Diki er rigtig god til at aflæse mig – og omvendt! Så når jeg er optaget og koncentreret om mit håndarbejde, lægger han sig som regel og hyggesover tæt ved mig. Men sommetider kan jeg mærke på ham, at han er lidt rastløs – det skal ske noget.
Så kan han f.eks. få en del tid til at gå med denne “græsplæne” med små, tørre godbidder, som det tager langt tid at fiske op!
Jeg har lige set “Gift ved første blik” på DR, og da de 4 deltagere i dette afsnit blev præsenteret, lagde jeg selvfølgelig mærke til, hvor de kommer fra, og blev interesseret, da jeg så, at den ene kommer fra Brædstrup – mon det var nogen, jeg kendte?
Da han så kom på skærmen, var der ikke umiddelbart noget, der virkede bekendt, men han er selvfølgelig også yngre end mine børn.
Da han så viste det, hus, han bor i og er ved at sætte i stand, og fortalte, at det havde været hans barndomshjem, og man så landevejen, der fører forbi – så var der lige en klokke, der ringede.
For jeg kender godt hans forældre, hans far og jeg havde samme arbejdsplads, ham har jeg kendt i mange år. Og vi købte juletræ og pyntegrønt til jul hos dem. Og så kunne jeg også godt genkende begge forældres træk i hans ansigt.
Senere så jeg dem også blandt gæsterne, så den var jo god nok. Det må jeg følge med i!
Alle 4 unge deltagere i dette tossede eksperiment virkede i øvrigt meget sympatiske, og umiddelbart har de nok en chance for at finde hinanden på længere sigt!
Den er da blevet sød, den lille Clutch eller kuverttaske, syet i japansk foldeteknik med japansk bomuld og en meget yndig batik, som jeg har fået for mange år siden som gave og aldrig har brugt, fordi den skulle bruges til noget særligt!
Fotograferet i haven i de kønne efterårsfarver, mine få jordbærplanter har lige nu.
Den måler bare 13 x 26 cm, og mønsteret er fra Lise Szymanski’s bog Patchwork Tasker.
Det er én af de modeller i japansk foldeteknik, jeg vil vise på søndag på Kreative dage i Fredericia, på vegne af Dansk Patchwork Forening, som har en stand der.
Mon ikke, der kommer nogle, jeg kender?
En dejlig og kreativ dag på Depotgården. Her er nogle af aktiviteterne på tekstilværkstedet:
Laila blev færdig med at quilte sit eget tæppe – det er så smukt!
Laila begyndte også quiltning af et puttetæppe..
..og demonstrerede dermed også maskinen for et ny medlem.
Ulla arbejdede på sit spændende tråd-blomster-maleri – et kit, hun købte af Alice Frost i forbindelse med foredrag.
Og et nyt spændende tæppe er i gang med batikker!
Denne gang en lille “Clutch”, som man kalder det nu – eller kuverttaske, som det hed engang, i japansk foldeteknik. Blokkene er syet, det tager ikke lang tid med sådan nogle små nogle 10 x 10 cm, og nu syr jeg sammen,
Og så “leger” jeg igen – som jeg elsker – med farverne. Også til en model i japansk foldeteknik, men ikke nogen taske denne gang.
Jeg vil gerne have nogle forskellige modeller med, når jeg skal demonstrere japansk foldeteknik på Dansk Patchwork Forenings stand på “Kreative dage” i Fredericia Hallerne på søndag kl 11 – 14. Og der er jo mange, mange muligheder i denne teknik, som er sjov og nem – og som er færdig, quiltet og det hele, når det er syet sammen.
Og jeg hygger mig!
…når nogen spørger direkte eller “fisker” efter, om jeg sælger patchwork eller strik, eller syr på bestilling.
Det har jeg gjort – ikke ret mange gange – og meget få gange hvad angår strik. Det er helt typisk, at prisen på strik ikke regnes for ret høj – guderne må vide hvorfor, da garn er dyrt, og det tager mange timer at strikke, hvad enten det er sokker eller større ting.
Når jeg bliver spurgt direkte om patchwork, siger jeg altid, at jeg er dyr! Og jeg forklarer også, at materialerne er dyre, og at det tager meget lang tid. Og at jeg hellere vil sy puttetæpper gratis til børn, der trænger til en opmuntring, end at sælge til en pris, som jeg ikke er tilfreds med, da jeg så føler, at arbejdet ikke påskønnes tilstrækkeligt!
Jeg elsker at sy patchwork, og det fine ved Projekt Puttetæpper er – udover at nogle børn får et flot tæppe – at jeg kan sy lige så meget, jeg har lyst, og i hvilke farver og mønstre, jeg vil!
Jeg ved så også godt fra de gange, hvor jeg har syet på bestilling, at jeg føler, jeg har det “hængende over hovedet” som en forpligtelse, hvad det jo også er, når jeg har påtaget mig det. Og det stresser mig!
Så da jeg for nylig blev spurgt af en helt ukendt, om jeg ville strikke en lille babytrøje, så trak jeg meget på det og satte en høj pris. Så hørte jeg ikke mere! Og det er OK for mig!
Men jeg elsker at sy gaver!
I sidste uge fik jeg en stor kasse med rigtig fint stof i skønne farver, og derimellem var også en påbegyndt top til et puttetæppe. Alle blokke var syet, og nu har jeg syet dem sammen. Det skal kanter på, og så skal det quiltes. Det bliver virkelig frisk i de farver!
Blokkene i japansk foldeteknik er syet sammen til tasken, der er lidt mindre end den sidste, jeg lavede. Disse blokke måler 14 x 14 cm.
Jeg har brugt Kaffe Fassett stoffer og batikker i blåt og grønt, det hele er håndsyet…
…og her er bunden.
Nu mangler jeg kun hanke og lukketøj, samt en lomme til pungen, som skal sys fast indeni.
Det har jeg da aldrig oplevet før!
Nogle af vores gamle blåbærbuske fra haven i Brædstrup flyttede ind i datterens have, før jeg flyttede. Og aldrig før har de haft så mange bær, og så sent på året, som i år.
Jeg blev inviteret til at plukke nogle af dem, inden det bliver alt for koldt – de sidste når nok ikke at blive modne – så Diki og jeg har være på bærplukning:
Det er helt forrygende! Disse er fra en busk med sene bær, som ikke er så store, men smager fantastisk, og der er et par bakker mere af nogle større bær fra en anden busk, som nu skal stå et par dage i håb om, at de bliver mere modne.
Så nu kan jeg lave “Drottningsylt”, mit absolutte yndlingssyltetøj! Som jeg har lært at lave i Sverige for mange år siden og hvert år lige siden (undtagen sidste år) har lavet med stor fornøjelse for ikke bare mig selv, men også for andre, som jeg har foræret det til.
Diki besøgte “kusinerne” eller hvad vi nu skal kalde de 2 Tibber, Bodil og BeBe, som bor hos datterens familie
De har altid en fest, når de er sammen!
Sådan blev firkanterne i japansk foldeteknik samlet – nu mangler der kun én sammensyning, så kan man se, hvad det bliver til.
Den opmærksomme følger på denne blog kan nok se, at det ligner noget, jeg har syet for nylig?
Jeg har lovet at deltaget i “Kreative dage” i Fredericia hallerne søndag 25. okt. for Dansk Patchwork Forening, der for første gang har en stand på sådan en messe, i et forsøg på at få flere til at interessere sig for vore dejlige hobby.
Messen er på 3 dage 23. – 25. okt., og de 2 første dage er det andre medlemmer, der demonstrerer andre teknikker, foruden at der er flere, der vil sidde på standen hele weekenden og sy forskelligt.
For mit vedkommende er det altså Japansk foldeteknik, så jeg skal have nogle modeller at vise, mens jeg demonstrerer den nemt tilgængelige måde at sy patchwork.