare lavede nok til et helt tæppe, så var det OK! De syede så disse 35 blokke med ens, gennemgående hjørnetrekanter, det er jo også med til at give helhed!

Blokkene blev sammen med andre blokke sendt til 2 af vore trofaste “monteringstanter” – men de har en veninde, der også gerne ville være med!  Så det blev hende, der monterede og quiltede dette søde tæppe.

Det er da lidt sjovt med dette projekt, at folk, der slet ikke kender hinanden, har syet et tæppe i fællesskab!

Udstilling af puttetæpper og præsentation af 2010-mønsteret

PUTTETÆPPE UDSTILLING

hos ”HANNES” patchworkbutik i Vejerslev

Søndag den 28 marts 2010 fra kl 12 til kl 15.

Her vil der være en udstilling af puttetæpper til børn på julemærkehjem
samt præsentation af det nye puttetæppe mønster “Stier og Hegn” ,
som selvfølgelig også kan købes den dag.

Styregruppen bag Projekt Puttetæpper vil være til stede.
Hvis du har et tæppe, du gerne vil give til et barn, er du velkommen til at tage det med og aflevere det.

Du finder HANNEs patchworkbutik her. Alle er velkomne, og du kan også fortælle, om du kommer, på HANNE’s fangruppe på Facebook.

Jeg glæder mig til at møde tæppetanter, blok-syersker og andre interesserede!

Fejl i opskrift rettet

Der havde indsneget sig en fejl i opskriften til Noro Socks tørklædet, den er nu rettet.

Undskyld! Det er første gang, jeg laver en opskrift af denne art, men heldigvis opdagede jeg det selv og håber, at ingen har fået problemer.

Det drejede sig om 1. pind = mønsterpinden, hvor der stod (slå om 1 ret) x 2, slå om. 

Det skal være (slå om 1 ret) x 3, slå om. Ellers går det ikke op.

Noro Socks Tørklæde

Dette tørklæde er strikket og sat på bloggen efter aftale med “Strikkekunsten“, Horsens

Noro Socks Tørklæde med bølgemønster 

Materialer: 100 gram Noro Socks yarn

Pinde nr 4

Slå 61 m op og strik 4 pinde ret. 

Kantmasker (km), som strikkes på alle pinde: 1. m = 1 vrang, sidste m = 1 løs af med garnet foran arbejdet, dette for at arbejdet ikke ruller.

Strik mønster:

1.p: 1 km, *2 ret sammen x 2,  (slå om, 1 ret) x 3, slå om, 2 drejet ret sammen x 2, 1 ret* strik fra * til *  4 gange, slut med 2 ret sammen x 2,  (slå om, 1 ret) x 3, slå om, 2 drejet ret sammen x 2, 1 km.

2. p: km, vrang, km

1.-2. pind strikkes i alt 4 gange

9.-12. pind strikkes ret, dog med km i begge sider.

Disse 12 pinde gentages, slut med 4 pinde ret. Luk af.

Tørklædet er meget let og lækkert, og Noro Socks garnet fås i mange farver.

Jeg fik opskriften kradset ned på en lap papir i Strikkekunsten og har selv udformet den.

Forår?

Jo, det er da ved at blive forår, det er jeg sikker på! Men man kan aldrig vide:

– da Sørens søster blev gift 19. marts (for mange år siden) var det snestorm, og de måtte skovle en sti mellem huset og festlokalet bagved for at bære mad og service frem og tilbage!

– da jeg cyklede hjem fra arbejde fredag den 19. april 1991, sneede det så tæt, at min blå frakke var helt hvid! og jeg tænkte: folk ville tro, jeg var tosset, hvis de vidste, at om nogle timer tager jeg til Endelave på spejdertur og SKAL SOVE I BIVUAK!!! Vi gjorde det, og det var en oplevelse, som vi aldrig glemmer, mine dengang store spejdere på 13-14 år og jeg.

I dag var det bare Whisky og mig, der blev hvide. Vi gik og nød det fine vejr, og jeg tænkte, det er fantastisk, så hurtigt sneen forsvinder – i hvert fald langs stierne, der ligger jo meget i haven herhjemme. Og så pludselig begyndte det at sne, og det tog hurtigt til og piskede og stak i kinderne! Selv Whisky rystede på hovedet og satte farten op for at komme hjem.

Men nu skinner solen igen! Og jeg tror på foråret!