Hvor længe er det siden?

Jeg har snakket med forsikringsselskabet i dag med henblik på evt. erstatning af emhætte, elektriker i weekenden osv, og så kommer spørgsmålet: hvor gammel er emhætten? Der er grader for erstatning i forhold til, hvor gammel den er. Og det der med at der løber vand ind, det dækkes ikke. Hvorimod el-skader gør.

Og så måtte jeg jo til at tænke mig om. Ja, jeg har selvfølgelig bilag i Sørens mapper, men jeg tænker i første omgang i billeder!

Jeg kan jo godt huske, hvordan vi fik mulighed for at købe lige det HTH-køkken, vi gerne ville have, i forbindelse med nogle obligationer, der blev udtrukket, men hvornår? Jeg gik på jagt i billedarkivet, for..

…jeg havde på nethinden et billede af denne lille trold, der sidder mellem alle de ting, der er taget ud af skabene, før hendes forældre hjalp Søren med at bryde det gamle køkken ned.

Sønnen genbrugte nemlig skabene til at sætte op i udhuset, så Søren fik skabe til sit værktøj og ALT MULIG ANDET!

Og det viste sig, at jeg skulle helt tilbage til marts 2003, før jeg fandt de billeder. Tænk engang, at det er så længe siden!

Den lille hundedomptør

Ebbe er en sand hundedomptør! Ikke så snart er morgenmaden sat til livs, før træningen starter (iført nattøj!)

Det er en TYSKER!, siger Ebbe med mørk stemme. Whisky rører ikke godbidden.

Det er en SVENSKER! siger Ebbe, og Whisky ligger bare helt stille.

Det er en DANSKER, siger Ebbe med lys stemme – og tålmodige Whisky tager forsigtigt godbidden – forsigtigt, fordi han oplever, at Ebbe fortryder, hvis Whisky tager fejl, og Ebbe derfor flytter den i sidste øjeblik. Han gør ham aldrig noget, og de kan lege den leg om og om igen!

Det “svære” hundepuslespil er alt for let for Whisky, han er helt med på, hvilke bægre, der skal flyttes eller væltes for at få fat i godbidderne, og drengene er ved at omkomme af grin! Men vi kan jo gemme legetøjet til den hvalp, som familien plalægger at anskaffe sig i løbet af sommeren.

Det er ikke altid så let at være sådan en stor hund, der ikke helt ved, hvad drengene forventer, og desværre fik han fat i Frederiks arm, så det gjorde ondt, da de legede uden i sneen senere. Det må han selvfølgelig ikke, men det er et problem, når hunden bliver usikker på hvad den fægtende arm betyder. Der skete heldigvis ikke noget alvorligt, men legen stoppede jo!

Nu er her stille igen, drengene og deres mor er hentet af faderen, der har haft travlt derhjemme med nogle omflytninger af møbler. Han gav mig lige et lynkursus i betjening af Sørens avancerede DVD-optager/afspiller, som jeg ikke kunne finde ud af at bruge, så må vi se, om jeg kan huske det! Og datteren lånte lige remedier og ovn og bagte boller til sine elever i skolen i morgen, og lod også nogle ligge, da de drog af igen.

Whisky er træt nu og ked af, at de er rejst, så vi tager lige en slapper!

Sne og vand og liv og glade dage – og en bortkommen rødbedekage

Det blev ikke helt den afslappede lørdag, vi havde planlagt. Smeltende sne satte sine spor: der løb vand ind et eller andet sted under taget, så det dryppede ned omkring emhætten og i loftet. En tømrer konstaterede heldigvis, at der ikke lå sne på loftet, men han mente, at smeltevand løb ind ved udluftningskanalen til emhætten, fordi det ikke kunne komme væk pga is, og han fik også skrabet en hel del sne ned fra taget. Og jeg havde sat fade og lagt håndklæder under de steder, hvor det dryppede mere eller mindre.

Men vi fik en forskrækkelse, da der pludselig kom et par høje knald inde fra emhætten, selv om den ikke var tændt! Puh ha! Og det gentog sig med korte og lange mellemrum – ovenikøbet kom der et lille blåt glimt den ene gang, og da datteren og jeg forsøgte at tænde den, virkede den ikke.

Utrygheden fik os til at ringe efter en elektriker, som skilte det hele ad og konstaterede, at der stod vand inde i emhætten, og at det hele var meget fugtigt. Så nu er både isoleringen og emhætten sat til tørre, og der er slukket for den – og vi ånder lettet op, vi var noget nervøse og ville ikke have sovet godt i nat, hvis der ikke var gjort noget.

Men inden var datteren med drenge og hund på handel i lille Brædstrups butikker og gjorde nogle gode indkøb i udsalgets slutspurt. Begge drenge fik rigtig dejligt overtøj og gode støvler/sko:

I mellemtiden havde jeg bagt rødebede/chokoladekage efter denne opskrift. Det lød jo spændende, og den var også rigtig god, kunne vi konstatere til eftermiddagskaffen, meget lækker!

Det syntes Whisky åbenbart også, for da naboen kom for at se på den “knaldende” emhætte, så Whisky sit snit til ubemærket at tømme ikke bare vores tallerkener, men også hele kagefadet OG datterens nikotintyggegummi!!!

Det har han altså ikke gjort siden han var ca ½ år gammel, hvor han spiste en halv lagkage, mens jeg fulgte min gæst ud!

Hm! – det virkede, da der var gået par timer: så skulle han meget presserende ud, og Ebbe beskrev med en meget morsom pantomime, hvordan han kom af med rødbedekagen i en vis fart!

Men vi kan da sove roligt i nat.

Jeg tænkte det nok – de er der!

Ja – de er der! Vintergækkerne!! Lige så snart sneen smelter, så er de indenunder! Jeg tænkte det nok, og ganske rigtigt – hvad så vi i morges ude på terrassen, hvor der har ligget et tykt lag sne nu i over 2 måneder?

Hvis ikke det er forårstegn, så ved jeg ikke, hvad det er! Hvor dejligt! Jeg elsker de små bebudere!

Der er ellers i aftes og i nat rutsjet kæmpestore bunker af sne ned fra det store skrå tag, jeg har, det er lige noget, der passer Ebbe og Whisky at lege i det.

Og i haven ligger sneen stadig tykt, jeg ved ikke, hvem af dem, der morer sig mest!

Datteren og hendes 2 dejlige drenge er på weekendbesøg, og der bliver leget og strikket!

Men der bliver også tørret vand op, for det drypper ned omkring emhætten i køkken/alrummet, så jeg har haft en tømrer på besøg i dag for at se, hvor galt det står til? Det ser ud til, at det er noget af den smeltende sne, der trænger ind, fordi det ikke kan komme væk, så nu har han skrabet noget mere ned fra taget. Det vigtigste var dog, at han kunne undersøge, om der lå sne oppe på toploftet, men det gør der heldigvis ikke. Det var altid Sørens mareridt, når vi fik sne, og det kunne fyge ind gennem udluftingskanalerne. Jeg kan ikke selv komme derop, men nu kan jeg da slappe af hvad det angår.

Og nyde min weekendgæster!

Vendevest i regnbuefarver -valket!

UHU! Christinas mor er kommet til at putte den flotte vest i vendestrik, jeg strikkede til hende i regnbuefarver, i vaskemaskinen! Christina er meget loyal overfor sin mor: “Det kan man jo komme til”, siger hun.

Den blev unægtelig tæt og varm, men selvfølgelig for lille!

Heldigvis kunne min veninde tage den med hjem til lille Mathilde, hendes barnebarn, så håber vi at hun får glæde af den.

Og så må Farmors pinde vist i gang igen! Den har ellers været meget fremtrædende på Hendes Verdens hjemmeside under “Mit fineste håndarbejde” i et helt år, med utallige anmodninger om at få opskriften – den kan stadig kun fås i voksenstr., men Katrinelund har lavet en ny i børnestr. – og superwash-garn (!). Men det skal nu være Kauni igen.

Prøv forresten lige at se en flot bolero i dominostrik, der er ny hos Katrinelund, den er rigtig sød.

OTT-lampe

Jeg fik et dejligt (og kreativt udformet) gavekort af mine syveninder i Kludekonerne sidste sommer, men der har jo været så meget andet, der fyldte i min tilværelse, at jeg gemte det, uden at have bestemt, hvad det skulle bruges til – jeg mener, stof har jeg jo lidt af!

Gavekortet var til Den Lille Lade, en rigtig dejlig forretning, der har en hel del andet end stof, og jeg gik og kom i tanker om, at jeg gerne ville have en OTT-dagslys-lampe af den slags, der er opladelig, så man kan have den med sig i byen, så man altid er sikker på at have et godt dagslys, uanset sted, lamper og tidspunkt på døgnet. Og den slags lamper er Ragnhild lige blevet forhandler af, så den hentede jeg i sidste uge. Nå ja, så købte jeg stof for resten! Man kan jo altid falde for en fristelse, når man så har gavekortet til det!

Og den er blevet ladet op, så den er klar. Se hvor nem den er at tage med sig sammenklappet. Det er en dejlig gave! Jeg elsker, at jeg kan tænke på den som en gave fra Kludekonerne, ligesom jeg tænker på mit KnitPicks-strikkepindesæt som gaven fra yndlingsnevøen og hans kone, som gav mig pengene til dette ønske.

Børne-strik til Mother Theresa projekt

På Aktivitetscenter Søndergården nørkles der 2 gange om ugen til et Mother Theresa projekt, mest tæpper, som strikkes i firkanter eller lange baner, som sys sammen. Alt garn er rester eller overskudsgarn fra forskellige, også optrevlede trøjer mm.

Men der kan også strikkes børnebluser i bomuldsgarn efter en opskrift fra projektet. En af Kludekonerne, som også både syr og strikker på Søndergården, strikker nogle dejlige bluser.

Er de ikke flotte?

Det kan jeg slet ikke stå for. Grundopskriften er givet, men farverne jonglerer hun selv med.  Jeg tror nok, jeg har noget bomuldsgarn på lager.

Praksis

Det er dejligt, når nogen kan bruge det i praksis, som man viser i en workshop. På det sidste har jeg et par gange demonstreret en gammel amerikansk håndsyningsteknik, hvor man syr både for- og bagside på tæppet / grydelapper el. hvad man nu vil lave. F.eks. på vores halv-marathon syning: http://www.syenlap.dk/?p=5392

Og i Vitus Berings Quilterne så jeg i aftes eksempler på, hvad nogle havde fået ud af det. Der var både et påbegyndt tæppe:

forside og..

..bagside. Så kan man fortsætte, så længe man har lyst eller stoffet rækker – fint til rester. Annie vidste ikke, hun havde så mange rester i blåt!

Der var også flere, der havde syet grydelapper, som et overkommeligt øvelsesprojekt med samme teknik – færdige i én arbejdsgang! Lene havde lavet flere forskellige..

.. og Ketty disse flotte  med thermolam indeni, så er de effektive!

Restegarns projekter

I strikkecaféen på Søndergården i dag var der flere, der havde søde projekter, strikket af rester.

Betty havde strikket et yndigt babysæt i vendestrik til en baby, som et barnebarns veninde venter snart.

Og Stella har strikket et meget flot og meget langt nettørklæde efter Vivian Høxbros gratis opskrift, idet hun har brugt resterne efter sit Chevron Scarf, magen til mit, som hun og jeg i fællesskab købte Socks that Rocks garn til. Det er for dyrt garn til ikke at udnytte, og resultatet er blevet meget flot.

Det vil jeg osse!

Projekt Puttetæppers moder, Birgit, som jeg har afløst som koordinator af projektet, syr stadig mange skønne puttetæpper – helst i hånden, men for at få produceret flere og få stoflageret bragt ned syr hun i øjeblikket nogle hurtige tæpper på maskine.

Prøv at se et sjovt tæppe, hun har syet her! “Ramasjang” kalder hun det – ja selvfølgelig.

Sådan noget vil jeg også sy! – når jeg får tid altså!

Birgit fortæller, at hun efterhånden ikke kunne lukke den æske, hun har med strimler, som hun har skåret fra bagsider mm, så nu har hun brugt nogle af strimlerne til dette sjove tæppe, og hun har ovenikøbet moret sig herligt med at sy det! Ja, det tror jeg, og tænk så på det barn på julemærkehjem, som får det som gave.