Hæklet barnevognstæppe

Det har jeg været lidt længe om, men nu blev det monteret, det søde lille barnevognstæppe til Ida. Jeg er lidt vild med farverne og den kraftige struktur. Og ikke mindst det “frække” grønne pift!

Hæklekit fra Markno fås både til dreng og pige.

Garn: Dora, 50% bomuld, 50% acryl. Hæklenål nr 4
Design Bettina Koefoed.
Mål: 60 x 80 cm.

Babytæppe med Ditzy Donuts

Jeg er lidt “bidt” af “Ditzy Donuts” blokken, som er sjov at sy og kan bruges på mange måder. Så da der er en lille pige, der skal have et puttetæppe, sådan et rigtig “ligge-på-gulvet-tæppe”, og jeg har mange søde stoffer i livlige farver, så gik jeg lige i gang med at skære og sy.

Så her er de første blokke, der kommer flere til i dag, de er hurtige at sy på maskine.

Så kan tæppet måske vises på torsdag, hvor jeg skal undervise i denne blok i Åkjærgruppen i Skive.

Bogudsalg

Der var bogudsalg på biblioteket. Vi har før fundet dejlige bogskatte, og denne gang kom vi også hjem med en pæn portion.

Vi har altid været glade for bøger, og vi var ikke de eneste, faktisk var der tæt med mennesker. Og vi har jo heldigvis ikke alle samme smag, så der var noget for alle.

Det første store run var ovre, før jeg tog billeder, men vi fandt begge 2 en hel del forskelligt.

Dette er ca. halvdelen, og som det kan ses, er der både fine værker at fordybe sig i, trylle- og fingerdukke-bøger til børnebørnene og nogle gode patchworkbøger, ikke mindst den lille maskinsynings-“bibel” af Rikke Mørk “Snedige maskinsyningsteknikker”, som var min allerførste patchworkbog, og som jeg varmt anbefaler. Det kunne jo være, jeg kunne glæde en eller anden med den!

Vinterblomst

Det er ikke helt rigtigt, at jeg kun har orkidéer – jeg har også købt en ny Amaryllis, og jeg har aldrig haft en med så mange blomster. Det er 2 stilke med hver 6 blomster, det må vist være rekord. Den er virkelig meget smuk og lyser op i denne mørke måned, før vi begynder at pynte til jul.

(Og nej – det er ikke mig, der har syet den flotte quilt på sofaen, det er en meget kær gave)

Det er forresten i dag 45 år siden, jeg røg min sidste cigaret! Det kan man blive ved at huske, måske fordi det var en anden begivenhed, der rystede hele verden den dag!

Langt herrehalstørklæde i strømpegarn

Så er endnu en julegave klar. Herrehalstørklædet med smukke striber, dannet af selvmønstrende strømpegarn.

 

 

 

 

 Slangeagtig?

Fakta:

Jeg har brugt ialt 170 gram 4-trådet strømpegarn:
3 forskellige Super-Soxx, 1 Sockina Colori, 1 Kaffe Fassett.

450 masker på rundpind 3½, retstrikning frem og tilbage. 6 pinde af hver skiftevis.

Færdig længde 215 cm. Bredde 15 cm.

 

Jeg er rigtig godt tilfreds og håber, modtageren vil få glæde af det til sin nye sorte frakke.

Gaveposer i alle størrelser

Bente havde lovet at lære os at sy poser, og Birthe foreslog, at de poser, vi syede den eftermiddag, kunne Rosa få til sit julemarked til fordel for børn med cystisk fibrose. God idé, syntes alle, men der var nu ikke så mange, der havde husket symaskinen!

Det betød ikke, at der ikke blev syet mange poser, for der var jo nogen, der var flittige! Birthe fik syet mange.

 

 

 

 

Bente laver flotte maskinbroderier –

 

 

 

 

 

 

– og vidste også, at vi har nogle rester “sølvstof”, som ville klæde de fine sølvstjerner

 

 

 

 

 

Jeg havde en rest lidt anderledes julestof, som så godt ud med for af rødt hør.

Og nu kan vi så bare gå i gang med at lave flere.

Herrehalstørklæde færdigt

Sent i går aftes til en god film blev der lukket af på herrehalstørklædet. Det overgår mine forventninger.

 

Her er det i morgensolen (! jo solen skinner!), enderne er ikke hæftet, og det er ikke vasket, men det er LAAANGT, nok til at foldes dobbelt, bredt nok til også at foldes på midten og smukt i farverne, synes jeg. I morgen er det helt klar!

Jeg er meget tilfreds.

Når patchwork er kunst

Jeg er selv en udpræget “brugs-quilter”, det skal være kønt og brugbart, det jeg syr, og jeg ELSKER det!

Men jeg beundrer meget højt det fine patchwork med flotte applikationer og sirlig håndquiltning, som tager uendelig lang tid at lave.

Jeg så på Quiltefestivalen 2008 i Middelfart flere kunstværker af Sødder, som jeg slet ikke kender, men som syr nogle helt utroligt flotte store tæpper med de fineste applikationer og en quiltning, som får mig til at tabe vejret.

De er vist på min hjemmeside, men de tåler nok en gentagelse, det sidste er på sitet i dag, se her.

 

Her er en detalje af det fantastisk smukke sengetæppe med markblomster

 

 

 

 

 

 

 

 

Ligeså de smukke kranse på et andet stort sengetæppe

 

 

 

 

 

 

 

Jeg har ladet mig fortælle, at Sødder ikke selv syntes, hun havde noget, der var værd at udstille på Quiltefestivalen – ja, beskedenhed er en dyd!
Og der var flere, som er eller vil blive vist på  www.kludekoner.dk i nærmeste fremtid.

Så sjovt og så forskelligt

Der var rigtig gang iden i går aftes i Vejerslev forsamlngshus, hvor jeg for HANNE’s underviste 11 patchworkere i “Ditzy Donuts” – en sjov og fri quilt-blok.

Både farver og frihed til at skære blev afprøvet med meget forskellige resultater.

Man skal turde skære frækt og skævt, der er ingen skabeloner, og farverne må gerne være udfordrende.

Men samtidig er nøjagtigheden vigtig, og man skal holde hovedet koldt!

 

 

 

Alle de klassiske fejl – som de var advaret imod – blev begået, men det lærer man af!

 

 

 

 

 – pæne stoffer

 

 

 

 

 

 

 – flotte stoffer

 

 

 

 

 

 

 – forskellige stoffer

 

 

 

 

 

 

De er flotte allesammen! Det bliver spændende resultaterne!

I hvert fald gik de alle til arbejdet med stor ihærdighed og syntes, det var rigtig sjovt.