Jane, som er “Webstrikker” som jeg, har sendt mig dette billede af “vores” hus i Aasiaat / Egedesminde i Grønland, hvor vi boede de sidste 5 år, vi var i Grønland. Det er underligt at se, at det næsten ser ud, som om det var i går, vi rejste derfra, lige bortset fra den havestue/veranda, der er bygget til i gavlen til højre. Dengang var der kun et lille drivhus og en dejlig lækrog, hvor jeg meget højgravid med vores yngste sad og blev så solbrændt, kun iført et lille “telt”, at mine besøgende på sygehuset efter fødslen undrede sig over, hvordan jeg havde fået den kulør!
Det giver næsten et sug i maven at gense huset! Huset bagved til venstre ser ud til at være det samme som dengang, og nedenfor var der også bundne slædehunde dengang. De blev ikke behandlet godt! Udenfor billedet til venstre var den trappe og sti, som vi gik op ad fra vejen, og hvor børnene kælkede.
Som man kan se, ligger huset højt, og der er en fantastisk udsigt over havnen og fjorden.
Nedenfor soklen og kælderen ligger rørene til “sommervand”, det var nemlig kun, når det var frostfrit, at vi havde rindende vand. Om vinteren blev vandtanken i kælderen fyldt op fra en tankvogn 2-3 gange om ugen, så måtte vi få indholdet til at række, og jeg vidste, hvor mange gange jeg kunne lade vaskemaskine køre!
Det ser ud til, at det stadig er noget mørkt, men der er også mørketid indtil slutningen af januar, hvor man så får det første glimt af solen, og det bliver fejret!
Jane skriver, at huset står tomt, det er en skam, for det er et udmærket hus. Gad vide, om der stadig kun er lokum? Det bestod af en tønde med en kraftig, dobbelt plasticsæk indeni, som blev snøret til og skiftet ud 2-3 gange om ugen af renovationsfolk. Det generede os ikke, vi var jo vant til det. I de 12 år, jeg boede i Grønland, havde jeg kun træk-og-slip i 3 måneder.
Ren nostalgi! Tak, Jane for billedet.
