Blues med meget blå farve

 

  

Det skrider godt fremad med mit projekt i “Ravelympics”, Hanne Falkenbergs “Blues”. Og det er stadigvæk et rigtig dejligt strikketøj og lækkert garn. Men hvor er der meget blå overskudsfarve! Der er advaret i opskriften, og der står, at det vil forsvinde i vask – men mine hænder er helt blå efter kort tid!

(jeg kan stadig ikke vise det på et billede!)

 

Hvorfor nu det?

Hvorfor kan jeg nu pludselig ikke sætte billeder ind?

Nå, men så slipper I for at se et billede af mit garn-spagetti! Hvorfor er dyrt og dejligt garn ikke til at få hul på? Det irriterer mig altid, når man ikke kan trække garnet ud indefra, uden at der skal gå voldsom kludder i det.

For ellers går det rigtig godt med mit Ravelympic-projekt, det er lækkert at strikke, en god opskrift (selvfølgelig når det er Hanne Falkenberg), men I må altså vente med et billede!

En aggressiv gæst

 Vi opdagede, at vi nu igen havde besøg af en spurvehøg ved undulaternes voliere i haven.
Det har vi haft før.
1. gang mente vi, at det var en gammel eller syg høg, der havde svært ved at finde sit bytte i naturen, for vi fandt den kort tid efter død i brændestablen.

Den næste var meget aggressiv – da vi prøvede at jage den væk, gik den faktisk til angreb på os, det var meget ubehageligt, jeg kan stadig fornemme kløerne i mit hår!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Denne her var heller ikke venlig!

  

 

Jeg stod heldigvis indenfor bryggersdørens rude, jeg stod der længe og tog flere billeder, og vi havde øjenkontakt!

Det kunne den åbenbart ikke lide, for pludselig fløj den direkte imod mig, ramlede mod ruden, men tog tilsyneladende ikke nogen skade, for den satte sig på risten lige nedenfor trinnet og nidstirrede mig! Desværre blev jeg forskrækket, så jeg fik ikke trykket på udløseren, da den fløj imod mig. Men her er den arrige gæst, som fortsatte med at skræmme undulaterne længe, inden den gav op – måske fordi jeg åbnede og lukkede døren hårdt nogle gange.

Men fascinerende var den da!

 

Surprise-party

– Hun troede, hun kun havde inviteret sine svigerforældre til eftermiddagskaffe og grill-aftensmad for at fejre sin 40 års fødselsdag.
Hun kunne ikke forstå, hvorfor manden havde den store køletaske med til slagteren.
– Hun spurgte ham, hvorfor han havde lavet 2 lagkager? (jo, han vidste, de ville blive glad for lagkage på arbejdspladsen også, dem der havde vagt på en lørdag).
– Hun syntes, hun kunne mærke, der var hemmeligheder, men selv hendes Mor vidste tilsyneladende ikke noget.

Før – pludselig myldrede det med familiemedlemmer fra nær og fjern! Medbringende bagekartofler, kartoffelsalat, diverse lækre grønne salater og skåle med dessert. Og den store grill blev hentet frem til alt det kød, fisk og pølser, han havde i køletasken!

 

Surprise-party! Og hun, som altid er den, der stiller op for at hjælpe andre, og som selv laver så dejlig mad, hun blev bare så GLAD, så hun strålede!

 

  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det blev en skøn dag! Og hun blev også rigtig glad – se selv – for de “Romantiske Sekskanter”, som jeg havde syet til hende som slumretæppe. Hun elsker nemlig at putte sig på sofaen med et lunt tæppe, når hun skal slappe af !

Til lykke med fødselsdagen, Leonor!

Nu har jeg fattet det

Jeg ved det godt! Jeg er sommetider længe om at fatte et mønster. Jeg kan sagtens følge mønsteret og bare strikke, som der står. Men huske rapporten, forstå, hvorfor man strikker ret her og vrang der og hvor mange masker, så mønsteret sidder der – det kan jeg sommetider have svært ved. Også selv om det er enkelt. Her er det sådan set bare 4 pinde, og alligevel sad jeg med næsen i mønsteret! Men nu har jeg forstået det, og så skrider det, og det er – som jeg har hørt flere gange om Hanne Falkenbergs mønstre – utroligt godt og tydeligt beskrevet. Så mit Ravelympics-projekt Blues er en fornøjelse indtil nu!

Hjemmeservice

Vil du strigles?

 

Når man rammes af sygdom og/eller bliver gammel, er det fint, at man kan engagere “hjemmeservice”. Vi klarer os indtil videre med familien, og i denne uge har Frederik været en meget stor hjælp! Han har hjulpet med mange ting, f.eks. har han striglet Whisky, og han har plukket bær og luget ukrudt i haven.

 

Lig stille

Hold da op, blir du skaldet?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nu begynder skolen på mandag – vi kommer til at savne vores hjemmeservice !

Og Whisky vil sørge mindst et par dage.

Familien 1956 – 2008

Da vi fejrede Lottes fødselsdag i søndags, blev der taget en masse billeder. Bl.a. et gruppebillede samme sted som det billede, der blev taget, da vi fejrede Lottes og Mors (Oldemors) tilsammen 100 års fødselsdag i 1982.

Der mangler jo nogle, og andre er kommet til, sådan vil det være, men det er ret sjovt. De yngste i familien har svært ved at genkende deres forældre!

 

 

Og så kom jeg til at tænke på det endnu ældre billede af vores forældre og vi 4 søstre fra 1956, hvor den yngste, Lotte, var blevet spejder lige som alle vi andre.

 

Familien 1956

Nu bliver det rigtig svært – hvem er hvem?!

 

Blåbærmuffins til kaffe

Lige om lidt får jeg en gæst til kaffe. Og jeg har taget af havens overflod og bagt blåbærmuffins, uhm!

Vil du ha’ opskriften?

Den kommer nedenfor, og den kan godt anbefales. Og kan iøvrigt også bages med andet fyld.

Opskrift på blåbærmuffins

175 g sukker (2 dl)

2 æg

75 g smør/margarine

200 g mel (3½ dl)

2 tsk bagepulver

1 tsk kardemomme

 

200 g blåbær

1 spsk mel

1 spsk sukker

 

sukker og æg piskes hvidt

smørret smeltes og hældes i under piskning

mel og bagepulver + kardemomme røres i

 

bær blandes med mel og sukker og vendes forsigtigt i, 

fyldes i muffinsforme og bages midt i ovnen 15-20 min. Ved 2000

 

Opskriften kan bruges med andre bær el. frugter, men hvis den bruges med chokolade el. andet sødt, skal der mindre sukker i.

 

På sengekanten

Øv, øv! Jeg har altid – helt fra ganske ung, hvor stiletterne fik skylden – lidt meget af krampe i benene, især om natten!
I nat har jeg sovet 1 time ad gangen, så var krampen der. I fødderne, i læggene eller allerværst: på indersiden af lårene. Det sidste gør afsindigt ondt. Og i alle tilfælde er der kun ét at gøre: ud på gulvet, strække ud, gå lidt rundt. Men hvor er det irriterende! og så lægger man sig lige så forsigtigt, for at det ikke skal komme igen lige med det samme.

Hvad kommer det af? Dårligt blodomløb gætter jeg på, men jeg går jo med fornuftigt fodtøj og har uundværlige indlæg, som bliver flyttet fra sko til sko, pga meget nedsunken forfod på begge fødder.

Og så drømmer jeg meget. Her til morgen var jeg på spejderlejr! Det er ellers længe siden.