Jeg har det udmærket, så den bakterie har åbenbart ikke befundet sig i min portion salat!
Det har været lidt spøjs at gå og vente på, om jeg blev dårlig!
Men måske er man bare nødt til at slå alarm – man kan jo ikke vide, hvor mange, der rammes.
Det er da for åndssvagt! Der advares fra Fødevarestyrelsen her til aften om, at der er fundet Listeria i nogle bestemt rå salater, som er solgt i Coop’s butikker og REMA.
Man skal returnere dem eller smide dem ud, hvis man har købt én af de nøje beskrevne salater.
Men jeg har spist den!
Jeg har spist en grønkålssalat, med præcis den beskrivelse og den sidste salgsdato, til frokost i dag.
Og hvad så? Skal jeg afvente, om jeg får “influenzalignende symptomer – i sjældne tilfælde mave/tarmproblemer” ? Og hvor længe kan der gå? Skal jeg søge læge?
Det står der ikke noget om!!!
Christina, som er Dikis frisør og datter af Sørens nevø – og hendes kæresteTor fik for 3 mdr. siden en dejlig datter, som i dag er blevet døbt Claudia:
Til lykke til forældre og datter! Dejligt navn! Det var hemmeligt, så det var spændende, hvad det blev.
Det falder godt i tråd med de 2 små kusiner, der hedder Maja og Emma, og familiens 3 hunde hedder Sonja, Linda og Nanna!
Jeg har syet et lækkert kravletæppe til hende, som hun fik i sidste uge.
Det ser ud til, at hun allerede har fået øje på figurerne.
Jeg har den erfaring, at sådan et tæppe kan følge hende i flere år.
Det var rigtig hyggeligt, at mine nye naboer inviterede mig ind sammen med min genbo for at se, hvordan, de har indrettet sig.
Naboerne er 88 og knap 95 år og er kommet i orden på rekordtid ved hjælp af deres børn og svigersøn – som selv er pensionister!
Jeg syntes, der gik meget lang tid, før der var pakket ud og stillet på plads, dengang, jeg flyttede her til, og jeg tror, nogle af kasserne havde stået endnu, hvis min svigerdatter ikke havde taget en uges ferie for at hjælpe med de sidste (mange) kasser!
Desværre er det vores mindste hus, de har haft mulighed for at købe, dvs at de mangler det lille ekstra værelse, som vi andre har. Men alligevel er der både hyggeligt med billeder på væggene og nips på hylderne, blomster i vinduerne og en hyggelig atmosfære.
Konen har måtte nogle dage på sygehuset midt i det hele, men er hjemme igen, og de klarer sig rimeligt godt, selv om bentøjet ikke er i top. Som de selv sagde, så er det godt at vide, at hvis/når én af dem falder bort, kan den anden blive her. Det kunne ikke have ladet sig gøre i det hus, de nu har solgt.
De har fået opvaskemaskine for første gang i deres liv, og det er da en omvæltning ikke at skulle vaske op men vente, til der enten ikke er mere rent i skabene eller maskinen er fuld!
Derimod er det nærmest en katastrofe, at YOUSEE ikke kan få deres TV-signaler sat til før end den 30. januar, 3 uger efter indflytning! Katastrofe især fordi både radio, TV og konens alarm kører igennem samme telefon! Det kan jeg altså ikke forstå!
Vi fik en kop kaffe og en småkage og fik en god snak! Så nu kender vi hinanden, det er rart for alle parter.
Da jeg sammen med Birgith og hendes veninde Irmgard fra Flensborg besøgte Fjordmark i tirsdags, fik vi den helt store rundvisning af forstander Vibeke, så Irmgard kunne se det dejlige hus og få fortalt, hvordan det fungerer.
Jeg har jo været der mange gange, men det er altid hyggeligt, og ikke mindst er det fint at se børnenes værelser, hvor jeg har haft en stor finger med i spillet i forhold til alle sengetæpperne!
De første 30 af dem, som Projekt Puttetæpper syede i 2008 – faktisk før Fjordmark var begyndt at få puttetæpper til børnene – blev i virkeligheden til 64 tæpper! fordi så mange gerne ville være med til at sy dem. Hobro fik halvdelen, men bruger ikke sengetæpper mere.
Det gør Fjordmark, og Vibeke ved lige, hvor de enkelte tæpper ligger, og opdager straks, hvis der er byttet om på nogle! De skal jo passe sammen!
De er blevet suppleret et par gange, men nogle af dem begynder at være så slidte, at de ikke kan repareres mere, så Vibeke ønsker sig ekstra sengetæpper til udskiftning. Det var Birgith ikke længe om at bide på! Hun elsker at sy de større tæpper i enkle mønstre, så jeg gætter på, at hun allerede er i gang!
For tiden syr vi sengetæpper til Liljeborg, der skal bruge 56 (Birgith har syet 9!), og de første 27 er afleveret.
Men vi har aftalt, at hvis der sys flere, så må Fjordmark få nogle.
Vibeke viste os også skabet med puttetæpper. Børnene får ca. ½-vejs inde i deres 10-ugers forløb lov selv at vælge et tæppe, måske det, de har siddet på under en af vores fremvisninger i Multihallen?
På Depotgården i går quiltede Lykke som gæst et meget yndigt tæppe, som hendes datter har syet:
Det blev rigtig fint, og nu mangler kun lukkekanten. Det var meget hyggeligt at møde og snekke med Lykke, som kendte mig godt, selv om vi aldrig har set hinanden før! Lykke er trofast læser af mine udgydelser her på bloggen! Så hun kendte alt til mig og min familie og spurgte bekymret til min søn! Det fik vi en lang snak om, da hun har et vist kendskab til problematikken.
Lis blev fædig i går med at sømme lukkekant om sit flotte tæppe, som hun har syet til sit 18-årige barnebarn, som udtrykkeligt havde ønsket sig røde farver, mens Lis faktisk havde forberedt, at det skulle være blåt!
Laila havde quiltet 2 meget, meget fine toppe til puttetæpper, som Cityquilterne i København har sendt til mig – de er godt nok smukke! Så nu er der lige 2 lukkekanter mere for mig at sy – det gør jeg gerne!
Når vi afleverer puttetæpper på julemærkehjemmet Fjordmark i Kollund, bliver tæpperne såvidt muligt pakket ud af nogle børn og lagt ud på gulvet i Multihallen – hvis hallen ikke er optaget af andre ting. Så kan man fotografere fra afsatsen ovenover, hvor der står motionsredskaber. Det er er lidt svært at få alle tæpperne med på billedet, når der er så mange som i går – 38 tæpper.
Børnene synes, det er rigtig sjovt og er meget interesserede!
Pædagogerne siger, de skal prøve at sætte sig på det tæppe, de synes bedst om!
Og det sker selvfølgelig, at der er flere, der har samme tæppe som favorit!
Forstander Vibeke er måske den allermest interesserede, hun studerer hvert eneste tæppe, og i går ville hun også være med til at vise hvilket, hun syntes bedst om – det lille orange tæppe til venstre bag i salen (det er også én af mine favoritter!).
Det er altid en oplevelse at aflevere sådan en portion tæpper, og Birgith, som var med mig, og jeg hygger sig meget sammen med Vibeke!
Der kommer flere billeder senere.
Der var sørme et mere, da jeg talte, samtidig med, at jeg pakkede tæpperne i sække i aftes. og jeg blev også færdig med den sidste lukkekant, så dette tæppe kom med:
Et rigtig samarbejdstæppe: Syet af Inga, stofferne er doneret af Susanne, Laila har quiltet, og jeg har syet lukkekant!
Bagsidestof er sponseret af Tuborgfondet, og LB-foreningen har sponseret mellemfor!
Det kan ikke blive bedre! Ialt 38 puttetæpper til Fjordmark.
Så pakker jeg igen!
37 puttetæpper, som jeg kører til Fjordmark i Kollund med i morgen. De fylder godt på bordet, efter at jeg har taget navnesedler af og lagt dem pænt sammen.
Adresselisten er skrevet – et puslespil, fordi nogle har syet flere tæpper, men selvfølgelig kun skal stå der én gang, med en bemærkning om, at hun har syet flere tæpper.
Så nu skal de allesammen lægges i store sække. Rita syr sådan nogle dejlige, store sække af genbrugsstof, som vi bruger, når vi transporterer tæpperne.
Derefter: sengetid – jeg skal tidligt op i morgen og lufte Diki, før jeg kører og mødes med Birgith i Bramdrupdam. Det bliver en hyggelig dag!
Tidligere i dag slæbte jeg på stof, vat og fine toppe, jeg har modtaget, ind til Depotgården, og som Laila quilter i morgen, eller når det passer ind i hendes program.
Med alt det i en stor IKEA-pose og min egen kurv med mit eget sytøj = et puttetæppe, jeg syede lukkekant på, kunne jeg næsten ikke komme op ad trappen!
Men jeg kom op, lukkekanten er syet, og det tæppe kom også med.
Jeg er meget øm over mine fødder, jeg kan kun gå i sko med indlæg, og min fodplejer siger, at hun får helt ondt over mine fødder, for jeg har næsten kun knogler og hud at gå på! Og så har jeg jo diabetes II, så jeg skal passe på fødderne.
Derfor har det gået mig på, at de virkelig gode (og dyre) ECCO støvler, jeg købte som et godt tilbud for 2 år siden, stadig var så stive, at de gav mig blå og meget ømme mærker på anklerne. Jeg har skrevet om det før, men nu havde jeg fået hjælp fra Grethe, som har en lang erfaring som sko-ekspeditrice. Grethe har haft dem hjemme hos sig selv julen over, hun har banket dem, gjort dem våde og banket igen, så nu skulle de være brugbare.
Grædefærdig var jeg, da jeg gik med dem første gang forleden, og jeg var tæt på at opgive – men de er så dyre, at jeg ville ærgre mig gul og grøn!
Så jeg prøvede igen i går med uldne sokker indeni, og uden at snøre dem helt op. Og HURRA! – det hjalp! Jeg går fint i dem, de generer mig ikke, og det er på det rigtige tidspunkt, for jeg står meget bedre fast på de kraftige såler, når det er glat om morgenen i denne tid, end jeg gør i de nu 9 år gamle, godt tilgåede, hvor sålerne er næsten ikke eksisterende!
De er stadigvæk mere stive end de gamle, men de støtter godt, og de er så solide, at jeg tror, de kan holde min tid ud! (Hvor lang den så bliver?)
Én, der også er øm over sine ben, er Diki, og når han, som i morges, står helt bom stille midt på fortovet, ved jeg godt, hvad der er galt! Så sidder der et eller andet i pelsen på bagbenene! Og ja, der sad en lille pind med torne, og så kan han ikke gå, før jeg har fjernet den! Han siger ikke noget – står bare helt stille og drejer hovedet lidt om mod sin bagdel, så jeg kan gætte, hvad der er i vejen!
Vi kommunikerer ganske udmærket uden ord!