Det er dejligt, når barnebarnet bliver så stor, så han kan de forskellige ting selv – f.eks. bygge med rigtig LEGO og er vokset fra DUPLO.
Victor er dygtig til at følge vejledningen og bygge fine ting med LEGO, og efter besøget i LEGOLAND havde han en ny æske, der skulle indvies hos Farmor.
Han slægter godt nok sine fætre på!
Vi har haft en super dejlig dag i Legoland i dag! Første gang Victor og hans bedste kammerat Mathias har været i Legoland (de 4-årige københavnere) sammen med deres forældre, Victors Farmor og Diki!
Jeg var i tvivl, om det var for meget for Diki med alle de mennesker, der er sådan en sidste lørdag i skoleferien, men hold da helt op, hvor han også havde en dejlig dag og opførte sig så flot!
Vi fik nogle kraftige byger indenfor den første timer, men så var der ellers solskin, men ikke for varmt resten af dagen – helt perfekt vejr. Og vi var det lige fra kl 10 til kl 18, så vi fik da noget ud af dagen!
Det er mange år siden, jeg har været i Legoland, og der kommer jo hele tiden nye aktiviteter og byggerier.
Vi startede klassisk med Minibyen, hvor Victor som sin fætter og kusine blev foreviget foran Amalienborg…
…og Mor og Far tog turen i vandrutchebanen – den skulle drengene ikke nyde noget af. Men en sejltur i piratland var de meget begejstrede for.
Og så gik det ellers til de nye, spændende aktiviteter – “Ninjago World”, som bare var det helt vilde for knæjterne!
Eller Falck brandslukning, hvor deltagerne skal pumpe brandbilen frem, slukke branden med vand, de selv pumper op, og pumpe bilen tilbage igen.
Selvfølgelig et familiesamarbejde, som ikke mindst de voksne gik højt op i!
Victor hilste også på en smuk prinsesse, som havde en meget blød kjole, iflg. den lille mand!
Der var masser af sjov, og drengene havde en fantastisk dag, samtidig med, at vi hyggede os. Diki og jeg fulgte med og tog en slapper flere gange, mens de morede sig, så vi kunne holde til det.
Og Diki fik også lov at tage sig en lur i den medbragte, smarte trækvogn til overtøj og tasker!
Jeg var virkelig imponeret over min dejlige hund. Ikke bare opførte han sig pænt, han holdt sig også fra at tisse (eller andet) fra kl 7 i morges og til vi kom hjem kl 19.30! Jeg fandt et par steder, hvor det kunne have ladet sig gøre, sidst i græsset omkring P-pladsen – men nej – ikke sådan et fremmed sted, og så havde han alt for travlt med at passe på “sin flok”. Så han tog revanche på græsset herhjemme, så snart han kom ud af bilen – UHA hvor han kunne blive ved!
Lige som de unge mennesker gik over til Fælleshuset for at indkvartere sig, fik drengene øje på den gevaldige regnbue, der stod hen over os.
Det var super flot!
…at blogge! Der sker så mange ting i disse dage, at jeg glemmer at sætte mig til tasterne, det er ellers sjældent.
Nu har jeg lige fået gæster fra storstaden, yngstesønnen med familie og et hold venner: “Min bedste ven Mathias”, siger Victor. De holder weekend her og besøger Legoland i morgen og Løveparken på søndag. I morgen tager jeg med, men 2 dage er for meget at trave rundt i de store parker. Det er mange år siden, jeg har været i Legoland, så der er sikkert kommet meget nyt.
Jeg var tidligt oppe i morges, fordi jeg havde lovet sønnen at køre ham til svømmetræning, men så kom Christian alligevel hjem og kørte sin Far.
I formiddags var jeg et smut i Strib for at få nogle tips til et kursus, jeg skal på om 14 dage. Og vel hjemme igen skulle jeg tage stilling til at finde en dag, hvor jeg sammen med en anden patchworker er inviteret til frokost på Kryb-i-ly Kro som tak for, at vi har hjulpet med at lave et tæppe færdigt.
Jeg har også bagt mine gode grovboller til mine gæster, som vi kan hygge med i aften. Aftensmaden sørger de selv for – vi har et godt pizzaria lige ved siden af!
..og i en imponerende str. i forhold til i København, siger de.
I mandags startede vi op igen på Depotgården, og nu kører det bare derud a’ igen!
Jeg har i sommer syet ét af de nye sengetæpper til Julemærkehjemmet Kildemose, og det har Lis quiltet på long-arm-maskinen i dag.
Lis er ny som quilter, men er lynhurtigt blevet rigtig god til det, og det passer godt med, at Lailas brækkede hånd endnu ikke kan tåle at bruge maskinen. Så kan hun til gengæld hjælpe Lis, og det samarbejde går rigtig godt!
Lis blev færdig med quiltningen af sengetæppet, selv om maskinen drillede lidt indimellem. Nu skal jeg bare sy lukkekant på.
I dag er det 100 år siden, min mor blev født! Det er også min yngste søsters fødselsdag – Til lykke med de 68!!
Det var ikke meningen, at hun skulle blive født på sin Mors 32 års fødselsdag, termin var 3 uger senere. Men vi boede – som alle somre – i vores familiesommerhus i Nyborg, og det var så frygtelig varmt og lummert, så Far ville tage en dukkert inden de gik i seng. Stranden lå lige nedenfor, og der var badebro med hessian omkring platformen yderst, så Far mente, at Mor kunne stå ugenert og få en spand vand hældt over sig og blive kølet lidt af. Som sagt så gjort!
Det resulterede i, at da vi kom ind i soveværelset om morgenen for at sige til lykke, havde Mor véer! Vi 3 søstre og Far havde pakket gaver sammen aftenen før, og vi havde også skrevet “Til Mor fra lillebror” på én af dem – men det var ikke nogen lillebror, viste det sig senere på dagen.
Det var vist os 3 piger, der helst ville have en bror, vores forældre, også Far, var bare glade for deres 4 piger, og vi havde aldrig en fornemmelse af, at Far gerne ville have haft en søn. Tværtimod var han meget stolt af at have 4 døtre!
Ja, det er der andre end Jens Otto Krag, der kan. Jeg kan i hvert fald også.
Selv om jeg var begyndt at sy sammen med den bronzefarvede silke, jeg havde bestemt mig for til firkanterne imellem slipsestykkerne, ..
..og ikke den hvide – så havde jeg jo oprindeligt haft mest lyst til at have røde silkefirkanter! Så da jeg syntes, at slipsenes farver “blev slugt” af den bronzefarvede, måtte jeg lige en tur over Lillebælt til Bøgelund Patchwork for at købe noget rød silke!
Det var det rigtige! Så jeg pillede op og begyndte forfra – og det har jeg ikke fortrudt!
Jeg tog 3 buske med mig, da jeg flyttede fra haven i Brædstrup: 2 rhododendron og figenbusken, som Søren og jeg købte på Bornholm i 2006. Den var flere gange så medtaget efter frostvintre i Brædstrup, at jeg troede den død. Men hver gang kom den igen, idet den skød helt nede fra roden og dermed blev til en busk og ikke et træ!
De første modne frugter høstede jeg i 2009, få måneder før, Søren døde, men han nåede at smage dem.
Der knytter sig specielle følelser til den figenbusk, og derfor er jeg meget glad for, at står godt i et hjørne i forhaven og trives rigtig godt. I år har den 15 figner, der modner gradvis, så jeg spiser 1 eller 2 ad gange, og de smager dejligt.
Den blev da virkelig meget sød, den lille sommerdug, der er resultatet af en “Mystery”, som Hanne i Vejerslev kalder sin “Sommer DHU 2016”.
Hanne har i flere år lavet en sommerspøg på sin blog i juni/juli, hvor hun én gang om ugen i 6 uger giver os alle, der har lyst til at lege med, dele af et mønster, som vi ikke kender resultatet af! Der er mange, der leger med hvert år.
I år blev det til en lille sommerdug. Man kan købe et kit, der indeholder, hvad der bliver brug for, men jeg har megen fornøjelse ud af at finde stoffer i mine egne gemmer. Det betyder så også, at jeg som f.eks. i år godt kunne have tænkt mig lidt mere kontrast mellem stofferne, men det kunne jeg ikke forudse.
Jeg er godt tilfreds med mit arbejde og synes, dugen ser sød ud. På bagsiden har jeg fuchsia farvet silke, og der kan se, at jeg er sluppet rimeligt godt fra håndquiltningen!
Vi har modtaget 30 blokke, syet i Projekt Puttetæppers årsmønster 2016 Georgia, syet i blåt, grønt og hvidt. Det er iflg. afsenderen en begynder, der har syet blokkene, men hun har virkelig gjort sig umage.
Ikke bare med at sy blokkene i hånden over pap, men hun har også vedlagt en plan og et billede, så man kan se, hvordan det er tanken at sætte det sammen!
Blokkene er i 5 bunker á 6 blokke, de 6 er syet af samme stoffer, de andre 4 x 6 er syet i samme hvide stof, men andre blå eller grønne.
Og det hele er pakket sirligt ind og mærket med tal, der passer til den medfølgende plan.
Det har vi ikke oplevet før – det er rørende! Og nu er jeg i gang med at trimme blokkene, så er jeg “monteringstante” til dette tæppe, og så kan det komme med på Træf i Odense og blive vist frem som årstæppe 2016.