Lækre fødselsdagsboller

Det blev til en hyggelig eftermiddagskaffe med hjemmebagte boller og cookies + en tærte fra bageren hos dagens fødselar, som er en helt eminent god bager! Jeg kan ikke helt finde ud af, hvorfor hendes boller altid er så gode, hun siger selv, det er rutine, hævetid og megen øvelse, for hun bager meget og har altid gjort det. Lige fra dengang, hun boede hjemme hos os. Jeg fik heldigvis nogle boller og det halve af et friskbagt franskbrød, delt med svigermor, med hjem! Uhm!

Jeg mindes, da hun var i praktik som postbud, da hun gik i 9. klasse. Da stod hun op den sidste morgen kl. 5 og bagte boller til postbudene som tak for praktikugen!

Og så fik hun ellers fast job som lørdagsafløser i sin gymnasietid (uden boller), det var jo en god skilling at tjene.

Fødselaren og Ebbe skulle starte agility-træning med hundene i dag, men Diki nåede at lege med dem. Når vi ankommer, spotter han straks, hvor vi er og begynder at hyle, inden han er kommet ud af bilen – og straks svarer et 2-stemmigt kor inde fra huset, så ingen er i tvivl om, at nu kommer vi!

 

Pil-op-og-sy-baglæns

Det er åbenbart ikke kun, når jeg strikker, men også når jeg syr, jeg laver fejl!

fejl

Nu har jeg knageme syet SÅ mange Ditzy Donuts blokke – og så kan jeg stadig lave den klassiske fejl ig sy strimlerne på forkert blok: de 2 blokke til venstre.

Pil op og byt om. Det er ellers gået så godt – og så slapper man af…

Men det skal ellers nok blive et godt baby-drenge tæppe til lille Viggo.

ØV – øv! Pil op og strik baglæns

pil op

ØV – jeg har taget alt for mange masker ud på de 2 forstykker til “Abelone”, som jeg er ved at strikke til Christina – og det er virkelig ærgerligt, for det er hårdt for skuldrene at strikke på pinde nr 6 med 3 tråde.

Nu havde jeg ellers afkodet mønsteret, som jeg syntes var lidt svært – og måske var jeg for koncentreret om det og holdt ikke øje med udtagningerne.

Så må man jo lære – på den hårde måde!

112 gange 16 små firkanter…

…á 3 x 3 cm.

firkanter

Det er der her – og det er en donation til Projekt Puttetæpper, som jeg har lyst til at lave blokke af til tæpper.

Jeg er glad for, at det ikke er mig, der har riet alle de små firkanter – det er jeg ikke vild med. Men jeg vil gerne lave nogle blokke med “Emmas blomster” / Nosegay (lille blomsterbuket) af dem.

pu0309 blok2008 karin4

Eller noget andet af nogle af dem.

Træt i dag

Hold da op, hvor er jeg træt i dag – jeg skal virkelig holde tungen lige i munden, nu hvor jeg sætter billeder ind af tæpper, vi har modtaget til Projekt Puttetæpper.

Og de er så fine, så jeg skal selvfølgelig sætte rigtige afsendere på!

Det er godt, at messen ikke er på 1 dag mere!

Så i dag er der udpakning af det, jeg ikke nåede i går. Og så er jeg ved at kigge på en masse søde små blokke med 3 x 3 cm firkanter, som skal blive til blokke i flere tæpper, det kan der blive mange søde modeller af, f.eks. som disse, som vi modtog i går:

1503 lone olesen og elever 2

De er alle 3 syet af elever på et kursus hos Lone Olesen, Odense, og det er jo sjovt at se, at grundfiguren er 16 små firkanter af alle mulige restestoffer, men blokkene er sat sammen på forskellige måder.

1503 lone olesen og elever 3

1503 lone olesen og elever

Jeg er meget inspireret af disse 3 tæpper, men tænker i første omgang at sy et tæppe efter denne model, som var vores puttetæppemønster i 2008:

henriette og hanne emmas blomster

Vi kaldte mønsteret “Emmas blomster”, og der er grundfiguren også de 16 små firkanter, der også i denne udgave kan sættes sammen på mange kreative måder, f.eks.:

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Alle er puttetæpper fra 2008.

Her er 4 blokke sat sammen:

pu0309 blok2008 edel1 detail

Mønsteret, som egentlig hedder “Nosegay” kan findes HER.

Skønt mønster!

Så er vi hjemme igen

Efter 3 dages messe, som har været utroligt hyggelige, er vi hjemme igen. Det var helt mærkeligt at låse sig ind, og der så ikke kom en lille glad hund løbende mig i møde! Men han kom lige efter sammen med sin “hundesitter”, som ikke bare havde gået ture med ham, men også taget ham hjem til sig selv. Og det fremgik at de havde hygget sig, så bliver man jo glad!

Det har været travlt, selv om der ikke var så mange besøgende som tidligere år. Men i vores “Inspirationshjørne”, hvor Projekt Puttetæpper er gæster hos Familie & Samfund, Odense..

inspiration

..har der været dejligt mange mennesker næsten hele tiden. Og interessen for tæpperne har været stor. Folk er virkelig imponerede over, at frivillige patchworkere over hele landet kan sy så mange tæpper!

Jeg fik en hyggelig snak med en af dem, der har været med i styregruppen indtil for få år siden, og hun var også meget glad for at høre om vores flotte resultater.

inspiration 2

Hos Familie & Samfund kunne man få lov at prøve forskelligt håndarbejde, og som det kan ses på billederne, syr de også puttetæpper.

pelunika

Jeg fik også handlet en lille smule. Bl.a. her hos Pelunika, hvor jeg slet ikke kunne stå for det flotte tæppe med de glade farver her.

pelunikas dyr

Det er også Pelunika, der sælger mønster til de imponerende dyr: giraf, elefant og løve, syet af små firkanter – men det orker jeg ikke at sy. Rita har syet giraffen og elefanten, og der var mange hos os, der beundrede dem, og som vi kunne vise over til Pelunika.

katrinelund

Den anden fristelse, jeg ikke kunne står for, var en gammel kending: Cardigan i vendestrik fra Lene-P. Katrinelund, som hun har strikket op i nye farver, der er så vidunderlige blå/lilla/lime forårsfarver (lysere end nedenstående billede), at man bliver helt glad af at se på den. Den fik hun udsolgt af, så hun måtte hjem og lave flere kits lørdag aften!

cardigan

Det har været en dejlig weekend i godt selskab!

Ej hvor dejligt!

På morgenturen mødte vi en gammel bekendt, som jeg ikke har set, siden hun mistede sin gamle hund for nogle måneder siden. I dag var hun på morgentur med sin lille nye Pekingeser, en skøn lille sort, lodden hvalp på 4 måneder. Og han ville meget gerne lege med Diki, som var mere interesseret end han ellers er i hunde, han møder første gang.

Den var så smuk og lækker med en stor blød pels med lidt hvidt på potespidserne og brystet, samme farver som Diki.

Jeg er så glad for, at hun har fået ny hund, for det er så ensomt, når man i forvejen er alene, at miste sin ledsager og liv-i-huset – dejligt!

Dejlig dag igen i Lillebælthallerne

Det kniber med overskud til at blogge, når jeg kommer hjem fra messe. Men til gengæld er det utroligt hyggeligt, når mange kommer og hilse på og fortæller, at de “kender mig” fra bloggen!

Der er også nogle, der spørger til Diki, men han bliver passet godt af en nabo, der er meget glad for ham!

Det var igen god og hyggelig dag, og det er dejligt med den interesse, der er omkring Projekt Puttetæpper, så vi hygger os!

Vi fik også lidt tid til at kigge os omkring i dag, og der er jo mange fristelser!

Og sandelig om der ikke kom nye puttetæpper ind igen i dag:

1503 else andersen 1503 else andersen 2

De 2 søde tæpper kom Else fra Hårby med —

og:

140315 anette jakobsen tæppe til MødrehjælpenKarin sad og blev færdig med dette lille tæppe, som hun har monteret af en top fra Anette, der laver de mest fantastiske tæpper af firkanter. Det er dog for lille til puttetæppe til et barn på julemærkehjem, men så har vi den aftale, at det går videre til Mødrehjælpen, hvor det bliver brugt i en barselpakke til en ung mor! Dejligt!