Det flotte puttetæppe med masser af fyr, syet som paper-piecing af Laila, er nu helt færdigt, og Laila har spændt det op på long-arm-quiltemaskinen, klar til at blive quiltet.
Det får også et meget lækkert bagsidestof (doneret til Projekt Puttetæpper) og bliver virkelig et dejligt puttetæppe.
Det er dejligt med samarbejde.
Jeg var til sidste syaften i Lillebælt Quilterne i går aftes, og der sad jeg ved siden af Kis, som jeg ikke har snakket med før. Hun syr åbenbart mange flotte tasker (kunne jeg forstå på de andre!) – her er en virkelig flot og smart taske, syet efter et norsk mønster, med lynlås på både for- og bagside, og med smarte lommer og hanke:
..fik jeg toppen samlet..
..så der nu er kanter på – ikke presset, men næsten klar til quiltning.
Indimellem har jeg fået skiftet hjul på bilen – Christian kom og hjalp med at få dem op fra kælderen i Fælleshuset, og så kørte vi hjem til dem, hvor han under “opsyn” af sin far skiftede dem. Hvor er det dejligt, at Christian kan og vil – han har ellers nok at se til med gymnasiet, og så er han en stor hjælp for sin far med havearbejde, hjulskift på deres bil og meget andet.
Tak for hjælpen!
Via en tæppetante har vi fra et dødsbo fået en hel del stof og UFO’er (UFærdige objekter), som kan blive til dejlige puttetæpper til børn på julemærkehjem.
Én af dem satte jeg navn på med det samme! For Laila er så god til at sy “stamps” / paper-piecing, som bestemt ikke er min stærke side.
Den bestod af påbegyndte blokke, mønstre, skåret stof og masser af ekstra stof.
I går havde Laila syet alle blokkene, og syet dem sammen, så jeg tog dem med hjem for at sy kanter på, og så quilter Laila tæppet på long-arm-maskinen på Depotgården.
Så får jeg det igen til at sy lukkekant på! Det er sjovt med det samarbejde, hvor vi hver i sær laver det, vi er gode til og har lyst til!
Bare vent og se – det skal nok blive et dejligt tæppe!
..for andre mennesker.
Som f.eks. i dag, da vi syede på Depotgården, hvor Annie blev færdig med at quilte et lille babytæppe til en nyfødt dreng – ikke hendes egen Valdemar – men Knud.
Hun manglede bare lukkekanten, den var syet, ovenikøbet i flere farver, men pludselig orkede hun ikke at sy den på.
Det kunne jeg da hurtigt gøre, der er masser af symaskiner, og det er ikke noget, jeg regner for et større arbejde. Men Annie havde en lidt trist dag i dag, så for hende betød det meget mere, end jeg lige forestillede mig. Og det er da dejligt at gøre andre glade.
Det er et meget flot babytæppe i stærke farver. Annie blev knap færdig med at staffere lukkekanten bag på, men sendte mig billedet, da hun var færdig derhjemme.
Babytæppet “En elefant kom marcherende..” !! Sådan!
Det blev opdaget i dag, at den flotte udstilling på Gothersgade (det gamle Føtex) har været udsat for indbrud i løbet af weekenden.
Der er stjålet forskellige ting, som medlemmer af Depotgården har fremstillet og – måske naivt? – udstillet for at vise, hvor meget spændende, vi laver på Depotgården.
Det er ikke gjort op, hvad og hvor meget, der mangler, men indbrudet er der ingen tvivl om, en dør er brudt op og der mangler flere ting.
Tror man, at man kan sælge unikke, håndfremstillede ting? Meget genkendelige!
Det er hjerteløst og dybt forargeligt, at man ikke kan vise sin stolthed over sine håndarbejder, malerier, smykker osv.
Fy for pokker!
..da Christian ringede kl 7 for at spørge, om jeg kunne hjælpe ham!
Jeg var lige akkurat stået ud af sengen (han spurgte pænt, om jeg var stået op, den søde dreng!) og var på vej på badeværelset – og jeg forstod overhovedet ikke, hvad han spurgte om. Jeg var nok ikke helt vågen, og Christian er ret omstændelig i sine forklaringer 😉 Så jeg måtte bede ham gentage. Han skulle på gymnasiet med en hel del remedier, som han ikke kunne have på cyklen – bl.a. en kasse (tomme!) ølflasker, viste det sig, som skulle bruges i et fysikforsøg, hans far skulle køre lillesøster til en undersøgelse i Kolding, og ingen kammerater kunne hjælpe.
Selvfølgelig kunne Farmor hjælpe, om end fristen var lidt kort! Jeg skulle jo lige i tøjet, så måtte Diki tisse i haven i første omgang og morgenturen vente. Og så fik han til gengæld lov at komme med.
Men det viste sig, at jeg først skulle skrabe bilen for is! Det var ikke helt uventet, for jeg havde lyttet til vejrudsigten, som varslede muligt frostvejr i nat, og jeg havde derfor heldigvis trukket Kamelia’en og nogle krukker med nyplantede sommerblomster ind under udhænget. Jeg håber, det har reddet dem.
Det er det gode ved, at vi bor så tæt på hinanden – det er nemt at give hinanden en hjælpende hånd. I morgen kommer Christian og skifter mine vinterdæk – hvis det da ikke bliver snevejr forinden?
Hvor er det hyggeligt, når folk kan finde på at komme uanmeldt! Så behøver man ikke at tænke over, hvad man skal sætte på bordet eller hvordan!
Jeg fik helt uventet besøg af et par familiemedlemmer, der var i byen og kiggede forbi for at se, hvordan jeg bor nu. Han havde været her ganske kort, mens jeg var ved at flytte ind, men hun havde aldrig set mit lille hus – og vi havde ellers snakket om det mange gange.
Nu fik de en kop formiddagskaffe, og vi fik en god snak om alt muligt – familien – familieforøgelse i vente – mit hus – håndarbejde og meget andet.
Det var dejligt – kom endelig igen!
Jeg har også opdaget, at jeg har haft et andet – ikke så velkomment – besøg! Af en lille gnaver – heldigvis ikke indendøre, men i mit udhus, hvor jeg midlertidigt opbevarede nogle ruller stof i en kraftig plasticpose – men ikke kraftig nok, for der er opstået nogle små huller! Det passer med, at der er gnavet i et hjørne af rullen, for det samme hul går igen, når stoffet bliver rullet ud.
Det er ikke nogen katastrofe, for stoffet skal jo alligevel skæres i stykker (og sys sammen igen!), og jeg opdagede det, før det blev store huller.
Så nu har jeg haft travlt med at vaske mange, mange meter stof – og stryge det, så nu er det klar til brug!
Ak ja, mit lille hus har svært ved at rumme alt det stof, så jeg må se at få det brugt eller afsat.
Det er godt nok for lidt, det regner – efter det, de har varslet !
Men nu har jeg så alligevel gødet mine rododendron med lidt af den specielle gødning, som jeg har helt fra Sørens tid i Brædstrup. Nogle af dem ser lidt sløje ud – men 2 er da i blomst eller næsten i blomst. Der var 2 i forhaven og 3 ved terrassen i baghaven i forvejen, og jeg havde 2 med mig fra Brædstrup, og de har klaret sig, men de trænger til lidt “krudt” nu, selv om de også har fået spagnum. Og så fik jeg en flot Azalea i fødselsdagsgave sidste år, den blev også plantet i spagnum og har klaret sig fint og skyder nu. Så jeg begynder at glæde mig!
Min figenbusk skyder også nu, så den har også klaret vinteren. Den var også medbragt. Vi købte den på Bornholm for en del år siden og plantede den i Brædstrup, men der var i hvert fald 2 vintre, hvor jeg ikke troede, den ville overleve. Det gjorde den, flytningen ligeså, og sidste sommer kunne jeg spise modne figner!
Og mig, der aldrig har været havepasser! Nu laver jeg lidt derude hver dag og glæder mig over, at det ser ud til at lykkes!
Hvis der så ikke kommer en ordentlig skylle i nat, må jeg ud med haveslangen i morgen.
Så fik sjælen ro! Den bedste dametøjsforretning i Fredericia startede ophørsudsalg i går (den lukker ikke, men skifter ejer) – og den første dag på et udsalg gider jeg ikke!
Men jeg havde bestemt, at jeg skulle have noget nyt sommertøj, så i dag tog jeg turen – og det er vist meget godt, for det går stærkt, kunne jeg forstå. T-shirts med “bling-bling” f.eks. er næsten væk bare på de 2 dage. Det var så ikke så meget det, jeg gik efter.
Nederdele, stumpebukser og lette bluser var målet. Og pludselig opdagede jeg, at “den blå pige” dukkede op igen. Jeg har næsten altid gået i blåt, men i takt med skift af hårfarve har jeg i de senere år haft sort, rødt og pink. Det har jeg stadig, men i dag var det altså det blå, der trak.
2 nederdele, 2 par bukser og 3 bluser – det meste af det kan mikses. Det, jeg købte sidste år ved samme tid, var også noget, der kan mikses, bare i sort og rødt, og så i en lidt finere stil, fordi der var så mange fester i udsigt. Det har jeg haft og har stadig meget glæde af – så sent som til Ebbes konfirmation for en uge siden. Det er fint at kunne blande.
Jeg synes, det kan være helt uoverskueligt, når det hele i sådan en butik er på udsalg! Men jeg fik da pillet noget af bøjlerne og gik i prøverum. Dog var det først, da jeg fik hjælp af en dygtig ekspeditrice, at det rigtige kom frem. Det er guld værd med kompetent hjælp! Jeg havde flere par stumpebukser på, men havde en fornemmelse af, at de var for store, og ganske rigtigt: da hun så dem på, sagde hun straks “nej, der er for megen lårvidde i dem”. Det kan man ikke rigtig se selv, og slet ikke, når man inden i hovedet stadigvæk er “lidt for stor”, selv om man har tabt sig. Og dem, hun så kom med, ville jeg aldrig selv have taget, for jeg troede, de var for små! Det var de ikke. Og den flotte, stribede nederdel til venstre blev også først helt rigtig, da hun fandt en T-shirt (med bling-bling), der passer perfekt!
Jeg kan godt lide, at når man køber nyt tøj, så behøver man ikke købe mere, for der er til hele sommeren – selvfølgelig kombineret med det røde, sorte og pink og de blå og råhvide bukser, jeg har i forvejen!
Tak for i dag!