Yngstesønnen har lige sendt en lille besked fra Rigshospitalet, hvor han er blevet indlagt nu i aften. Han skriver selv, at det ikke er så alvorligt, men det er en byld el.lign., og det kan jo i hvert fald være alvorligt, så jeg er glad for, at han er blevet indlagt!

Vi har en svaghed i familien med ører og hals, mandler, dræn i ørerne, men det plejer at være betydeligt tidligere i livet og ikke som 45-årig!

Det er godt, han er i trygge hænder, hvor de kan handle hurtigt, hvis det bliver kritisk.

Jeg havde som barn og ung utallige halsbetændelser, og mandlerne hævede ustandseligt, men det var blevet “moderne” ikke at fjerne mandlerne. Som 19-årig, efter at være flyttet hjemmefra og kommet i lære i en bank, fik jeg en meget voldsom halsbetændelse – igen. Det var så voldsomt, at jeg flyttede hjem til mor og far og blev passet der, og fik antibiotika af deres læge. Men bedst som det så ud til at bedres, kom der en byld oveni den ene mandel, og det gjorde AVS! Den skulle skæres, hvis der ikke gik hul til næste dag – det var jeg meget bange for. Men da jeg vågnede efter et blund, havde jeg den mest forfærdelige smag i munden: der var gået hul! Puh ha!

Jeg var væk fra arbejde i 14 dage, og da jeg kom tilbage, stirrede de på mig: “Hvor syg har du været” – jeg havde tabt mig synligt, for jeg fik jo kun flydende kost i de 14 dage.

Derefter fik jeg endelig mandlerne fjernet, det hjalp!

God bedring søn! Jeg håber på godt nyt i morgen!