Hvor hurtig er du?

Hvor hurtig er du til at strikke noget til en nyfødt? spurgte yngstesønnen i går i telefonen. Vennerne havde lige fået en (stor 4150 gr) lille pige, så han ville gerne købe et stykke strik som barselgave.

Så er det jo, det er godt nok, at man sommetider har små projekter, som bliver lagt væk uden montering!! For ellers havde den sikkert været væk.

Nu tog det ikke lang tid at hæfte ender, hækle rundt om incl. bindebånd, vaske, tørre natten over og sy fine håndfarvede knapper på som pynt. Kan de ikke li’ dem, kan de nemt pilles af.

Den er da sød! Design Markno. Garn: 50 gram Gepard Cottonwool.

De små glæder..

Vi var til en hyggelig 50 års fødselsdag i går hos ham her:

Sørens nevø, som han altid har været meget glad for, her fra vores bryllup for 45 år siden.

På dagen havde han valgt at invitere “superseniorerne” i familien, som han kaldte os – forældre, svigerforældre, onkel/tanter- det var rigtig dejligt, vi har jo meget til fælles – hører ikke så godt – husker måske ikke så godt – snakker om “gamle dage” og familien.

Da vi kom hjem var Søren træt, men sagde tilfreds: Jeg klarede det!

Ja, det lyder som en selvfølge, men det er det ikke, når man er syg og kræfterne ikke er, hvad de har været.

En dejlig oplevelse – igen!

Som ventet var det en dejlig oplevelse at aflevere 28 sengetæpper + en stak puttetæpper til Julemærkehjemmet Hobro i går.

Alle 48 børn blev samlet i spisesalen, hvor de 2 og 2 fik lov at pakke et tæppe ud af taskerne/sækkene og holde det op til beskuelse og beundring.

Og alle – både drenge og piger – fulgte med og kommenterede og stillede spørgsmål. Børnene er i alle aldre, som her, hvor den ene næsten bliver væk bag tæppet!
Og de havde også favorittæpper, det var sjovt. Det var ikke altid det, voksne ville vælge som favorit!

Det var virkelig dejligt at opleve, og de ville også se bagsiderne af tæpperne, som de også kommenterede og spurgte til, f.eks. quiltningen.

De fik også små historier om de enkelte tæpper, som f.eks. dette der er syet af indonesiske sarong’er købt i Thailand!

 

 

 

 

Vi fik også en rundvisning af 2 piger, og vi så andre steder i huset fine patchworktæpper, som andre har syet til huset, som her i en af dagligsuerne,

 

 

 

 

 

– og på et af pigeværelserne, hvor vores søde guider også fortalte lidt om dem selv og hvorfor de er på julemærkehjem. Det var tankevækkende! Mobning siden 3 års alderen, lavt selvværd og overvægt er gennemgående.

 

 

Puttetæpperne, som vi også havde en bunke med af, bliver givet som fødselsdags- eller konfirmationsgaver, idet vi ikke kan sy de 200 tæpper om året, som skal bruges, hvis alle skal have et. Vi (Projekt Puttetæpper) syr i forvejen mellem 120 og 150 tæpper til Kildemose. Bare der var nogle, der ville stå for et lignende projekt med Hobro som modtager!

Bedstemors blomsterhave samlet

Så fik jeg samlet alle de små (2,5 cm) sekskanter til Bedstemors Blomsterhave. Det er sødt, men besværligt. Nu mangler jeg at “fylde ud” med halve sekskanter og små spidser, så skal det quiltes og have kanter på. Det blir da sødt!

Et pragtfuld års-projekt afleveres

 

For lige et år siden fik jeg en fuldstændig skør idé! Men heldigvis fik jeg fuld opbakning, da jeg luftede den i den lille gruppe, der styrer “Projekt Puttetæpper”, som syr mindre tæpper til børn på julemærkehjem.

Den nye idé kom efter, at jeg havde sagt “nej desværre” til en bøn om at måtte bruge nogle af puttetæpperne som sengetæpper til de nye senge på Fjordmark, julemærkehjemmet i Kollund.

Jeg stod og strøg stof, og det rumsterede jo i hovedet – hvorfor kunne vi ikke lige lave de 30 sengetæpper, forstanderen ønskede så brændende til de nyrenoverede værelser?

Som sagt var der opbakning fra Grethe og Susse: “Vi kan jo sy dem selv, om ikke andet!” Øh ja, 30 sengetæpper minimum 120 x 200 cm?

Men det viste sig hurtigt, at der var opbakning langt udenfor vores lille kreds.

Og ikke “kun” puttetæppetanterne, men andre i Dansk Patchwork Forening meldte sig til at sy, så allerede da der var gået 2 måneder, var vi oppe på 30 tilmeldte tæpper!

 

 

Så det blev til over 60 sengetæpper! Det skulle de jo ikke bruge på Fjordmark, så de “overskydende” bliver i morgen afleveret på Julemærkehjemmet Hobro!

Smukke individuelle tæpper, syet af enkeltpersoner eller af grupper i fællesskab (som det øverste), eller en “top” som denne, som er syet af én og quiltet af en anden:

Der er én, der har syet 4 store tæpper alene –

 

– og der er én gruppe, der har syet 4 tæpper sammen.

Der var også opbakning fra patchworkbutikker, der donerede bagsidestof og vat. Og der var quiltebutikker, der quiltede mange af tæpperne (gratis).

Et af quilterierne designede endda et meget flot mønster til fri afbenyttelse for alle, der syede sengetæpperne, og syede og quiltede selv tæppet:

Og i morgen kører vi så til Hobro og afleverer de sidste 27 tæpper! Det er en helt ubeskrivelig fornemmelse af tilfredshed og stolthed, der fylder os! Tænk at det lykkedes på bare ét år at sy 64 sengetæpper! Et par stykker faldt fra undervejs, men det er småting i forhold til det flotte arbejde, som så mange har leveret. Vi må gerne være stolte!

Lottes sjaler

Lotte viste beredvilligt et udvalg af sine sjaler frem, da vi var til kaffestrik i Øster Snede i går.

Super Karlas Poncho, som var det ene af 2 Webstrik KAL’s 2008.

3 forskellige udgaver af “Sjal med flettet kant”

 

 

Det ene smukkere end det andet –

 

 

 

 

 

 

 

– eller det tredie!

 

 

 

 

 

 

Men toppen var dette “Blomstersjal” !! Helt ubegribeligt smukt.

Der var mere end én, der måtte hylle sig i det, og som havde svært at få det af igen!

Gid man turde gi’ sig i kast med det!

Strik og hygge i Øster Snede

Min første strik-inn / kaffestrik bliver forhåbentlig ikke den sidste, for hvor har det været hyggeligt og givende! Lotte, som havde inviteret, havde gjort rigtig meget ud af det, så vi 12, der var mødt op fra fjern (Aalborg og Sønderborg) og nær (Vejle, Fredericia, Brædstrup) kunne bare strikke, snakke og nyde!

Lotte bød velkommen i sin store hyggelige stue, hvor der var plads og kaffe til alle.

 

Og der blev strikket –

 

 

 

 

 

 

– snakket, udvekslet gode råd og erfaringer

 

 

Mange kendte hinanden, nogle kendte hinandens blogge! Jeg følte mig meget ny, men blev modtaget positivt!

 

Kl 12 havde Lotte dejlig forkost til os

 

 

– og kl 13 kørte vi til Uldum og besøgte Karen Noe og hendes dejlige butik

 

 

 

 

 

– med alle de herlige fristelser! Det var svært at komme derfra igen!

 

 

 

 Men Lotte havde også eftermiddagskaffe til os, så der blev igen strikket – og strikket – og snakket!

 

 

Lotte viste også sjaler frem, men de må vente til i morgen!

 

  

 

 

Prøv at se en skøn værtindegave, Tina havde lavet til Lotte! 

 

 

 

 

 

 

Og Lottes nye lille filtede taske, som hun har døbt “Obama”, fordi hun strikkede den under Barrack Obamas indsættelse som præsident! Den fik vi opskrift på.

Tak for en utroligt dejlig og veltilrettelagt dag, Lotte

Kaffestrik

Jeg skal til min første Strikkecafé i Webstrikkerne lørdag, eller “Kaffestrik”, som værtinde Lotte kalder det! Det er rigtig spændende, sikkert også for værtinden, som ikke har arrangeret sådant før.

Jeg glæder mig til at møde nogle af de strikkere fra Webstrikkerne, som jeg læser mails fra, de fleste af dem har blogge, jeg besøger. Jeg er selv ret ny i det forum.

Vi skal også på besøg hos Karen Noe i Uldum, det glæder jeg mig også meget til, hun laver sådan nogle fine ting, jeg har set jendes stand på messe i Viborg.

Det er ikke så tit, jeg er hjemmefra en hel dag, men Søren mener nok, han kan klare det, ellers har jeg jo en mobil tlf. med. Og Whisky gøer ikke så meget, når jeg ikke er hjemme, siger han! (Mon han mener, han skal passe på “Mor”?) Til gengæld sidder han og kigger efter mig i vinduet!

Whisky har nu heller ikke gøet ret meget, efter at han fik “apparatet” om halsen, så det ser ud, som om det virker.

Søren kan sove længe i morgen, når jeg er taget af sted og har luftet Whisky først. Han har været fint i byen til bridge i aften og var dødtræt, da han blev kørt hjem for lidt siden, det er dejligt, at han har gode venner, der både inviterer ham og kører ham!

Når man finder den rigtige brik..

Jeg er så glad for, at den rigtige brik er fundet i den del af mit liv, der hedder “frivilligt arbejde”.

Jeg har på den ene eller anden måde været med i frivilligt arbejde, siden jeg som 19-årig blev ansvarlig spejderleder for 30 ulveunger. Spejderarbejdet var en meget stor bestanddel af mit liv i over 50 år, og jeg har både haft masser og masser af spejdere gennem mine hænder, været lejrleder og rejseleder, haft flere poster på organisatorisk plan osv, men den del trappede jeg ned over nogle år fra 60-års alderen.

Det var omkring ved samme tid, at jeg overtog ledelsen og koordinationen af Besøgsvennerne her i Brædstrup, hvor jeg selv var besøgsven hos en gammel dame. Mit job har været at sætte besøgsven og besøgsmodtager sammen på en måde, så begge har noget ud af det. Og at finde nye besøgsvenner såvel som at finde en ny modtager til dem, når de mister den, de besøger. Det sker selvfølgelig, efter få eller mange år. Der er mange dejlige oplevelser, hvor det er blevet til meget nære venskaber. Men der kan selvfølgelig også være problemer, som jeg må hjælpe med at løse.

Vi mødes også og udveksler erfaringer, og hvis vi kan skaffe penge til det, tager vi på udflugt sammen.

Det har været et dejligt “job”, og det er heldigvis lykkedes at få flere med, så det er velfungerende – sidste nyt er en “besøgshund”, som sammen med sin ejer besøger et hus på et plejecenter, til stor glæde for beboerne.

Men jeg har kunnet mærke på mig selv, at jeg trænger til at blive afløst for ansvaret og forpligtelserne, så jeg har længe luftet et ønske om at man kunne finde en anden. Der er også ting herhjemme, der kræver mig mere nu. Men jeg er jo ikke den, der “render af gårde”! Og det er ikke ligegyldigt, hvilken person, man finder til sådan en post.

Nu er det lykkedes!!! En af de mest erfarne besøgsvenner er kommet med alletiders forslag, og vedkommende har sagt ja! En netop pensioneret hjemmesygeplejerske, som ved, hvad det drejer sig om, og som kender til at have med mennesker at gøre. Og som ydermere er et dejligt menneske, som alle sætter pris på. Det kan simpelhen ikke være bedre. Så jeg er så glad for, at det lykkes, og vi er i gang med overdragelse.

Det var den brik, der passede ind i den del af mit liv, der handler om frivilligt arbejde. Og det var samtidig en meget vigtig brik for den lille flok mennesker, som spreder glæde ved at være noget for nogen, der trænger til lidt opmærksomhed.

Og det er vel det, frivilligt arbejde drejer sig om?!

Virker det?

Vi er så spændte på, om apparatet virker!

Vi troede, at det virkede, for han var så stille i går aftes, men det må have været rent psykologisk (!) eller fordi han ikke brød sig om det, der sidder der foran på halsen! For da jeg ville teste, kunne jeg ikke forstå, at den lille lampe ikke lyser! Det viste sig, at vi kun havde  lagt 1 batteri i stedet for 2. Så apparatet virkede bare slet ikke! Det gør det så nu, i hvert fald lyser lampen! Men han siger ikke noget – så vi må vente i spænding!

Han er en utroligt sensitiv hund. Han mærker alle forandringer og aflæser vores kropssprog fuldstændigt. Han ved, vi skal i byen, før vi selv ved det (næsten), han forstår rigtig meget af, hvad vi siger – jeg skal f.eks. stave, når jeg siger: han skal have renset ØRER, ellers er han væk som et lyn!

Så han er helt sikkert klar over, at der foregår et eller andet, og han er heller ikke i tvivl om, at det er ham og hans “apparat”, det drejer sig om. Så vi skal nok bare slappe af og lade som ingenting. Nu kan vi da i hvert fald gå en tur i det mørke, sure vejr!