Så er bilen pakket – og hvor er her tomt!

I morgen er årets store begivenhed i Projekt Puttetæpper, hvor 62 putte-tæppetanter har tilmeldt sig Tæppetante-træf i Hejnsvig.

Det er sådan en dejlig dag – men det kræver mange forberedelser af værtinden Birgith og styregruppen. Sidste fredag var vi derude for at pakke masser og masser af donerede stoffer og UFO’er ud og lægge det på borde og i kurve.

Men der er mere endnu, og nu har jeg pakket bilen med min del af det, incl. 2 store plastik-tasker fyldt med en masse pæne og dejlige rester fra et dødsbo, som jeg modtog i går.

Der er kommet et par afbud pga sygdom, og især den ene var ked af det, fordi hun ikke har mere stof at sy af. Så jeg har pakket en stor pose med forskelligt i de farver, som hun gerne vil have, så er der en anden, der tager det med til et sted, hvor hun afhenter det.

Jo, vi er gode til at hjælpe hinanden og til at arrangere f.eks. samkørsel. En ældre dame var indstillet på at køre selv helt fra Hornbæk til Hejnsvig, det er ca. 3½ time! Men nu har hun fået kørelejlighed fra og til Nyborg, det gør det lettere for hende. Hun vil så gerne med, og hun laver sådan nogle fine ting, som jeg glæder mig til at se.

Det er hun bestemt ikke ene om, så det bliver meget spændende at se alle de flotte tæpper og hygge sig sammen nogle timer.

Frustrationer!

Jeg glæder mig så meget til næste uge, hvor min søster, som bor på den anden side jorden i Østen, kommer på familiebesøg i 1 uge!

Vores fælles søster og jeg har arrangeret familie-træf næste weekend, og det bliver spændende. Hun har ikke set vores børnebørn – jo de 2 ældste, da de var 1½ år, og nu er de 19, og der er kommet flere til. Hun har ikke selv fået børn, men vi har altid haft god kontakt via mail, og hun følger også med i mit liv her på bloggen!

Hun blev som 13-årig opereret for en alvorlig øresygdom, så hun blev døv på det ene øre, og der gik mange år, før hun fik et høreapparat, så hun kunne høre på det øre også. Men det dur ikke mere, så nu vil hun gerne købe et nyt, mens hun er i DK, så jeg har siddet med tlf. de sidste dage og ringet til ørelæger og høreklinikker, for at hun kunne få en tid med kort varsel.

Hold da op, hvor tager det lang tid, og der er begrænset telefontid alle steder + laaang ventetid hvert sted – nåh ja, og så er ørelægen på kursus! Det kunne de jo godt sige på tlf. svareren!

Det gik rimeligt nemt at finde en høreklinik, der ville sælge et Oticon høreapparat, som det skal være, men pga den operation for næsten 50 år siden, skal det være en ørelæge, der renser øret, før apparatet sættes i, og jeg ved ikke, hvor mange telefondamer hos ørelæger, jeg har snakket med: i Fredericia, Middelfart, Vejle, Horsens, Odense! Alle var fuldt booket i næste uge.

Endelig prøvede jeg at ringe igen til ørelægerne her i byen, og der kunne de vist godt høre, hvor desperat jeg var! Så de fandt en tid, der kunne passe. Det skulle jo være inden tiden hos høreklinikken!

Sikke en lettelse! Når hun nu kun er her en uge! Der går måske 10 år igen, før hun kommer til DK?

Jeg har bare ikke tid…

…til at blogge! Det er jo helt galt!

Der er så mange ting på programmet i disse dage – ikke mindst Tæppetante-træffet på lørdag, der er stadig ting at forberede.

Og i går var jeg på en dejlig udflugt sammen med andre fra Tekstilværkstedets mandags- og onsdagshold til 3 steder på Fyn, bl.a. Kunstgården i Skovby v/Bogense, hvor vi så den helt fantastiske patchwork-udstilling, som Eva Johansen, Linnea Hassing Nielsen og 2 andre har indtil 3. juli. Jeg vil virkelig råde alle til at aflægge et besøg og beundre de fine ting.

Vi fik så fin service alle 3 steder! Butik Kastanja i Bullerup v/Odense gav formiddagskaffe og lod os indvi udsalget!

Kunstgården havde lavet lækre sandwichboller til vores frokost.

Og garnbutikken Garniture, som vi ikke havde lavet forhånds aftale med, tilbød straks, da vi 14 trådte ind ad døre, at lave kaffe og te til os!

Det var en dejlig dag!

Her er et lille glimt fra patchworkudstillingen på Kunstgården (mere senere):

eva johansen 8097 eva johansen 8102 karen haugaard 8142 linnea 8109 linnea 8113 tasker 8144

Tekstilværkstedet

Tekstilværkstedet på Depotgården, hvor jeg som regel syr hver mandag og onsdag, er en munter flok, der strikke, syr patchwork elle tøj, kostumer til teateret, tasker og meget mere.

I går præsenterede Bengta et vældig sødt lille babytæppe med nuttede elefanter til et drenge-oldebarn, der forventes meget snart:

bengtas babytæppe

I morgen skal en flok på 14 på udflugt til en patchwork-butik i Bullerup udenfor Odense – Butik Kastanja, hvor vi får formiddagskaffe, før vi deltager i første udsalgsdag – der var vi heldige, det vidste vi ikke, da vi planlagde.

Senere skal vi til Kunstgården i Skovby v/Bogense, hvor der er en meget spændende udstilling med 4 af de dygtigste  patchworkere i Danmark. Det glæder jeg mig meget til. Vi slutter i Middelfart med at besøge garnbutikken Garniture, som er en dejlig butik med et stort udvalg.

Hjemmeværnsparade i Fredericia med kongelig deltagelse

Ældstesønnen var så heldig at være inviteret med frue til en flot begivenhed i dag i første parket – i det fine tøj hjemmefra:

050616 hjemmeværns parade 1

Her er billeder fra i formiddag hvor de var indbudt af hjemmeværnet til deres afslutnings parade med 5500 mænd og kvinder, efter øvelser hele weekenden.

050616 hjemmeværns parade 3 050616 hjemmeværns parade 5

De var stillet op langs næsten hele Østervoldgade i 4 geledder og alle fanerne stod i en lang kæde på volden i baggrunden.

Et fantastisk syn når man sidder bænket på VIP pladserne.

Kronprinsesse Mary der selv har deltaget i nogle af de hjemmeværnsøvelser, der er foregået i området, stod selv med til paraden, som varede 2 timer i bagende sol. (kun en enkelt af de 5500 soldater dejsede om)

050616 hjemmeværns parade 4

 

 Dronning Margrethe ankom til sidst og inspicerede tropperne, med en efterfølgende kort tale.

050616 hjemmeværns parade 6

Efterfølgende blev der afholdt en reception for udvalgte fra Hjemmeværnet, hæren, politiet, kommunalbestyrelsen mfl.

050616 hjemmeværns parade 7

Da Dronningen og Kronprinsessen havde forladt receptionen, tog de en udflugt ned forbi havnen, hvor Dronningen uofficielt havde lagt kongeskibet til i forbindelse med hendes besøg af hjemmeværnsparaden.

050616 hjemmeværns parade 8

Det blomstrer

Haven er så fin lige nu. De første Rhododendron er for længst passé, de næste er ikke så kønne lige nu, og den gule Azalea er færdig, den har ellers stået så flot, men Rhododendron nr 3 og 4 er sprunget ud.

040616 haven 2

Og bag ved dem er der nogle smukke Iris, flere end jeg har haft før. Sart lyserøde Pelargonier plantede jeg i forgårs, og Hortensiaen fra sidste år har overvintret og kommer stærkt nu.

Den høje flotte, som jeg ikke kan huske, hvad hedder, som jeg fik til Mors dag, blomstrer meget flittigt…

040616 haven 1

..og den samme fandt jeg forleden i pink hos min kusines gartner-søn. Det var lidt sjovt, at min datter handlede der og syntes, der var noget bekendt ved ham og spurgte, om hans Far hed Gunnar? Han blev meget overrasket, men syntes, det var rigtig sjovt – måske mest fordi, det er første gang, nogen har sagt, at han ligner sin Far – han ligner så udpræget sin Mor. Men der er meget af hans Far i hans mimik og bevægelser.

Så jeg måtte selvfølgelig også ind og handle med ham – og udveksle nyt om familierne. Han og en kammerat har en 2-måneders lagerbutik med sommerblomster her i byen, som et forsøg, efter at han har solgt sit gartneri og gerne ville prøve noget nyt efter mange år i direktør-stolen.

050616 orkide

Så jeg fik da købt lidt til haven og fik en flot hvid orkidé foræret – af hans Fars avl, for 85-årige Gunnar dyrker stadig orkidéer! Det er sørme flot. Min kusine bor desværre på plejehjem efter en meget alvorlig hjerneblødning for 5 år siden, hvor hendes mand besøger hende hver dag. Men han har altid været en “hvirvelvind” af energi, så der sker stadig meget omkring ham.

 

Socialiseret hund!

Diki blev godt socialiseret af sin opdrætter for 4 år siden, bl.a. blev han vænnet til katte ved at besøge nogle dejlige rolige Main Coon katte. Så jeg har aldrig oplevet, at han ville jagte en kat, som mine andre hunde har gjort.

Vi møder tit katte, men enten hvæser de af ham eller render væk. Så han har ikke været i nærkontakt med en kat i de 4 år, han har boet hos mig.

Det skete så i dag, da der sad en rød kat, vi ofte ser, på vejen ud for, hvor den bor. Og den så ikke uinteresseret ud, så jeg stoppede og snakkede til den, hvorefter den stille og roligt nærmede sig Diki og snusede. Diki var lidt forbeholden, som han altid er overfor nye hunde og mennesker. Men der var ingen aggresivitet på nogen af siderne, så de udvekslede dufte (ikke strint), og katten var vist egentlig mest interesseret i, at jeg kælede lidt for den! Det var da en sød oplevelse.

Det er ikke kedeligt i Projekt Puttetæpper!

Hjemme igen efter en meget varm og meget travl dag I Hejnsvig, hvor Projekt Puttetæpper næste lørdag holder det årlige Tæppetante-træf!

Styregruppen + hjælpere har brugt hele dagen på at få det hele på plads (og så i den varme), så det kan bliver lige så festligt og givtigt som de foregående 3 år.

hejnsvig 3

Spørg lige, om der var nogen, der var trætte? …

hejnsvig 2

…efter at have pakket utallige sække og kasser med stof, projektet har modtaget fra mange forskellige sider

hejnsvig 1

..og hængt mange flotte tæpper op, som forskellige tæppetanter har syet.

hejnsvig 4

Kulisserne er en hal med veteranbiler, der får lov at agere “tæppe-holdere”!

Bare vent til på lørdag – der bliver godt nok meget at se på. Velkommen til 62 tæppetanter!

 

 

25 års jubilæum på julemærkehjem

Forstander Vibeke Sørensen på julemærkehjemmet Fjordmark har 25 års jubilæum på Fjordmark i dag! Det er virkelig stort, og hun er en ildsjæl af de bedre!

Det fremgik også af flere taler ved jubilæumsfesten i dag, hvor jeg var inviteret med. Vi har i snart mange år haft et rigtig godt samarbejde, og det er altid en fornøjelse at komme derned med puttetæpper, ligesom det er en god oplevelse for alle, når hun stiller op til vores tæppetante-træf og fortæller om arbejdet med børnene.

Julemærkefonden og Fjordmark havde arrangeret en flot jubilæumsfest for Vibeke i den store, flotte hal…

vibekes jubilæum 1 vibekes jubilæum 2

..hvor børnene optrådte med nogle fine sange..

vibekes jubilæum 3

..og havde lavet en skøn gave til hende, hvor de alle havde skrevet deres navn på.

vibekes jubilæum 4

Nogle af hendes kolleger lavede en meget morsom sketch om hendes forskellige særkender – og hun stod troligt model og morede sig!

vibekes jubilæum 5

Der var dækket op med lækkerier til alle deltagere..

vibekes jubilæum 6

..også hendes kolleger fra de andre julemærkehjem og Julemærkefondens administration.

vibekes jubilæum 7 Vibeke vibekes jubilæum 9 Vibeke

Og hun blev glad og overrasket over min gave…

vibekes jubilæum 10 Vibeke

..og alle de andre dejlige gaver, hun fik.

 

 

 

Jubilæumsgave

Det flotte tæppe (synes jeg selv), som jeg hart vist lidt af den sidste uges tid, er nu afleveret og kan vises.

vibekes kf tæppe 800

Det er en jubilæumsgave til forstander Vibeke Sørensen på Julemærkehjemmet Fjordmark i Kollund – og det er ikke almindeligt, at personalet på julemærkehjemmene eller andre overhovedet, kan få del i puttetæpperne. Det er en ufravigelig regel!

Derfor er dette tæppe heller ikke et puttetæppe, men en personlig gave fra mig, syet af mine egne stoffer.

vibekes kf tæppe 800 liggende

Når man holder meget af et menneske, familie eller en ven, er den bedste gave, jeg kan give dem, er personligt tæppe, syet af mig, med tanke på personen, der skal have det, og som forhåbentligt vil glæde sig over det. Det er min erfaring, at sådan modtages det også.

Derfor har jeg syet dette tæppe med Kaffe Fassett stoffer, som jeg selv elsker, i smukke, smukke farver + balistoffer, der passer så godt til K.F.-stofferne. Og mønsteret, som jeg har købt hos Lene Krogh i Taulov (desværre nu lukket butik), gør sig også rigtig godt til disse stoffer.

vibekes kf tæppe detail 500

Vibeke blev også meget glad for det.! Til lykke med de 25 år! Godt gået!