Hold da lige op, som blodet pludselig løb ned ad hånden på mig – uden at jeg havde lagt mærke til, at jeg var “kommet til skade”!

Nå ja, da jeg tænkte mig om (bagefter) kunne jeg godt huske, at jeg havde revet mig lidt på et metalbeslag på en arkivkasse, som jeg satte ind i skabet. Og jeg havde også en fornemmelse af “noget vådt” på hånden, men kunne ikke se noget – før det pludselig løb, så det dryppede på bordet, på stof, på en plastikpose mm.

Så det var toiletpapir til at stoppe med i første omgang, og så kunne jeg se, det var en lille lap på det yderste af ringfingeren på venstre hånd (heldigvis), der hang og dinglede, så der ikke var andet at gøre end at klippe den af. Og så finde forbindingskassen frem.

Og for f….. da, så røg kassen med skopudsegrej, som stod ovenpå førstehjælpskassen på gulvet (jeg er nødt til at stå på en høj skammel, og så er balancen lidt usikker), og alt indholdet spredtes! Der var heldigvis ikke noget, der gik i stykker. Men det skulle samles sammen, inden Diki begyndte at smage på det 😉 Han havde fat i en pakke snørebånd, men vi byttede med en hundekiks! Han er så sød!

Forbindingen blev så som så, der er et absorberende kompres under, men det skal ikke sidde så længe, bare til det holder op med at bløde, så kommer der et alm. lille plaster på. Langemand har også fået en rift, men det er ikke så galt.

Og jeg var lige ved at gøre klar til at skære stof til en ny lukkekant, men var nødt til at gøre rent først! Først og fremmest de blodstænk, der var kommet på en flot top, jeg fik i går. Det gik fint med koldt vand.

Så nu kan jeg komme videre.