Så er det dagen, hvor jeg afleverer det største sengetæppe, jeg nogensinde har syet (det er nr. 30 af sengetæpper!).

Det er blevet et helt “kælebarn”, måske fordi det hele er håndsyet, men også fordi det er så specielt at sy et sengetæppe med udgangspunkt i en 25 år gammel brudekjole, fra et bryllup, jeg selv deltog i, og fordi sølvbrudeparret, som de nu er, er os meget kær!

Desværre er det utroligt svært at fotografere hvidt! Så det skal jo helst ses i virkeligheden, hvilket modtagerne endelig gør i dag.

Hele sengetæppet er syet i Japansk foldeteknik, og det måler 240 x 260 cm. Hver enkelt blok måler 20 x 20 cm, den består af en cirkel, som er foldet og quiltet i buer om firkanter af bomuldspladevat, hvidt lærred og øverst forskellig dekoration, som kan være:

– blondestof fra brudekjolen, en manchet fra brudgommens skjorte, en gammel, strikket flacon

– et stykke af et pudevår med broderet monogram fra brudgommens Mormor

– en kniplingsflacon og et broderet monogram fra brudgommens gamle tanter,
et pyntelommetørklæde

– et stykke feston fra kusinens underskørt,

– en manchet fra ældstesønnens konfirmations- skjorte

– monogram fra en anden gammel tante

– halsudskæringen fra datterens konfirmationskjole

– gammelt hæklet mellemværk fra et gardin

– en fin flacon fra en længst afdød grandtante

– flæserne fra brudekjolen

– bindebånd fra datterens konfirmationskjole

eller

-nakke-udskæringen fra yngstesønnens T-shirt eller mit og Sørens broderede monogram fra en serviet, som vi fik i bryllupsgave!

Alle cirkler, som også udgør bagsiden af tæppet, er klippet af brudekjolens underkjole, brudgommens og ældstesønnens skjorter, datterens konfirmationskjole, samt diverse dynebetræk og skjortestoffer.

Cirklerne er quiltet med ca. 21840 quiltesting, og blokkene er syet sammen med ca. 15730 kastesting.

Det har været sjovt at stykke alt dette sammen, der bliver noget at studere, når sengen skal redes!

Til lykke Anne-Mette og Tune med de 25 år!

Det er lange baner at sy sammen!

13 baner á 12 blokke 20 x 20 cm. Det kan godt mærkes i skuldrene især.
Vi fik et lille besøg i eftermiddags, af en ældre veninde, og hun var fuldstændig betaget af det, hun så. Det var jeg jo glad for.

Det er samme veninde, som jeg har fået mønsteret til hønsestriktæppet af, og hun syntes, det var rigtig sjovt at se, at jeg er i gang med et mere.

I morgen skal vi til morgensang hos sølvbrudeparret. De får først sengetæppet på lørdag, når festen bliver holdt. Men vi vil gerne deltage i morgensangen også, så vi skal godt nok tidligt op!

På en eller anden måde er det lidt mærkeligt – det er jo den unge generation, der skal have sølvbryllup!

Her er sølvbrudgommen – yngste gæst til vores bryllup!

Føler vi os lidt gamle? Vi glæder os i hvert fald.