…og krydser fingre!
Min Pyramide er færdig og ligger nu og skvulper i vaskemaskinen!
Den er super lækker, strikket i alpacca i striber, jeg selv har “designet”, blød og dejlig. Og den passer, efter at jeg har strikket ærmerne lidt længere og strikket kant på forneden. Modellen er meget kort, og originalen har også en slids i halsen, den vil jeg ikke have. Halskanten er også mere lukket, men det er jo vinter, så jeg skal ikke fryse!
Øj, hvor er jeg spændt på, hvordan den bliver efter vask!
Det er hyggeligt, når ældstesønnen og barnebarnet lige kommer et smut for at kontrollere, om jeg skal have nye dæk, inden der snart skal skiftes til vinterdæk – det skal jeg ikke – og samtidig inviterer til hjemmelavede pizzaer! Uhm!
Christian satte også lige min parasol i kælderen i Fælleshuset og tog min sækkevogn med hjem og gav den luft!
Og minsandten: lige efter at jeg kom hjem og var ved at sætte vand på til te, bankede det forsigtigt på mit køkkenvindue – og der stod Christian med mine sko! Jeg var kørt hjem i hjemmesko! Jeg blev helt forskrækket! og sagde til den dejlige dreng, at han hellere må ringe på dørklokken, end banke på vinduet!
Heldigvis viste det sig, at han havde et andet ærinde, jeg kunne jo sagtens have hentet mine sko i morgen. Men det er jo nemt, når vi bor så tæt på hinanden!
Facebook kommer sommetider op med gamle mærkedage, og i dag har jeg fået en reminder om, at det var 15. oktober 2010 – i dag for 6 år siden, at Projekt Puttetæpper fik sin egen blog – eller hjemmeside, som vi kalder det.
Det var andre, der fik idéen og skubbede på, nemlig Hanne Bech, og vores fælles patchwork veninde Inge i Faxe Ladeplads, der oprettede bloggen for os.
Det var ikke alle, der kunne se mulighederne, men jeg kan da slet ikke forestille mig i dag, at vi ikke havde dette medie til at vise billeder af alle de dejlige puttetæpper, og til at fortælle nyheder! Så tusind tak Hanne og Inge!
Nu mangler der ikke meget af min “Pyramide” – opskrift Hanne Falkenberg – hvor jeg ikke følger opskriften, men eksperimenterer med striberne, kant forneden, halsen mm.
Der mangler lidt mere i halsen, men den passer fint, siderne er ikke syet sammen endnu, fordi jeg først ville strikke en kant forneden på den meget korte trøje. Nu er jeg kun i tvivl, om jeg skal strikke ærmerne lidt længere, det afgør jeg først, når halsen er færdig, så jeg kan se længden.
Jeg tror, den bliver god.
Jeg har besøgt Birgith i dag i Hejnsvig. Hun havde flere ting, hun gerne ville vise mig, og også noget at aflevere – og det er altid både spændende og hyggeligt.
Hun havde 2 puttetæpper, som hendes gamle veninde har syet blokkene til – det er Projekt Puttetæppers årsblok 2016, som Birgith har quiltet og monteret med den specielle teknik “Fix & færdig”, hun er så god til. Derfor vises både for- og bagside.
Hun har selv syet 2 tæpper, hvoraf det ene må bruges som sengetæppe på en af sengene på Fjordmark, og det andet er puttetæppe.
Og så havde hun fundet et tæppe frem, som hun har syet for nogle år siden, men som hun nu gerne ville donere til at sælge på auktion til fordel for julemærkehjemmene.
Det er helt utroligt smukt, håndsyet og håndquiltet med en farveskiftende tråd, og pyntet med små perler mm. (Se detailbilledet herover)
Det må kunne indbringe et pænt beløb – men det er først til næste år, den auktion finder sted, og i mellemtiden må vi gerne bruge tæppet til udstilling! Det vil jeg glæde mig til, og jeg tror, at det allerede vil ske om 2 uger, når Dansk Patchwork Forening har en stand på “Kreative dage” i Fredericia – der har jeg nemlig lovet at skaffe tæpper til udstilling!
Birgith var også blevet færdig med 2 x 2 toppe, som hun har lavet færdig af nogle UFO’er, som vi har modtaget.
Der er 2 ens som dette, der skal blive til sengetæpper på Kildemose. Det var et næsten færdigsyet dobbelt sengetæppe, og nu har Birgith delt det til 2. Det er lidt sjovt, at i den pose, de var i, lå der et lille udklip fra et blad med et billede, som har inspireret til tæppet, og det var en af vores mangeårige tæppetanter, der havde syet det!
Samt 2 ens som dette, der skal blive til puttetæpper. De stammer også fra en stor UFO, syet som her, men med en del stoffer iblandt, som ikke egner sig til et puttetæppe, så det har Birgith haft helt skilt ad og håndsyet det igen! Et kæmpe arbejde! Men hvor er de blevet fine! De skal også monteres og quiltes, det skal vi nok finde nogen, der vil!
Mit betænksomme barnebarn ringede kl ca 22 for at høre, om jeg var hjemme, eller skulle ud og gå med Diki, for så ville hun advare mig.
Det er et “sygt” modefænomen, der nu er kommet til DK fra USA:
I dette tilfælde er det et par unge mennesker (drenge?), der render rundt i mørket ved en skole her i nærheden, klædt ud som klovne og med en økse i hånden jagter tilfældige mennesker!
Det er sgu’ da sygt og meget skræmmende! Og åbenbart smittende, ligesom stenkast fra motorvejsbroer – FØJ!
Diki og jeg går ikke tur om aftenen, vi var ude sidst på eftermiddagen, og så må han komme ud i haven så tit han har lyst om aftenen. Det er han vant til, så er han tilfreds med.
Tak for advarslen, som hun spreder blandt sine venner.
Pia har sendt mig en tung pakke med 7 fine toppe til puttetæpper, som hendes mor Inge har syet.
Og hvad var det, Diki kunne lugte? Det er så sødt, at nogle sender guffer med til ham! Tak! Han er begejstret.
Der var i hvert fald stor interesse og mange af de fremmødte – over 40 – til Café Christian, der gav udtryk for, at de syntes, det var spændende at høre om mine og min families oplevelser på Grønland.
Datteren, som skiftede billederne på pc’en, var vist selv så optaget, at hun glemte aftalen om at tage billeder! Jeg kunne i hvert fald se, at hun morede sig! Men det blev så kun til et par slørede billede på mobilen.
Jeg hyggede mig også – jeg kan jo godt lide at fortælle!
Jaah, lidt er der nok forud for dagens “optræden” med lysbilleder og fortælling i Café Christian / Christianskirken, om vores liv i Grønland for efterhånden mange år side.
Men jeg har en god langtidshukommelse og dejlige billeder at støtte mig til, og jeg har forberedt mig godt, så det skal nok gå!
Nu har vi været tidligt oppe, Diki og jeg, og har været ude på vores morgentur i mørke! Så vi får den rolige morgen, jeg bedst kan lide, med te, varme boller, avisen og lidt strikketøj!
Og yngstesønnen ringede selv hjem fra Rigshospitalet i går aftes, hvor han stadig er indlagt. Han har fået skåret 2 bylder i halsen, og hvis de har lukket sig i dag, skal han opereres. Men han var ved godt mod, og havde haft besøg af Victor og hans mor!
Billederne ligger klar, men skal lige genopfriskes, måske byttes lidt rundt, og “de små grå” skal huske de mange år tilbage, så historien kan genfortælles i morgen.
Jeg kan jo f.eks. tage en tur her og de efterfølgende afsnit – så er det hele som i går (næsten)!
Jeg glæder mig og er spændt!