Her er min færdige halsring. Strikket i NORO Blossom med 600 masker 6 omgange ret på rundpind nr. 5.
Det snor sig af sig selv og er vasket på uldprogram i maskinen ved 0 grader.
Idé: Lene Pedersen, Gårdbutikken Katrinelund. Ingen opskrift.
I dag kunne være min ældste søsters 75 års fødselsdag, men desværre er hun her ikke mere.
Vi var tæt på hinanden i alder, der var kun 1½ år imellem os, så det er underligt – og en stor sorg – at hun ikke er her mere. Det er faktisk 12 år siden, jeg hjalp hende med at holde damefrokost, da hun blev 63. Og allerede 2 måneder senere døde hun pludseligt.
Jeg vil tænke på hende, og på hendes datter, som blev helt alene, men som har det godt nu. Jeg er sikker på, at min søster ville være glad, hvis hun vidste, at mine børn betragter deres kusine som deres søster i dag, og hun er gudmor til lille Victor.
Jeg har besluttet, at det er nødvendigt at give min højre hånd fri et par dage, efter at jeg har syet lukkekant på 3 – tre – tæpper i dag!
Jeg troede ikke, det var muligt, men det var det. Håndboldkampen lagde kulisse til det sidste af nr. 2, og lige før kampen havde jeg maskinsyet kanten på nr 3, så jeg bare kunne fortsætte på det.
Jeg syr altid en dobbelt kant på tæppet med maskine, og så stafferer (håndsømmer) jeg den på bagsiden af tæppet. Det kan jeg gøre i lænestolen. Og jeg blev færdig, så nu kan de blive fotograferet i morgen tidlig.
Men jeg kan godt mærke det i højre hånd og underarm!
Dagen er ikke gået endnu – måske når jeg én mere? Men her i hvert fald det puttetæppe, jeg har syet lukkekant på indtil nu! Syet af Jette i Vordingborg og quiltet af Laila i Fredericia.
Jeg rev et lillebitte hul i højre pegefinger på en skarp kant på en dokumentkasse, hvor alle puttetæppemønstrene ligger (skattekisten). Og det bare bløder og bløder, selv om det er så lille, at det næsten ikke kan ses.
Det dur jo ikke, når man syr eller strikker stort set dagen lang. Så da det ikke ville stoppe af sig selv, måtte jeg til at lede efter førstehjælpskassen!
Nu er der et minimalt plaster på, så kan jeg fortsætte!
Jeg syr stadig lukkekanter på – nærmest på samlebånd – en hel stak puttetæpper = UFO’er, andre har syet, og som Laila har quiltet på long-arm-maskinen.
Her er det, jeg blev færdig med i går. Syet af Birthe Christensen i kraftige gardinstoffer + denim, det er virkelig flot, og jeg havde heldigvis et kraftigt stof i samme farver til lukkekanten.
Det var en virkelig sej omgang strik! Eller rettere opslag + 6 omgange ret + aflukning på 600 masker. Det kan mærkes i skuldre og nakke, for NORO er ikke særlig smidigt garn, og pinde nr 5 er også lidt anstrengende at strikke på.
Det er 1. gang, jeg tager en “selfie”! Og det er også foregået lidt hurtigt med at sno den om halsen, men det er nogenlunde sådan, den skal sidde.
Nu skal den vaskes, så håber jeg, den bliver blødere og mere smidig, måske lidt filtet, men det gør ikke noget.
Der er blevet fejret 80 års fødselsdag med brunch i Fælleshuset i dag – det er dejligt, vi har den mulighed!
Vi var ca 40 mennesker, naboer her i andelsboligforeningen, venner og gamle kolleger, og voksne børn og børnebørn vartede op! Et stort brunch-bord fra Brugsen – meget flot anrettet på store fade med røget laks, forskelligt kødpålæg og grøntsager + lækre oste og dejligt frisk brød fra Lagkagehuset.
Fællessang, kaffe, te, småkager bagt af et af fødselarens børnebørn, “en lille én”, portvin, øl, vin og vand. Der manglede ikke noget!
Det er utroligt hyggeligt, at vi kan mødes på den måde, og vi havde det vældig hyggeligt i nogle timer.
600 masker slået op på en 120 cm rundpind nr. 5 – hvordan gør man det?
Jo, jeg brugte 2 nøgler, altså en tråd fra hver, så jeg ikke løb ind det problem, at jeg ikke havde målt garn nok op til opslagningen, og så satte jeg en markør for hver 100 masker. Så gik det fint!
Det er det super lækre Noro Blossom = 40% uld, 30% Kid Mohair, 20% silke og 10% nylon, som jeg havde “på lager” og egentlig havde tænkt at strikke et halstørklæde af, magen til dette – men nu bliver det noget helt andet, som jeg så på messen i Fredericia i efteråret – vent og se!
Min tørresnor vender forkert i forhold til solens gang på himlen – i hvert fald hvad fotografering angår! Så når jeg vil tage billede af et patchworktæppe, skal jeg helst tage det før solen når om på den side af huset, dvs tidligt om morgenen, eller sent på eftermiddagen/aftenen, når solen er næsten væk.
I dag var det perfekt ca. kl. 9, hvor det var fint, klart vejr, og solen endnu ikke var helt fremme.
Så jeg kunne tage et billede af dette ualmindeligt smukke tæppe, syet i batikstoffer, som Kirsten på Fur har foræret Projekt Puttetæpper, så det kan blive til glæde for et barn! Laila har quiltet det virkelig smukt, og jeg fik syet lukkekanten på i går.
Det er sådan et tæppe, som man kan gå og kigge på mange gange, fordi der er så mange fine detaljer – både i farverne og i quiltningen:
