Hunde-morgen-træf

Hvor ville jeg gerne have haft kameraet med, da Diki og jeg gik morgentur og mødte først én (god bekendt) pekingeser, derefter en Lhasa Apsoe, som vi også tit snakker med, så kom der en lille, glad pincher (?) tæve, der va 1/3 så stor som de andre og tydeligt viste, at den respekterede, men meget gerne ville snakke – og det forstod de andre fuldstændig. Så kom sørme også vore gode venner Cannis (labrador) og Carlo (hårløs), som er større end dem allesammen, men alle er gode venner og snuser på kryds og tværs – kun en enkelt lille advarende rumlen fra Carlos, som godt kan være lidt jaloux.

6 skønne, fredelige hunde, ovenikøbet i snor, uden det mindste problem, kun glæde!

Dejligt!

Projekt Puttetæppers 20 års jubilæums udstilling.

Se her fra første-dagen:

træf 13Alle 21 mønstre fra de 20 år er syet op i 22 tæpper, som er hængt op i et meget flot lokale – desværre lidt afsides, så vi håber, at flere vil finde os, vi vil jo gerne vise udstillingen frem.

træf 12 træf 11 træf 10 træf 9 træf 8 træf 7 træf 6 træf 5 træf 4 træf 3 træf 2Heldigvis finder tæppetanterne os, og de kommer som altid med favnen fuld af skønne tæpper.

Det er tæppetanter, der har syet de 22 tæpper, som efter jubilæummet bliver givet til børn på julemærkehjem.

Styregruppen har syet en ny Sampler i blåt med blokkene for de sidste 10 år som supplement til Sampleren i rødt fra 2007 med blokke for de første 10 år.

Dansk Patchwork Forenings Træf i Skærbæk

Der pakkes! Projekt Puttetæpper’s styregruppe deltager hele weekenden på Træf i Skærbæk – lørdag/søndag – og vi mødes allerede i aften for at hænge tæpper op i vores særskilte udstilling i anledning af vores 20 års jubilæum.

Tæppetanter har gennem de sidste 2 år syet 21 tæpper med hver sit årsmønster. Tæpperne har indtil nu kun været vist på Tæppetante-træf (heller ikke billeder), så det er meget spændende at udstille dem.

Vi har som sædvanligt også en stand på Træffet, denne gang i tilknytning til vores udstilling.

Der sælger vi årsmønster 2017 “Musetrappe”, viser andre puttetæpper, og modtager færdige tæpper.

Vi glæder os helt fantastisk!

Sød hilsen

Jeg har fået den sødeste hilsen og tak i dag fra Majas 5 børn! Det rørte mig, selv om jeg jo ikke forventer noget for at hjælpe min nabo.

Det har været naturligt for mig, lige siden jeg flyttede ind her, og Maja og jeg fandt ud af, at vi havde samme interesse for håndarbejde. Maja syede også lidt patchwork, og hun var meget dygtig til at strikke, jeg har tidligere hjulpet hende med at købe garn og mønster i en webbutik. Men på det sidste har det knebet for hende at se, og så sent som i sidste uge kom hun ind til mig med sit strikketøj – en lille djævlehue til et kommende oldebarn, hvor hun havde tabt nogle masker og havde fået det kludret fuldstændig sammen. Det kunne jeg jo hurtig hjælpe hende med, mens vi fik en lille snak. Da fremgik det også, at hun syntes, der var så mange ting, der var blevet træls!

Så selv om det er mærkeligt i dag og var en trist dag i går, så er jeg sikker på, at Maja er blevet forskånet for, at det gik endnu mere ned ad bakke. Det er jeg glad for.

Sov sødt lille Maja!

Min nabo Maja har gennem lang tid skrantet, og i går kaldte hun på mig, da hun var faldet ude i haven, mens hun hængte vasketøj op og ikke selv kunne komme op. Sammen med en anden nabo fik vi hende op og lagt ind på sofaen og hentede et glas vand til hende. Hun syntes, det var træls, at hun var blevet så svag, men hun fortalte, at et af hendes børn ville komme senere, så vi lod hende ligge og slappe af.

Sidst på formiddagen i dag kom en anden nabo og hentede mig. Hun var gået ind til Maja, fordi der var noget, de skulle aftale om på lørdag. Og hun fandt Maja liggende på badeværelsegulvet, men kunne ikke få kontakt.

Det kunne jeg heller ikke, og vi var inderst inde klar over, at Maja havde forladt os, for hun var meget kold og jeg kunne ikke finde puls. Jeg trykkede på alarmknappen til hjemmeplejen og ringede 112, og da redderne gik ind, var de heller ikke i tvivl, så der blev ikke forsøgt genoplivning – heldigvis må jeg sige, for det ville have været grotesk.

Vi fik også ringet til et af hendes børn, der kom akutlæge, og politi, fordi hun er blevet fundet død, så dem skulle vi 2 naboer forklare, hvad der var foregået. Bl.a. fordi terrasse døren stod åben, og det var ikke os, der havde åbnet den.

Jeg så Maja gennem hendes køkkenvindue i morges, da jeg havde gået tur med Diki, så det må være hende selv, der har lukket døren op. Det ville nu heller ikke kunne lade sig gøre at komme ind i hendes have uden at gå gennem min og en andens have, og jeg har jo hundehegn.

Så lille Maja er ganske enkelt faldet om på vej ud i sit badeværelse, og jeg tror ikke, hun har mærket noget.

Hvil i fred Maja! Vi har hejst flaget på halv som hilsen.

Quilt i haven

Dét er bare hyggeligt! At sidde i dejligt vejr i min lille have og quilte på det (hemmelige) tæppe, der skal være færdigt til Træffet på lørdag/søndag!

Jeg er nødt til at have et gammelt tæppe under, så det ikke blive beskidt, når jeg vender og drejer quilterammen.

Jeg når det!

Kender I det?..

..står ved kassen i Brugsen – og så kan jeg ikke finde Dankortet!

Nå, havde lidt kontanter, så formindskede købet. MEN! Hvor er kortet, når det ikke er den clutch, hvor det altid ligger?

Har jeg glemt det i en anden butik, har jeg lagt det fra mig, så nogen har snuppet det?

Hjem og kigge på netbanken – pyh ha, der var ikke hævet noget, jeg ikke kendte til. Så tænke, tænke…

Den svigter ikke helt, “hukommeren”, selv om jeg synes, jeg er dårlig til at huske. Jeg brugte kortet sidst i lørdags, hvor jeg købte mere, end jeg havde regnet med i Løvbjerg, og jeg havde lidt svært ved at pakke det i mine poser, så måske havde jeg bare lagt kortet i lommen på (tænke, tænke..) min vest – nej, der var det ikke. Jamen så den lille rygsæk, jeg havde med?

Yes – der var det – ingen panik, stille og roligt kom løsningen!

En energisk indsats!

Ja, jeg fandt energien og fik syet sammen + syet kanter på – nu skal der quiltes (i hånden), så jeg tager lige ind på Depotgården og sandwicher, og så tager jeg en quilteramme med, så kan jeg få begyndt.

I får det ikke at se før efter Dansk Patchwork Forenings Træf – ha-ha!

Overspringshandlinger!

Uh hvor er det træls! Jeg vil så gerne sy og har 2 dejlige projekter på bordet til maskinsyning og 1 til håndsyning. Det sidste skifter jeg med i forhold til strikning, men de 2 første er lidt vigtige, fordi jeg har deadline på dem!

Og hvordan kan det så være, at jeg ikke kan “tage mig sammen” og sætte mig til maskinen? Eller ikke kan koncentrere mig?

Jeg har rekord mange overspringshandlinger i løbet af dagen! Telefonsamtaler, vande blomster, strikke, kæle med Diki, drikke kaffe….. ikke mindst pc’en?

Jeg har da fået det ud af det, at jeg er blevet færdig med min “LIDO”-trøje – den er vasket, tog meget lang tid om at tørre, fordi garnet er bomuld og hør. Jeg har også strikket de 2 snører, der bruges som lukketøj, de skal bare lige sys i, det tager 2 minutter, og så skal den studset lidt for hæftetrådenes ender. Den er blevet rigtig, rigtig god!

NU. tilbage til symaskinen!

Det lysner.

Jeg krydser fingre! Det ser ud, som om nogle ting ændres til det bedre.

Efter mødet med visitator fra kommunen og bisidder fra Dansk Handicap Forbund, kommer der nu en hjemmehjælper og hjælper min søn med at komme ud af sengen og i bad hver morgen, og han har også en nødkald-knap med tilhørende chip-lås, han kan bruge f.eks. hvis han falder, når han er alene. Det er klart en tryghed.

Det overraskende tilbud om at kunne genoptage varmt-vand-bassintræning med en fysioterapeut, som han blev frataget for 1½ år siden, er nu også udvidet til, at han får transport og dermed kan få den vigtige træning 3 gange om ugen! Ved sidste scanning på Vejle sygehus for ½ år siden blev det kraftigt pointeret, at da han har svær muskelsvind i hoften/benet pga skruer, der går igennem knoglerne (siden 2013), er den træning meget vigtig for bevægeligheden og evt. gangfunktion, som er ikke eksisterende for nuværende, det er der bare ingen, der har taget alvorligt. Han tror ikke på, at han kommer til at gå igen, men det er den eneste form for motion, han kan klare, og uden den forfalder hans krop fuldstændig. Ikke så morsomt for en 49-årig!

Men nu er humøret i hvert fald lidt bedre!