Dygtig hund!

Vores hund er helt bestemt dejlig – og klog!

Vi får mange beviser for, at han forstår alt, hvad vi siger til ham eller til hinanden, og han er en mester i at aflæse kropssprog. Vi skal ikke engang tænke på at skulle ud, før han er der i håb om at skulle med.

I går var jeg i Fredericia hele dagen for at hygge mig med Ebbe, der havde været til en halsundersøgelse på Vejle sygehus, så Søren gik både formiddags- og eftermiddagstur med Whisky (lægen siger, han har godt af det). Den ene tur gik op i byen for at besøge posthus mm, og Whisky havde meget travlt med at snuse og undersøge de fremmede steder, så Søren var ved at blive lidt utålmodig.

Indtil en ubekendt dame spontant råbte tværs over gaden: “Sikke dog en flot hund!”

Så rankede Whisky sig, rettede ind og gik upåklageligt og med flotteste holdning resten af vejen hjem!

Er det Sørens stolthed, der afspejler sig og mærkes lynhurtigt af hunden, eller forstår han?

Han er en skøn hund!

Hvordan laver man et hønsestriktæppe?

Her er Sebastians færdige hønsestriktæppe, som er en dåbsgave fra hans Mors veninder.

Jeg har lovet at lave en beskrivelse af, hvordan man gør.

Garn: almindeligt bomuldsgarn nr 8, mange rester.

Maskeantal: 210 på rundpinde nr 3.

Strik skiftevis striber og mønsterborter.
Hønsestrikborter kan findes i bøger fra 70’erne på biblioteket eller i anden mønsterstrik, norske sweatermønstre el.a.

Strik ca 100 cm og luk af.

Størrelsen bliver ca. 90 x 100 cm.

Vask tæppet i maskine, skånevask v/30 gr. + centrifugering. Bred det ud på et par håndklæder, glat det ud med hænderne og lad det tørre. 

 

 Sy på maskine 2 tætte, lige zigzag-sømme med 1 cm mellemrum på langs af tæppet, der hvor omgangene begynder/slutter. Dermed bindes de fleste af garnenderne.

Klip op imellem de 2 zigzag-sømme.

Kontroller, at alle garnender er fastholdt af zigzagsømmen,
eller bind dem sammen med råbåndsknob.

 

Klip enderne af til 2-3 cm længde.

 

 

Med dobbelt garn eller kraftigere bomuldsgarn hækles fra retsiden 2 rækker stangmasker rundt om hele tæppet.

 

 

 

 

Navn broderes evt. på med maskesting

 

 

 

 

 

Tæppet presses omhyggeligt med et vådt visketykke over, idet mønsterborterne strækkes, så tæppet bliver lige og borterne pæne.

 

 

 

 

 

 

Et stykke fleece klippes til, så det er 1 cm større end tæppet på alle sider.

Sikkerhedsnåle sættes tæt i hele vejen rundt, fleecen bukkes lidt ind og sømmes på bagsiden.

 

 

 

 

 

Evt. kan tæppet knudequiltes = der bindes små råbåndsknob igennem begge lag nogle steder for at holde lagene sammen.

 

 

 

 

 

 

Alternativ:

i stedet for en hæklet kant, kan fleecen bøjes om som kant og sømmes fast på retsiden.

Til denne kant skal man klippe fleecen noget større.

Fordelene ved at bruge fleece på bagsiden er, at man slipper for at hæfte EN MASSE garnender, og at tæppet bliver blødt og lækkert.

God fornøjelse med at prøve, det er sjovt!

Hønsestriktæppe næsten færdigt

 

 

Sent i går aftes blev jeg færdig med den ønskede hæklede kant omkring hønsestriktæppet, som nu bliver presset og monteret med fleece på bagsiden og broderet navn på modtageren, så det kan sendes tidsnok til barnedåben på søndag.

Denne gang er det et drengetæppe, men overvejende med de samme borter, blot lidt mere i “drengefarver”.

Jeg har lovet at lave en lille billedserie med anvisning på monteringen, den kommer snarest her på kanalen.

Til lykke med de 12 år Frederik!

12 år er gået siden den weekend, hvor vi ventede og ventede på at vores første og længe ønskede barnebarn skulle komme til verden – og det trak ud og trak ud, stakkels forældre! Vi havde en aftale om, at jeg kunne stege Mortensanden og komme med, hvis de ikke var kommet af sted på sygehuset endnu, men det gjorde de, og så sad vi her og spiste and og drak kun et enkelt glas rødvin, for hvis vi nu skulle køre for at se vidunderet.
Men vi hørte ingenting og blev mere og mere bekymrede! Søren gik i seng, men jeg havde ikke ro på mig, det havde jo stået på i mere end 1½ døgn, men da jeg alligevel pakkede mit beskæftigelseshåndarbejde sammen lidt over midnat, ringede Thomas endelig: det er en dreng, han er lidt “træt”, men har det godt, og Helle ligeså. Puh ha! Så det blev ikke en Cirkeline, men en Frederik, og han har det stadigvæk godt! Stor dreng nu, på nippet til teenager på mange måder. Vi elsker, når han kommer her.

 

Mit allerførste patchworktæppe blev syet til ham.

 

 

 

 

 

Senere – til sin 7 års fødselsdag – fik han “Det hemmelige tæppe”, som kan foldes og krænges til en pude.

 

 

I sommeren 2008 med Whisky! Frederik er rigtig flink til at hjælpe os og til at gå tur med Whisky, når han kommer på ferie.

 

 

 

 

 

 

 Og yndlingsbilledet med vores gamle “Baloo” i 2003.

Spis hva' du ka' Mortens aften

“Spis hva’ du ka’ for 140 kr af andesteg Mortens aften”

Det var et tilbud fra vores lokale Pejsegården, som Søren inviterede mig på i aften. Og vi elsker andesteg og får altid andesteg Mortens aften.

I år falder den så på en mandag, hvor Søren altid spiller bridge i Brædstrup Bridgeklub, som spiller på Pejsegården. Så han syntes ikke, jeg skulle stege and, når han så skulle i byen og spille kort.

Så jeg sagde selvfølgelig JA TAK, og det var jo lige bestemt så lækkert, som det skal være. Og det var da også masser af andre, der syntes, for der var fuld hus i “Dillen”, hvor fadene blev skiftet ud så hurtigt som de blev tømt.

 

 

 

Velbekomme, sagde Jytte, som er direktør og en god veninde af Søren!

Hun fortalte, at de havde stegt 120 ænder, så hun mente ikke, der var nogen, der gik sultne derfra.

Det gjorde vi heller ikke. Og nu tæsker Søren så i kortene – gad vide om han spiller bedre efter sådan en omgang god mad? – og jeg vil strikke hønsestriktæppet færdigt uden først at skulle vaske fedtede gryder og bradepande af!

Sikken voldsom trængsel og alarm!

Det var ligesom en storm! Det lille forsamlingshus i Vejerslev blev næsten væltet i løbet af den første ½ time til HANNE’s MINI MESSE i dag!

Flagene vejede i storm og regn igennem Vejerslev, og med få hundrede meters afstand myldrede det med patchwork kunder OG mange medfølgende mænd i såvel butikken som forsamlingshuset. Det meste af dagen gik, før jeg kunne “holde fri” og smutte hen og se butikken med tilhørende nyt tilbuds-telt i haven.

Projekt Puttetæpper manglede ikke opmærksomhed, specielt var der mange, der skulle studere Susses demonstration af frihånds maskinquiltning af puttetæpper på en ganske almindelig symaskine! Men vi afsatte også rigtig mange foldere om vores dejlige projekt, og solgte adskillige mønstre, som vi håber indbringer mange blokke til tæpper. Og så var det hyggeligt at møde mange, som fortalte, at de var i gang med puttetæpper!

 

Danewood viste mange forskellige quilterammer, og Lillian demonstrede.

 

 

 

 

 

 

Alice Frost fra Vitus Bering Quilterne viste sine fine tekstilbilleder –

 

 

 

 

 

 

– og en nyhed: fine toilettasker med “tekstil-malerier”

 

 

 

 

 

 

 

 

er de ikke yndige?

 

 

 

 

 

 

Og Lisbeth og Susanne fra “Quilt Pink” viste nogle af de mange fine blokke, de allerede har modtaget til det gode, nye projekt til “Støt brysterne”, som får stor tilslutning.

Det var en øredøvende succes i lille Vejerslev, så der vil komme flere billeder, som ikke mindst vil vise “Pedari”-jubilæet.

Guldklumperne

Vi har holdt lidt “før-fødselsdag” for Frederik i dag, det lykkedes at at få puslespillet til at passe med hans Mor på kursus, Morfar til Frimærkemesse, Morbror og Tante på arbejde osv – travle mennesker! Men vi kunne mødes til kakao og boller, og de 4 “guldklumper” fik nogle timer sammen, de har det altid godt sammen.

Frederik bliver 12 år på tirsdag.

 

 

 

De 2 store fætre ser ud som om de synger for os – det gør de ike – de studerer Christians karakterbog, ser Frederik lidt imponeret ud? Det kan han godt være.

 

 

 

 

 

Christian 11½ år med flot hår

 

 

 

 

 

 

 

 

Christina, 7½ år, har fået sin første mobil telefon

 

 

 

 

 

 

 

 

– og hun er næsten tabt for omverdenen!

– altså med mindre hun får dit tlf. nr., for så kan vi jo sms’e sammen!

 

 

 

 

 

 

Ebbe, næsten 7 år –

 

 

 

 

 

 

 

– altid i gang med noget, gerne byggeri og konstruktion af et eller andet.

 

 

 

 

 

 

 

Skønne unger – selvfølgelig! Det er jo vores børnebørn!

Julegave-sjal

Den første hjemmelavede julegave er færdig, vasket og udspændt.

Et utroligt lækkert, let og blødt sjal, strikket i Tosca herfra. De nye smukke farver er meget fine. Og så er det jo noget, der går hurtigt på pinde nr 7. Denne sort/grå variation med et strejf af lys rosa vil falde i modtagerens smag, det er jeg ikke i tvivl om!

Jeg har et udvalg af kits i forskellige farver med til MINI MESSE hos HANNE i Vejerslev på søndag, efter aftale med Marianne.

 

 

 

 

 

 

 

 

Det kunne godt friste at strikke et til mig selv også,
der er et par lilla og et rødt kit, der ku’ blive flotte – hm!

Ny vandbeholder?

Hvad i alverden er det? Det ligner en ny vandbeholder i bryggerset!

Men det er det ikke – det er 80 meter pladevat, som er klar til montering af puttetæpper til børn på julemærkehjem!

Projekt Puttetæpper er så heldige at have fået bevilget 5.000 kr fra Tuborgfondet, og nogle af de penge har vi investeret i denne kæmpe rulle pladevat, som nu er klar til at klippe af, efterhånden som der skal monteres tæpper.

Vi skal jo udnytte pengene bedst – og billigst – muligt, så derfor det store indkøb. Det er iøvrigt indkøbt hos HANNEs Patchworkbutik i Vejerslev, hvor Projekt Puttetæpper deltager i MINI MESSE søndag 9. november kl. 10.00 – 15.00.

Mine forsømte blomster

Der var engang, hvor jeg havde masser af potteplanter i alle størrelser. Faktisk blev nogle af dem som store træer, Nerier og Hibiscus f.eks., så Søren forærede dem væk til nogle, der havde større lokaler end vi, et gods med højt til loftet eller det lokale bibliotek! De var bare ikke så gode til at passe dem, så de forsvandt efter noget tid!

Da vi boede i Nordgrønland og Østgrønland for mange år siden, fik Søren lavet en trekantet “krybbe” af træ med neonlys over, der kunne de overvintre uden at gå ud i de mørke måneder. Der gik vist sport i det, men det var jo også en kolossal opmuntring, når der var så mørkt, at vi måtte have kunstigt lys selv midt på dagen.

Jeg ved ikke hvorfor, men nu har jeg “kun” orkidéer, og de er sandelig også en opmuntring på sådan en tåget og mørk dag som i dag!

De får altså ikke meget pasning, egentlig har jeg tit dårlig samvittighed, når jeg godt ved at den ugentlige vanding trækker lidt ud! Men måske er det netop derfor, at de trives?

De kommer og de går, de fleste er temmelig gamle, og de stammer næsten allesammen fra Stige på Fyn, hvor min kusine og hendes mand og søn dyrker dem, og hvor jeg mange gange har fået nogle foræret, og hvor jeg har lært, hvordan jeg får dem i blomst igen og igen. Jeg har et “nursery” = et køligt værelse, hvor de står, når de ikke blomstrer, og så er det dejligt at tage dem ind i stuen igen.

Den lille, lidt uanselige med stribede blade og små hvide blomster er en værtindegave fra sidste december, og den kommer nu igen, og står meget længe.

Så jeg har stadig glæder af mine blomster, selv om jeg misrøgter dem!