Så heldig jeg er!

Ren forkælelse på Mors dag.

Lige hjemkommet fra en meget lækker middag hos datteren og nogle timers hyggelig snak, og med en smuk orkidé som Mors dags gave – hun ved, jeg elsker orkidéer!

helle orkide

Hos hende modtog jeg også en skøn buket fra yngstesønnen, som hun havde købt for ham og efter hans instruktioner:

nicolajs buket

Mors dags skattejagt

Ældstesønnen ringede kl 8.30 og sagde “God Mors dag!” og bad mig gå hen og åbne mit barskab. Der lå en lille fin pakke!

morsdagEn lille “Christina-charm” med MOM til mit læderarmbånd:

morsdag 2

Svigerdatteren var her i går og havde set sit snit til ubemærket at lægge den lille pakke ind i skabet. De ved godt, at jeg ikke har ærinde i barskabet hver aften!

Smart! Og tusind tak!

I dag skal jeg på Depotgården til åbent hus – marked for at hjælpe Laila med at quilte på den store maskine. Og i aften er jeg inviteret ud at spise hos datteren sammen med Diki. Ja, hun kom først – for faktisk kom svigerdatteren også i går med invitation til at spise hos dem. De er så søde og kærlige! Det bliver en dejlig dag.

Vi var lige ved at drukne – i regn!

Diki og jeg var en tur inde i den gamle museumshave, hvor haveselskabet holdt plante-byttedag, hvor man også kunne købe haveplanter, og vi havde aftalt at mødes med datteren.

Hold da op, vi var lige ved ar drukne i regn! Det var det mest uheldige tidspunkt, hvor der lige kom nogle voldsomme byger. Så det var et helt kunsstykke at holde styr på hund i snor, paraply, pengepung og småplanter, som jeg da heldigvis fik købt lidt af til meget rimelige penge!

Men jeg fik da bl.a. nogle etage-primulaer, dem havde Søren mange af i haven i Brædstrup og såede dem til udplantning og salg/foræring til venner og familie, dem har jeg savnet. Ligeledes hasselurt, som er sådan et smukt bunddække. Det er sådanne småplanter, jeg har plads til, og som kan være med til at gøre haven pyntelig!

Et par “mad-tomatplanter”, som giver store bøftomater, kom også med hjem, og et par guld-jordbær. Og så fik jeg en god idé med at sætte rigtige, gode spisejordbær i en stor, bred balje eller krukke, så er det nemt at passe dem, det må jeg finde ud af.

Og så kunne jeg ikke stå for nogle yndige keramik-klokker til fuglefoder, altså man hænger dem op med en fedtkugle eller et net med nødder under. De er meget dekorative.

Så vi fik da lidt ud af vores udflugt! Og vi er blevet tørre igen, og tøjet er i vaskemaskinen.

Dejligt med PR

Jeg har haft besøg af en journalist fra vores lokale Elbo-bladet i dag.

De vil gerne skrive om puttetæpperne i forbindelse med, at der køres en kampagne for at støtte den indsamling, der er i gang for at få et julemærkehjem i “trekant-området”.

Det var både hyggeligt og sjovt, og jeg er jo ikke ked af at fortælle om vores dejlige projekt, så hun fik hele historien, forklaring på, hvordan det fungerer, og hun så nogle af de tæpper, der ligger her og venter på aflevering. Der blev også taget billeder.

Og sørme, om ikke hun også kommer til Åbent Hus på Depotgården på søndag, hvor Laila har gjort klar til at quilte et stort (og flot) puttetæppe på long-arm-maskinen, som jeg selvfølgelig også fortalte hende om. Den er jo unik i frivillig sammenhæng.

Så jeg håber, at der kommer en god artikel ud af det. Vi havde det i hvert fald sjovt undervejs i de 2½ time, hun var her.

Aktiv dag på Depotgården

Det blev en meget aktiv dag med mange deltagere på Tekstilværkstedet på Depotgården!

Den startede (før jeg kom) med “rejsegilde” på Vinhuset “Taverna”, som Jette har syet – utroligt flot:

jette vinhus 1

Det var da vist “godt”, at jeg først kom lidt senere, for de andre blev beværtet med hvidvin fra vinhuset! De var vist lidt snalrede, da jeg kom – (rønnebærrene…).

jette vinhus 3

Det er simpelthen så flot, syet efter mønster og kursus hos Quilt My Design i Vejle.

jette vinhus 2

Alle de små detaljer – det er både sjovt og flot syet!

margots batik quilt

Margot er blevet færdig med sit smukke tæppe, syet af batikstoffer med broderede ranker med applikerede blade. Vi har løbende fulgt med i tilblivelsen af det fine arbejde.

laila quilter nær

Laila havde igen – igen gang i quiltemaskinen, hvor hun quilter et sødt tæppe til sit barnebarn, syet som “stamps”

laila quilter 2

Se den flotte quiltning på bagsiden

laila quilter 3

ufo retro quilt 1

Og nu er maskinen allerede sat op igen til at quilte et meget flot puttetæppe, modtaget som “UFO” (UFuldendt Objekt), syet i retrostoffer.

ufo retro quilt 2

Det bliver quiltet på søndag, når der er Åbent Hus på Depotgården, så man kan se maskinen i funktion. Maskinfører: Laila – naturligvis!

God morgen mor-solsort

solsort

Så lagde hun sig på sine æg, den lille solsorte-mor.

Jeg håber, hun kan acceptere mig, når jeg går ud og ind – det er tæt på både min dør og døren til skuret, hvor reden er i altankassen. 14 dage plejer det at tage, før ungerne kommer, og 14 dage, før de forlader reden.

Mens jeg hviler ryggen og venter på regn

Jo, jeg fik hvilet ryggen – men regn er der nu ikke kommet meget af endnu – dog lidt torden et par gange og en smule hagl, men slet ikke det, de fortæller om andre steder fra.

Mens jeg hvilede ryggen, fik jeg syet ca. halvdelen af lukkekanten på et UFO-puttetæppe..

lukkekant

.. med en meget lækker bagside af en slags bæk- og bølge-skjortestof, som vi har fået doneret.

quilt

Laila har syet UFO’en færdig og quiltede den i går på long-arm-maskinen på Depotgården, efter at jeg havde syet kanter på.

quilt 2

Det bliver et meget flot tæppe med et skønt stof med fyrtårn. Blokkene er syet som paper-piecing / stamps, som Laila er god til, så derfor var det oplagt, at hun syede det færdigt. Det er vist fra et dødsbo, og der var mønstre og alt stof med, også til kanter.

Ka’ sæl’ !!!

PUH HA! Det var drøjt – men tilfredsstillende!

Jeg har kørt 2 x 80 liter sphagnum ind fra bilen – jeg kan ikke løfte dem og måtte have hjælp i butikken til at få dem ud i bilen – men det skulle være i dag, inden al den regn kommer, som de snakker om.

Ham, der hjælper mig i haven engang imellem, er kommet til skade og kan ikke klare fysisk arbejde i et stykke tid, de store drenge har for travlt med hver deres – så nu tog jeg fat selv.

Det skulle jo gerne gøre gavn under rhododendronerne nu, og hvis det ikke blev spredt nu, skulle jeg vande en hel masse.

Så jeg brugte Sørens sækkevogn og væltede en sæk ad gangen ned fra bagagerummet, som heldigvis pga hund ikke er dybt. Og så kørte jeg den ene gennem huset og om i baghaven, hvor jeg lagde den imellem buskene og skar hul på den, så kunne jeg få det ud og sprede det! Det gik faktisk nemt. Den anden sæk tømte jeg halvt på samme måde i forhaven og kørte resten om i baghaven, hvor 1/4 er lagt under den sidste rhododendron, og den sidste 1/4 skal gemmes, til jeg får gravet et stort hul til en magnolia.

forhave

Når jeg kan slæbe alt det sphagnum, kan jeg også grave det hul! Men ikke i dag.

Så nu er jeg spændt på, hvor meget regn, der faktisk kommer – der snakkes om skybrud!

Man kan mere, end man tror! Men når jeg nu har støvsuget skidtet, der uundgåeligt fulgte med gennem huset, så skal jeg nok lige hvile ryggen 😉

Og se så lige her – jeg fik ret, nu er der 3 æg:

rede dag 3