Hjemmeværnsparade i Fredericia med kongelig deltagelse

Ældstesønnen var så heldig at være inviteret med frue til en flot begivenhed i dag i første parket – i det fine tøj hjemmefra:

050616 hjemmeværns parade 1

Her er billeder fra i formiddag hvor de var indbudt af hjemmeværnet til deres afslutnings parade med 5500 mænd og kvinder, efter øvelser hele weekenden.

050616 hjemmeværns parade 3 050616 hjemmeværns parade 5

De var stillet op langs næsten hele Østervoldgade i 4 geledder og alle fanerne stod i en lang kæde på volden i baggrunden.

Et fantastisk syn når man sidder bænket på VIP pladserne.

Kronprinsesse Mary der selv har deltaget i nogle af de hjemmeværnsøvelser, der er foregået i området, stod selv med til paraden, som varede 2 timer i bagende sol. (kun en enkelt af de 5500 soldater dejsede om)

050616 hjemmeværns parade 4

 

 Dronning Margrethe ankom til sidst og inspicerede tropperne, med en efterfølgende kort tale.

050616 hjemmeværns parade 6

Efterfølgende blev der afholdt en reception for udvalgte fra Hjemmeværnet, hæren, politiet, kommunalbestyrelsen mfl.

050616 hjemmeværns parade 7

Da Dronningen og Kronprinsessen havde forladt receptionen, tog de en udflugt ned forbi havnen, hvor Dronningen uofficielt havde lagt kongeskibet til i forbindelse med hendes besøg af hjemmeværnsparaden.

050616 hjemmeværns parade 8

Det blomstrer

Haven er så fin lige nu. De første Rhododendron er for længst passé, de næste er ikke så kønne lige nu, og den gule Azalea er færdig, den har ellers stået så flot, men Rhododendron nr 3 og 4 er sprunget ud.

040616 haven 2

Og bag ved dem er der nogle smukke Iris, flere end jeg har haft før. Sart lyserøde Pelargonier plantede jeg i forgårs, og Hortensiaen fra sidste år har overvintret og kommer stærkt nu.

Den høje flotte, som jeg ikke kan huske, hvad hedder, som jeg fik til Mors dag, blomstrer meget flittigt…

040616 haven 1

..og den samme fandt jeg forleden i pink hos min kusines gartner-søn. Det var lidt sjovt, at min datter handlede der og syntes, der var noget bekendt ved ham og spurgte, om hans Far hed Gunnar? Han blev meget overrasket, men syntes, det var rigtig sjovt – måske mest fordi, det er første gang, nogen har sagt, at han ligner sin Far – han ligner så udpræget sin Mor. Men der er meget af hans Far i hans mimik og bevægelser.

Så jeg måtte selvfølgelig også ind og handle med ham – og udveksle nyt om familierne. Han og en kammerat har en 2-måneders lagerbutik med sommerblomster her i byen, som et forsøg, efter at han har solgt sit gartneri og gerne ville prøve noget nyt efter mange år i direktør-stolen.

050616 orkide

Så jeg fik da købt lidt til haven og fik en flot hvid orkidé foræret – af hans Fars avl, for 85-årige Gunnar dyrker stadig orkidéer! Det er sørme flot. Min kusine bor desværre på plejehjem efter en meget alvorlig hjerneblødning for 5 år siden, hvor hendes mand besøger hende hver dag. Men han har altid været en “hvirvelvind” af energi, så der sker stadig meget omkring ham.

 

Socialiseret hund!

Diki blev godt socialiseret af sin opdrætter for 4 år siden, bl.a. blev han vænnet til katte ved at besøge nogle dejlige rolige Main Coon katte. Så jeg har aldrig oplevet, at han ville jagte en kat, som mine andre hunde har gjort.

Vi møder tit katte, men enten hvæser de af ham eller render væk. Så han har ikke været i nærkontakt med en kat i de 4 år, han har boet hos mig.

Det skete så i dag, da der sad en rød kat, vi ofte ser, på vejen ud for, hvor den bor. Og den så ikke uinteresseret ud, så jeg stoppede og snakkede til den, hvorefter den stille og roligt nærmede sig Diki og snusede. Diki var lidt forbeholden, som han altid er overfor nye hunde og mennesker. Men der var ingen aggresivitet på nogen af siderne, så de udvekslede dufte (ikke strint), og katten var vist egentlig mest interesseret i, at jeg kælede lidt for den! Det var da en sød oplevelse.

Det er ikke kedeligt i Projekt Puttetæpper!

Hjemme igen efter en meget varm og meget travl dag I Hejnsvig, hvor Projekt Puttetæpper næste lørdag holder det årlige Tæppetante-træf!

Styregruppen + hjælpere har brugt hele dagen på at få det hele på plads (og så i den varme), så det kan bliver lige så festligt og givtigt som de foregående 3 år.

hejnsvig 3

Spørg lige, om der var nogen, der var trætte? …

hejnsvig 2

…efter at have pakket utallige sække og kasser med stof, projektet har modtaget fra mange forskellige sider

hejnsvig 1

..og hængt mange flotte tæpper op, som forskellige tæppetanter har syet.

hejnsvig 4

Kulisserne er en hal med veteranbiler, der får lov at agere “tæppe-holdere”!

Bare vent til på lørdag – der bliver godt nok meget at se på. Velkommen til 62 tæppetanter!

 

 

25 års jubilæum på julemærkehjem

Forstander Vibeke Sørensen på julemærkehjemmet Fjordmark har 25 års jubilæum på Fjordmark i dag! Det er virkelig stort, og hun er en ildsjæl af de bedre!

Det fremgik også af flere taler ved jubilæumsfesten i dag, hvor jeg var inviteret med. Vi har i snart mange år haft et rigtig godt samarbejde, og det er altid en fornøjelse at komme derned med puttetæpper, ligesom det er en god oplevelse for alle, når hun stiller op til vores tæppetante-træf og fortæller om arbejdet med børnene.

Julemærkefonden og Fjordmark havde arrangeret en flot jubilæumsfest for Vibeke i den store, flotte hal…

vibekes jubilæum 1 vibekes jubilæum 2

..hvor børnene optrådte med nogle fine sange..

vibekes jubilæum 3

..og havde lavet en skøn gave til hende, hvor de alle havde skrevet deres navn på.

vibekes jubilæum 4

Nogle af hendes kolleger lavede en meget morsom sketch om hendes forskellige særkender – og hun stod troligt model og morede sig!

vibekes jubilæum 5

Der var dækket op med lækkerier til alle deltagere..

vibekes jubilæum 6

..også hendes kolleger fra de andre julemærkehjem og Julemærkefondens administration.

vibekes jubilæum 7 Vibeke vibekes jubilæum 9 Vibeke

Og hun blev glad og overrasket over min gave…

vibekes jubilæum 10 Vibeke

..og alle de andre dejlige gaver, hun fik.

 

 

 

Jubilæumsgave

Det flotte tæppe (synes jeg selv), som jeg hart vist lidt af den sidste uges tid, er nu afleveret og kan vises.

vibekes kf tæppe 800

Det er en jubilæumsgave til forstander Vibeke Sørensen på Julemærkehjemmet Fjordmark i Kollund – og det er ikke almindeligt, at personalet på julemærkehjemmene eller andre overhovedet, kan få del i puttetæpperne. Det er en ufravigelig regel!

Derfor er dette tæppe heller ikke et puttetæppe, men en personlig gave fra mig, syet af mine egne stoffer.

vibekes kf tæppe 800 liggende

Når man holder meget af et menneske, familie eller en ven, er den bedste gave, jeg kan give dem, er personligt tæppe, syet af mig, med tanke på personen, der skal have det, og som forhåbentligt vil glæde sig over det. Det er min erfaring, at sådan modtages det også.

Derfor har jeg syet dette tæppe med Kaffe Fassett stoffer, som jeg selv elsker, i smukke, smukke farver + balistoffer, der passer så godt til K.F.-stofferne. Og mønsteret, som jeg har købt hos Lene Krogh i Taulov (desværre nu lukket butik), gør sig også rigtig godt til disse stoffer.

vibekes kf tæppe detail 500

Vibeke blev også meget glad for det.! Til lykke med de 25 år! Godt gået!

Tæppetante-træf

I dag er det deadline for tilmelding til årets Tæppetante-træf i Projekt Puttetæpper. Det tegner rigtig godt, og vi bliver mindst lige så mange som sidste år, hvor der var 60 deltagere i Hejnsvig.

Noget af det spændende er, at der er flere nye med, både nogle som er nye i Projektet og nogle, som har været med i rigtig mange år og syet mange, mange puttetæpper, men som ikke har været til Tæppetante-træf før. Det glæder jeg mig meget til.

Det er dejligt at møde alle de entusiastiske patchworkere, og det er spændende, hvad de bringer med sig af puttetæpper!

Vi sørger for ophængning af færdige tæpper på forhånd, så der er noget at lade sig inspirere af, og efterhånden, som deltagerne ankommer med tæpper, har vi hjælpere, der sørger for, at der er navn på, og så bliver tæpperne enten hændgt op (så længe, der er plads) eller lagt på de veteranbiler, der har dagligt opholdssted i hallen – det ser altid meget malerisk og sjovt ud!

I år har vi en særlig attraktion, idet én af de dygtigste og mest maleriske undervisere og foredragsholdere vedr. patchwork gerne vil støtte vores gode projekt og kommer og viser “restetæpper” – som jo netop er en del af vores koncept – og fortæller om dem.

Det har i de 3 foregående år (første gang i 2013) været en dejlig og meget hyggelig oplevelse, så jeg glæder mig meget!

For Søren da! Jeg blev færdig med quiltning.

Knokle – knokle – jeg kan godt lide at se ting færdige! Men jeg havde ikke troet, at jeg kunne nå at quilte hele tæppet i aften! Men maskinen kørte stille og roligt, og jeg lavede ingen fejl 😉 ! Så nu mangler kun lukkekanten, det plejer at være et godt projekt at have med ind på Depotgården, når jeg har syet det på retsiden med maskine. Så folder jeg det på en måde, så det ikke fylder ret meget, og så det bare skal vendes i takt med, at jeg stafferer lukkekanten på bagsiden. Så det gør jeg i morgen!

Hårdt arbejde

Når et tæppe er for stort til at montere det på arbejdsbordet, bruger jeg gulvet. Det er fint, at jeg kan det her, hvor der er trægulv, tidligere havde jeg tæppe på alle gulve – incl. hundehår!

Men det er hårdt at “stå på hovedet” og lægge det sammen med bagsidestof og vat. Jeg lægger bagsidestoffet først og taper det fast til gulvet flere steder med malertape, som er nemt at fjerne igen. Så rusher det ikke, men jeg arbejder.

Først vat og derefter top (overside) bliver limet fast med spraylim, vattet på begge sider (jeg sprayer aldrig på stoffet, kun på vattet), og sidst sættes store sikkerhedsnåle i for en sikkerhed skyld.

limning

Men inden nålene sættes i, skal det hele glattes godt ud og presses sammen, og det gør jeg med en holder til min moppe! Det er effektivt.

klar til quilt

Så nu er jeg klar til at quilte.

Lige før, jeg begyndte at montere, fandt jeg ud af, at den kant, jeg havde syet på som ramme, var for bred!

kant

Nogen gange kan man først se det, når det hele er samlet. Jeg syntes, det var for voldsomt, og tæppet er også blevet lidt for stort. Så jeg tog en rask beslutning og skar 6 cm af hele vejen rundt. Det passer så med, at den strimmel på 6 cm i bredden kan bruges som lukkekant til allersidst, det vil se pænt ud, i stedet for at der skal endnu en kant på – det vil give en god afslutning.

Indianerpige på sidste skoledag

Christina havde sidste skoledag i går i 9. klasse – og så skal de jo klædes ud og lave sjov og ballade!

260516 christina sidste skoledag 9 klasse 2
Christina havde købt et fint indianer kostume, som skulle repareres lidt, før hun skulle bruge det, et par sømme var ikke syet ordentligt, og det var lidt for vid i ærmegabene. Men så er det godt, Christina ved, hvem der kan klare det 😉

260516 christina sidste skoledag 9 klasse 1Indianerrolle klær hende fint! Og nu starter hun i gymnasiet efter sommerferien, som formentlig en af de yngste., men det skal hun nok klare!