Laila har syet et flot puttetæppe med det nye puttetæppe-mønster 2016 “Georgia”
…og hun har selvfølgelig selv quiltet det på long-arm-maskinen!
Det er dejligt selv at lave noget helt fra start til slut, når man ellers laver så meget fædigt, som andre har syet, men ikke færdiggjort.
Vi har fået doneret en del stof til Projekt Puttetæpper af en enkemand til en patchworker. Han afleverede det selv og spurgte ved samme lejlighed om hjælp til at finde én, der ville sy hans kones sidste tæppe færdigt. De havde købt mønster og stof på en ferie i udlandet, og hans kone var begyndt på det, men nåede ikke så langt.
Jeg var slet ikke i tvivl om, hvem jeg skulle spørge. Det var så fint skåret og syet, og jeg er ikke så dygtig og nøjagtig. Men jeg er så heldig at kende Birgith, som netop syr så nøjagtigt og i det hele taget er meget dygtig.
Jeg kunne jo godt mærke på manden, at det var vigtigt for ham, og det kan jeg godt forstå!
Birgith sagde ja til at kigge på det – og heldigvis også til at sy det færdigt. De 2 har så selv snakket sammen og aftalt det videre forløb, bl.a. at det ikke skulle være et sengetæppe som planlagt, men et tæppe til sofaen, som vil blive set meget mere, og som han kan nyde hver dag!
De aftalte også en pris, som Birgith ikke selv ville modtage, men som han har betalt ind til Julemærkefonden. Quiltningen skal selvfølgelig være perfekt og smuk, så den betaler han Beo Beo for at lave professionelt!
Jeg er rigtig glad for at have været mellemmand, og jeg synes, det er blevet meget smukt – her er toppen før quiltning:
En ny skål hyacinther på bordet – jeg nyder både duften og synet! De er så billige for tiden, at jeg ikke betænker mig på at skifte dem ud – og de afblomstrede kommer i jorden senere, så kan de måske komme igen næste forår.
..så har Diki et godt sted at være hos Christina.
Han har sin seng i hendes værelse, og ligesom her hjemme, hopper han op i den varme seng, når hun går på badeværelset om morgenen. Hun har lige sendt mig billedet, som hun tog søndag morgen. Han er SÅ nuser!
40 patchwork-kvinder samlet i en symaskinebutik til en hel dags syning, hygge, snak, kaffe, hjemmebagte boller, smørebrød og kaffe med kage! Kan det blive bedre?
Det var i hvert fald både sjovt og underholdende – vi stod selv for underholdningen i form af masser af færdige og ufærdige patchworktæpper, dækkeservietter, tasker og meget andet i vores elskede håndarbejde.
Det er en lang tur for mig, men der var også andre, der kørte forholdsvis langt, og så en masse lokale eller næsten lokale. De fleste har været med før, men der var mange nye, så vi har aldrig været så mange. Det var en rigtig dejlig dag!
Her er en kavalkade af “Show & tell” = “Se hvad jeg har syet” – gerne med små historier. Ingen navne = ingen nævnt – ingen glemt (jeg kan ikke huske alle navnene 😉 )
Det ser ud til, at vejret ikke bliver så slemt, som det var spået, så om en times tid kører jeg til Viborg for at mødes med 39 andre patchworkere til et sy-sammen-arrangement.
Det plejer at være meget hyggeligt. Vi har alle hånd-sytøj med – ellers ville der heller ikke være plads! – og jeg har derfor forberedt dette, hvor rækkerne er syet sammen på maskine, og nu skal lukkes på bagsiden, hvor strimlerne skal stafferes.
Det er starten på et tæppe, som jeg IKKE selv har syet blokkene til. De er så utroligt fine, syet af Ingelise i Høng, som har applikeret blomsterne og hattene på og quiltet omkring dem, så de er lige til at sy sammen på denne elegante måde, hvor man ikke behøver at quilte et helt tæppe på én gang. Når de øvrige rækker også er klar, bliver de samlet tilsvarende på den anden led, og så er tæppet færdigt.
Hvor er han? Nu skal jeg ikke lige vække ham!…..øhhh
Altså: Diki er på besøg hos Christina og familien, han er her ikke! Men jeg kan bare ikke ryste ham ud af mit hoved, for han er her jo altid. Han følger mig fra stuen til arbejdsværelset og omvendt – han sidder og venter, når jeg spiser – han sover i soveværelset – eller i sin kurv ved siden af mig, mens jeg arbejder.
Men nu er han her ikke – og jeg savner ham – altså!
Jeg skal til Viborg i morgen til patchwork-dag, og jeg skal køre så tidligt og være væk så længe, at det ville være synd, hvis han skulle være alene hjemme, hvilket han ellers er dygtig til. Så det nemmeste for alle parter var, at jeg allerede først på aftenen fulgte ham over til familien med hans pik-pak: snor, seng, mad, legetøj og godbidder. Han har det godt der, og Christina elsker at være hundesitter. Så nu skal jeg gøre mig færdig og pakke sytøj, “show-and-tell”-tæpper mm sammen, så det er klar til at komme ud af døren.
Bare det nu ikke sner for meget – så bliver jeg hjemme.
De første karklude til mig selv – de første 2 blev foræret væk.
Nu har de ligget i vand i 24 timer, er vasket ved 60 gr. sammen med håndklæder og er tørre.
Det er et nemt lille håndarbejde, og nu skal jeg så afprøve dem – er de nemme at have med at gøre – kan de vrides effektivt – bliver grimme i brug?
Diki blev klippet forleden, og han er bare så lækker og sød med den “bamseklipning”. Og man kan se hans kønne øjne!
Denne gang er han ikke “flov” over at miste pels, som han har været de første gange, han er lige så glad og fræk som sædvanligt!
Her er det nu helt færdige hønsestriktæppe til en lille pige, der kommer til verden senere i denne måned. Hendes storebror fik et lignende for 4 år siden.
Det er strikket rundt af almindeligt bomuldsgarn, klippet op, vasket, presset og foret med grøn fleece, der gør tæppet mere blødt, tæt og holdbart, men også skjuler tråde (for små pilfingre!) og trådender.
Vejledning ligger HER til inspiration.
