I Projekt Hyggesokker finder årets sidste lodtrækning sted i dag – lidt senere, så posten får en chance!
I næstsidste øjeblik kom der 9 par sokker fra Vejle Husflid, bragt med bud i går aftes!
Hvert par sokker har et lod i lodtrækningen, og der er nu 143 par i puljen!
Imponerende!
På Strikkefestivalen i Esbjerg var der også mulighed for at besøge den skønne strikkebutik “Ho Strik” i Ho v/Blaavand. Den er virkelig et besøg værd:
Foto: Joan Nielsen
Jeg fik ikke taget billeder, men jeg har fået lov at låne Joans billeder fra den særprægede butik i de smukke omgivelser.
Foto: Joan Nielsen
Der var meget forskelligt at kigge på og vælge imellem – og vi skulle jo ikke have noget – vel? Hmm!
Foto: Joan Nielsen
Foto: Joan Nielsen
Det holdt vist ikke!
Foto: Joan Nielsen
Som webstrikker får man rabat hos Ho Strik – og på dagen fik vi ekstra rabat – i alt 20% på alt garn!
Jeg faldt for et smukt tørklæde i vævestrik og spurgte efter garn og opskrift?
Jo, der er en spand ude på gårdpladsen med nogle grå poser, hvori der ligger et maskinstrikket stykke strik, hvor der er malet “Knit-to-go” på:
Der er også en opskrift på et sjal, men tørklædet i vævestrik skriver jeg lige ud – kittet er på tilbud. Ja, det var da et flot tilbud, posen med indhold incl. et nøgle lækker tynd uld i kontrastfarve var sat ned fra 375,- til 175,- ! Men hvad skulle man bruge “den klud” til?
Den trevler man op, mens man strikker (eller før man strikker, som jeg gjorde), og så strikker man vævestrik (efter opskriften – fint forklaret) med kontrastfarven includeret..
Sådan!! Det ku’ jeg ikke stå for, og måtte straks prøve, da vi kom tilbage på vandrerhjemmet.
Jeg har prøvet vævestrik før for mange år siden, men det var med merceriseret bomuldsgarn, det var hårdt at strikke med, eller måske var det en anden metode? Jeg opgav i hvert fald dengang. Men dette her i tynd uld er rigtig lækkert. Der var forskellige bundfarver, men jeg synes, jeg har valgt godt, og så købte jeg 2 kits, for jeg vil gerne have tørklædet større end modellen, så jeg kan have uden på frakken.
Der var rigtig meget andet i butikken, skønne garner fra forskellige firmaer og designere, men jeg begrænsede mig denne gang!
Foto: Lenette Pedersen
Vandrerhjemmet i Esbjerg har været den helt perfekte ramme om Webstrik’s strikkefestival 2014! Det skal opleves! Strik, snak, god mad, hygge, foredrag, garnsalg/køb, leg, udflugt og meget andet – sågar Geocach!
Foto: Lenette Pedersen
Sådan her strikkede vi i forskellige grupper fra fredag eftermiddag til søndag efter frokost – strikkere fra hele landet, der mødes én gang om året forskellige steder fra år til år, denne gang på det flotte Danhostel/vandrerhjem i Esbjerg. Stort hus med dejlige værelser, mange forskellige størrelser lokaler, bløde sofaer, glimrende foredragssal – og ikke mindst et fantastisk køkken med meget lækker mad til alle måltider – hjemmelavet!!! Og kaffe, te og frugt hele dagen.
Men vi sad ikke stille og strikkede – jo noget af tiden, mens der blev snakket, grinet, fortalt historier, vist færdige og halvfærdige strikkeprojekter og udvekslet erfaringer.
Prøv at se ½ strikket tæppe – det bliver kæmpestort (se garnnøglet ved siden af) og sindssygt flot! Strikket af Annette, som også…
..har strikket sin jakke!
Et utroligt arbejde!
Der blev også leget pakkeleg med lækre strikkerelaterede pakker. Og det gik, som det oftest gør, når vi i familien leger den leg til jul: nogen fik slet ingen pakker i første omgang, mens andre fik mange – men så blev der byttet grundigt rundt, så det var lige omvendt.
Der var også flere besøg, bl.a. af en garnbutik med færøsk garn:
Det var populært.
Et andet, meget populært besøg var strikkedesigner Marianne Østergaard fra Ribe, som fortalte om sit liv med strik. Hvordan hun nærmest ved et tilfælde blev designer af strik, efter at hun først som voksen lærte at strikke, men blev fanget af farverne og mulighederne i strik, som i første omgang foregik på en gammel strikkemaskine, hvor det kun var unika modeller, hun strikkede.
Senere må man sige, at det udviklede sig, så hun nu både sælger færdigstrikkede trøjer, jakker, huer, tørklæder, og garn og opskrifter til de samme.
Her voksenmodeller til både kvinder og mænd:
Det er utroligt smukke modeller, og mange af dem er blevet klassikere.
Og her til børn….
…og tilbehør, der er blevet ekstra lækkert ved filtning:
Det var meget spændende at høre, hun er dejligt jordbunden at lytte til, og det er interessant at høre hendes historie!
En stor del af os var også på udflugt til Ho Strik lørdag, der kommer flere billeder der fra senere. På vejen oplevede vi “De 4 hvide mænd” ved Hjerting Strand. Og i sådan et flot vejr, som vi havde, var det en fantastisk oplevelse
Et par webstrikkere, Vivi og Liselotte bliver så små i det perspektiv!
Hold da op, hvor har det været en dejlig weekend på Danhostel Esbjerg /Vandrerhjem sammen med en masse strikkere fra Webstrikkerne.
Dejlige, strikketossede kvinder, hyggelig snak, strik, god mad, foredrag af en strikkeguru, strik, god mad, besøg i skøn strikkebutik, strik, snak, strik…..
Tak for en dejlig weekend!
Billeder følger!
Jeg går og er lidt ked af det, fordi Koda, Diki’s far i forgårs fik en alvorlig diskusprolaps og måtte “vandre over regnbuen” – alt for tidligt, det er så synd! Han var en dejlig hund, og det kan jo ikke undgås, at man så tænker lidt over, hvad der kan gå hen og ske med min egen lille skat. Jeg har jo desværre prøvet det – 4 gange! – sidste gang for 2½ år siden. Og det er så svært, så jeg bliver meget berørt, og tænker med stor medfølelese på Inge Birthe, der havde Koda.
Men så…
..hjælper det at tage en hyggestund med Diki, give ham bad og børste ham igennem.
Jeg vil ikke påstå, at han synes, det er hyggeligt (se: halen hænger), men han bliver bedre og bedre til det – og bagefter er han meget glad og stolt! Og så får han jo nogle godbidder, både imens og efter!
Så nu er han fin, blød og lækker, når Christina skal passe ham, mens jeg er på strikkefestival!
I Projekt Hyggesokker, hvor der strikkes sokker til børn på Julemærkehjemmet Fjordmark i Kollund, trækkes der lod 1. oktober om en garnpræmie. Hvert par sokker, man har strikket og sendt til mig, giver et lod.
Præmien denne gang er doneret af MARKNO – GO GREEN og er en “farvelade.match-pakke”,
Se opskrifter til denne HER.
Lukkekanten blev stafferet på tæppet i dag i hyggeligt selskab på Depotgårdens tekstilværksted – så nu er jeg helt færdig med det flotte tæppe, som Jane Dyrskjøt i Auning sammen med en gruppe på 10-12 patchworkere har syet de 35 blokke til. Mønsteret er puttetæppemønsteret for 2013 “Rundsav”. Det er et dejligt og flot gruppearbejde! Og selvfølgelig skulle alle 35 blokke bruges i samme tæppe.
Jeg har samlet og quiltet blokkene med Fix & færdig / Quilt-as-you-go metoden, hvor alle blokke er samlet og quiltet enkeltvis, før de er syet sammen med smalle strimler på for- og bagsiden samtidig.
De fine bagsidestoffer er doneret af Helene Juul Patchwork og mellemforet er sponseret af Tuborgfondet.
Jeg er ret vild med den teknik og vil helt sikkert bruge den i flere tæpper – jeg kan mærke, at jeg bliver bedre gang for gang! Og jeg er meget tilfreds med dette tæppe, som nu kommer med til Fjordmark, hvor det bliver en gave til et barn, som bliver glad for det!
Jo, jeg har sovet i nat, men det bobler stadig af glæde i min mave efter et besøg i går.
Tænk engang, der er en fond, der helt uden opfordring eller ansøgning har opdaget det store arbejde de flittige tæppetanter i Projekt Puttetæpper gør for at glæde børnene på julemærkehjemmene – og de vil gerne støtte vores arbejde 🙂
De havde spurgt, om de måtte komme på besøg, efter at have set nogle tæpper på et julemærkehjem, for at få mere at vide om vores arbejde og vores økonomi. De synes, det er fantastisk, at så mange patchworkere helt for egen regning og med egne midler syr så flotte tæpper, som gives som gaver til børnene. Så de mente, at et tilskud ville gøre gavn!
Det er jo helt utroligt! Og selvfølgelig vil det være meget velkomment og skal bruges til at købe gode materialer, som tæppetanterne kan sy flere tæpper af!
Vi er ikke kede af at sy af vore rester, og resultaterne kan vi under alle omstændigheder være bekendt at forære væk – men helt nye stoffer! Uhmm!
Jeg kan rigtig godt lide, at mennesker, der har midler til at støtte gode projekter, ikke bare deler ud, men sætter sig godt ind i, hvad projektet går ud på, og hvordan det fungerer. De lagde ikke skjul på, at de synes, vores projekt er flot! Og selvfølgelig fik de hele historien bag tæpperne, så nogle forskellige af de tæpper, jeg har klar til udlevering og hørte om processen, som de var meget levende interesserede i.
Nu skal vi lige sende en ansøgning, sådan helt formelt, og så skal vi i styregruppen finde ud af, hvordan vi bedst bruger de ekstra penge!
Flere gamle billeder fra mine søstres og min barndom. Vi var 4, og vi lignede nok mere eller mindre hinanden – mest for den ældste og den yngste’s vedkommende, tror jeg – med 9 år imellem. Det ses mest på billeder, netop på grund af aldersforskellen, for jeg var jo “stor”, da hun var “lille”. Det hed: “de 2 store” og “de 2 små” i familien.
Så da jeg bladrede i Lottes album for nylig, røg det ud af mig: “Det er da ikke dig – det er mig!”
Nej, den er go’ nok, det er Lotte. Jeg kan godt se det, også på baggrunden, for den stol stod i Mormors stue, da jeg var i den alder – men prøv at se:
Næsten samme alder, sløjfen i det let krøllede hår, øjnene især, kjolerne, som Mormor var mester for og som gik i arv. Så selv om Mormor døde, ½ år før Lotte blev født, så har hendes kjole sikkert været syet til Gitte og er gået i arv. Mor kunne ikke sy, mente hun, for hun kunne ikke leve op til Mormor. Men hun kunne strikke! Og ja – der er hjemmestrikkede strømper!
Det er godt nok mange år siden. Og vi er heldige, at vi har så mange flotte billeder, det er der vist ikke mange i min alder, der har, men det var selvfølgelig i kraft af presse-fotograf-onklen.
I en familie som min med 4 søstre er det sjovt at kigge gamle billeder!
Ovenfor er det min Far, der kaster med mig i 1940 på stranden i Nyborg, hvor vi altid boede i sommerhus. Flot – ikke?
Men han øvede sig bare! For her – 6 år senere – er det den 3. datter, Gitte, han kaster endnu højere – og…
..han når at få armene ned! Modig mand, min Far!
Billederne er taget af min onkel, som var pressefotograf, og det sidste var i avisen med teksten: Hvor kommer hun fra?