Det var altså ikke fordi Victor var meget for at prøve og posere med sin nye Pixi-hue, men Farmor ville jo så gerne se den på!
Men hvad Mor og Farmor ikke kunne, det kunne Far: lokke ham til at tage den på og lade sig fotografere!
Heldigvis passer den fint
Og så gav Mor en ridetur bagefter! Victor kan sno os om sin lillefinger! Han er en dejlig unge.
Tusind tak til mine børn for en skøn dag! Det er længe siden, jeg har nydt en julefrokost så meget! Alle mine børn, svigerbørn og børnebørn på én gang – og hunde – det sker ikke så tit. Og alle de gode gamle retter, som vi har tradition for langt tilbage i familien.
Der var hjemmebagte brød, sild, rejer, laks m/røræg, fiskefileter, knugekål (vri’kål, som det hedder her), svensk juleskinke, hjemmelavede pølser, bacon og leverpostej osv, det er næsten ikke til at holde til! Men det smagte fantastisk, og alle havde bidraget med noget.
Yngstesønnen mente nu nok, at skålen med karrysalat var en portionsanretning!
Stor tak til værtsparret, som havde lagt mange kræfter i forberedelserne!
Bodil blev pyntet med værtindens jule-hårpynt!
Og yngstemanden Victor hyggede sig med hele familien, især med de store fætre og kusine.
Bordet blev fyldt med pakker til pakkespil – og der var mange virkelig sjove pakker
Mon byrødderne i Fredericia skal indføre ny hovedprydelse til Nytår?
Eller skal det overlades til en yngre generation:
3 af de 4 armringe-julegaver af gammelt sølv mødtes..
Det glæder mig rigtig meget, at de er blevet taget godt imod og at “pigerne” synes godt om deres nye “gamle” smykker!
Det blev en virkelig festlig dag med spil og meget grin, som jeg kan leve højt på længe!
Jeg havde en ekstra julegave til “mine 4 piger” = min datter, mine 2 svigerdøtre og min niece.
Jeg har fået lavet 4 armringe i gedigent sølv af 4 arvestykker – og der er lidt historie knyttet til hver af dem:
Min ene svigerdatter har fået dette, der er lavet af min Mormors sølvservietring, man kan se hendes efternavn Nielsen. Den var ret stor og meget kraftig, så den kunne skæres op og trækkes længere, og så er den rundet af med sølvringe. Ørestikkerne har en lillebitte guldkugle i midten, den er lavet af det, der er savet af Sørens vielsesring, som blev lavet om til mig.
Datterens armring er også lavet af en sølvservietring, nemlig min Mors (hendes elskede Mormor), som hun har fået i dåbsgave og brugte hver eneste dag hele sit liv! Hendes navn og dåbsdato er heldigvis fuldt synlig. Det er utroligt, hvor massive disse gamle servietringe er.
Den anden svigerdatters armring er lavet af en flot sølvgaffel fra Kloster Sølv, som er en del af et sæt, som Søren har fået i dåbsgave for 80 år siden og aldrig har brugt! Han havde flere sæt, og dette har ligget i en fin æske i alle disse år!
Den 4. armring har min niece fået. Den er også lavet af en gammel gaffel, som min Mor (niecens Mormor) selv havde fået i dåbsgave, men gav mig, da jeg blev for stor til mit børnebestik, da hun brugte sin Mors bestik.
Jeg har nævnt det før: vi er ret nostalgiske i vores familie!
I min familie brugte vi vores personlige sølvbestik hver eneste dag, og ligeså med sølvservietringene, der som regel var dåbsgaver, og det har vi også gjort, da børnene boede hjemme. Men det gør vi jo ikke mere, så jeg glæder mig over, at det kan blive brugt på denne måde i stedet for at ligge i en skuffe!
Det var en rigtig dejlig juleaften hos datteren og hendes familie i går, dejlig mad – og jeg må være inde i en stime, for jeg fik igen mandelen og mandelgaven!
Juletræet er meget smukt, og pynten meget nostalgisk! Vi kan godt lide at huske historierne bag de forskellige ting, og der er jo både ting, som har været på vores juletræ, da vores børn var hjemme, ting fra svigersønnens familie og ting, som jeg har lavet. Jeg har også syet juletræstæppet for mange år siden efter datterens ønske med hensyn til mønster og farver, kan ses HER.
Min nu afdøde søster var meget dygtig til at klippe og flette hjerter, og disse har hun lavet og sendt til os i Grønland – så det er mange år siden.
Og så er nogle, som jeg har syet indenfor de seneste år:
Der var et væld af gavepakker, som de 2 store drenge delte ud med megen spøg og skæmt. Og jeg skal love for, at jeg er glad for mine gaver!
Og hundene, de 2 unge Diki og BeBe og den lidt ældre Bodil (som er trist og træt pga løbetid) enes så godt og havde også en dejlig aften. Så Diki sover meget i dag!
Og det sang jeg for ham: “Diki han blir julefin – julefin…” – på hjemmelavet melodi, mens jeg friserede ham – det ku’ han godt lide, altså at jeg sang! Så stod han næsten stille.
Han trængte til et bad, og det skulle være nu inden vi skal holde Juleaften, men han er altså ikke begejstret! Han finder sig i badet og elsker frotteringen, og så får han lov at styrte rundt og trille sig i guldtæpperne. Men så skal han jo føntørres og børstes/friseres, for hans pels er allerede halvlang, så den filter.
Han kan faktisk godt lide at blive fønnet, og han står og drejer sig efter den varme luft..
..langer lidt ud efter føntørreren – men så kommer den hårde del: børstningen eller friseringen, på skift, så da må mor her hæve stemmen lidt og lægge ham ned
Men så bliver han da også fin! Og LÆKKER! Og han ved det! Jeg får så mange, mange kys!
Rigtig god jul til alle fra en smuk og dejlig hund og hans Mor!
24. december – juleaften. Rigtig glædelig jul til jer, der følger min blog, og til alle andre. Jeg håber, I får en dejlig jul!
Jeg fik resten af gaverne pakket ind i går aftes – nogle af dem blev sendt til Brøndby i sidste uge – og dem bringer jeg selv ud i eftermiddag. Den ene pose fuld til ældstesønnens familie, den anden sammen med mig selv og Diki, når vi skal holde juleaften hos datteren og hendes familie, incl. de 2 “kusiner” Bodil og BeBe, gad vide, hvordan det vil spænde af rundt om juletræet?
Nu hygger jeg mig med nogle aktiviteter, bl.a. skal Diki have en “julevask”, så han bliver fin. Men der er ingen stress på, som før i tiden, hvor jeg altid havde 100 ting, der SKULLE være klar i sidste øjeblik. Det er efterhånden mange år siden, at vi holdt juleaften for familien, nu er det på skift hos mine børn og børnebørn, og det er dejligt, de har jo bragt vore juleskikke med sig.
Og 2. juledag skal vi alle sammen være sammen til julefrokost. Så det skal nok blive en dejlig jul!
Det var så den sidste hjemmelavede julegave i år – så kan de jo gætte på indtil i morgen hvem, der er modtager?
Selv om man mente, at det hele var købt ind, så…
Af sted igen efter madvarer til familie-julefrokosten, som jeg leverer en del af maden til, og en masse “som er godt at have i huset”, når jeg får kære gæster.
HVERT ENESTE år tænker jeg: hvad skal vi dog med alt det? Men det gentager sig – for der må jo ikke mangle noget. Og hvis rejerne koster 20 kr mere i Brugsen, så kører jeg til den anden ende af byen til Føtex! Og så havde de så meget lækker frugt, at jeg købte ind til frugtsalat, som vi ellers havde snakket om, at vi nok ikke kunne spise! Ha!
Det er godt, ræset er ovre nu, og jeg glæder mig SÅ meget til juleaften, julefrokost og hygge med alle mine børn i år!
1½ time = ind til byen, find 3 de butikker, jeg skulle handle i, lidt kø, men ikke slemt, så er alle julegaverne på plads incl. bytning af 2, som vi opdagede, at vi var 2, der havde købt, så de er byttet FØR jul! Smart! Løb lige på datteren, som var ude i samme ærinde, fik lige et godt råd til en gave, vi havde travlt begge 2, så vi gik hver sin vej.
Et enkelt julekort afleveret på vejen hjem, så det var da hurtigt med 1½ time.
Hjem igen, hvor posten havde været med 1 gave fra yngstesønnen til en af de herboende familiemedlemmer, som jeg har lovet at formidle. Det kan godt være et puslespil at ordne det hele.
Jeg blev lidt forpustet, gad vide, om det er eftervirkning fra i formiddags?
Slappe af nu!
..det var nok noget i retning af insulinchok, jeg fik før frokost, da jeg ville gå ned og handle, før jeg spiste frokost, og mit blodsukker, uden at jeg vidste det, var lavt.
Jeg blev svimmel og var da helt nervøs for at falde om midt på gaden – med Diki i snor – eller inde i Brugsen. Det var møg ubehageligt, men jeg kom da hjem i god behold. Tilgengæld helt gennemblødt af koldsved. Det har jeg ikke prøvet før-
Ganske rigtigt var blodsukkeret kun 4.6, så jeg fik travlt med at proppe et par stykker mad i mig og drikke et par spande te!
Så går det godt igen.
Jeg kan huske, at da min svigermor fik “gammelmands sukkersyge”, som er det samme som min diabetes II, da instruerede vi vores datter i at holde øje med, om Farmor var svimmel eller skidt tilpas, så skulle hun give hende en banan. Det var, da Farmor så gerne ville på en bustur til Bornholm, som hun elskede, men hun var lidt betænkelig ved at rejse, for hvis nu… Og så kom hun i tanker om at invitere sit 16-årige barnebarn, vores datter, med. Det gik rigtig fint, og hun klarede sig fint. Men var jo også tryg ved at have selskab. Og helt ærligt: jeg syntes, det var flot, at den gamle dame på 82 spurgte buschaufføren, om han ikke kunne tage barnebarnet med ud på diskotek, så hun ikke bare skulle sidde og kukkelure med sin gamle Farmor – så lagde hun nøgle i vindueskarmen!