WAUWW – sikke en Quiltefestival

Mine fødder og ben er dødtrætte, mit hoved ligeså! Men nu er Quiltefestivalen overstået, og jeg synes, vi har haft godt besøg, trods den tilbagetrukne placering. Dem, der kender os, har været der, dem der ikke har fået det nye mønster købt endnu, har købt det, men jeg er helt sikker på, at der var mange potientielle købere, der ikke fandt os – ærgerligt.

Til gengæld har vi modtaget rekord mange færdige puttetæpper:
30 tæpper førstedagen, og 38 i dag, 2. dagen!!! Det er fantastisk! Det slår næsten, hvad vi kan forvente på det store Træf i Dansk Patchwork Forening i august. Et endnu ikke opgjort antal UFO’er/toppe og blokke er vi også glade for.

Jeg har heller ikke antal solgte mønstre endnu – nu skulle jeg først lige snakke med Diki og lufte ham – og så var vi lige inde og se den flotte opdækning til Christinas konfirmation i morgen – det er rigtig fint! Bl.a. har faderen (ældstesønnen) foldet de flotteste servietter og købt meget yndige blomster til datterens store dag! Hun har selv været med til at dække bordet og bestemt farvetema – det er bare SÅ fint! Det bliver en stor dag.

Flot 1. dag på Quiltefestivalen

Min skepsis mht Projekt Puttetæppers placering på Quiltefestivalen (meget langt inde i forhold til indgang og butikker) blev helt gjort til skamme! Patchworkerne kan godt finde os!

Der var forrygende travlt helt fra første minut, hvor der kom flere med favnen fuld af færdige puttetæpper og stof. Og selvfølgelig købere af mønstre – men også mange nysgerrige, som ikke vidste noget om vores dejlige projekt.

elefant

Vores lille bod havde fået sig en Mascot – en dejlig elefant, syet af Rita, som prøver at få nye indtægter til projektet ved at sælge elefanter, som ingen kan stå for!

Det var helt vildt, hvad vi modtog af tæpper! Her er et par eksempler:

34 grethe hyltoft m fl

En gruppe fynske piger har siddet under nogle udstiloingsdage i Den Fynske Landsby i Odense og syet blokke til dette skjortetæppe.

33 lene hansen blå trekanter

En af vore flittige tæppetanter kom med 3 puttetæpper, heraf dette flotte med mørkeblå trekanter og farvestrålende strimler.

26 lisbeth adrian harry potter

En helt ny tæppetanter satte dog rekord, idet hun kom med 15 (femten) flotte puttetæpper!! Ovenstående med kalejdoskopiske stjerner havde en skæg bagside med Harry Potter:

27 lisbeth adrian harry potter bag

Og dette flotte tæppe..

13  lisbeth adrian skibe

14 lisbeth adrian skibe bag

..havde en skøn bagside med sejlskibe!

17 lisbeth adrian blomster

Blomstertæppet havde både forskellige blomsterstoffer på forsiden…

18 lisbeth adrian blomster bag

..og bagsiden.

Ialt modtog vi i dag 30 puttetæpper, jeg har travlt med at redigere billeder – men vi tager gerne imod flere i morgen 😉

Det var en dejlig dag!

 

 

Quiltefestival i Aulby v/Middelfart 2014

Så er det  Quiltefestivalen i Aulby v/Middelfart Kr. Himmelfartsdag 29. maj kl 10 – 17 og fredag 30. maj kl 10 – 17.

Gratis adgang til Danmarks hyggeligste quiltefestival!

Masser af butikker, udstillede tæpper, tombola, workshops osv.

Og selvfølgelig “PROJEKT PUTTETÆPPER” !! Vi er glade for som tidligere år at have en bod, hvor vi viser puttetæpper, sælger 2014-mønsteret og meget gerne tager imod syede blokke, færdige tæpper og UFO’er.

I skal lede lidt efter os i år. Der er lavet om på brugen af lokaler på skolen af hensyn til børnene, og derfor er bl.a. Projekt Puttetæpper kommet langt ind i det inderste lokale, men vi håber, at man finder os alligevel!

Ses vi???

Du kan bl.a. se dette flotte puttetæppe, syet af Annie i 2014-mønsteret “Smykkeskrin”:

annies syskrin

Ny James Bond?

 

280514 christian som james bond 3

Film-galla med prisoverrækkelser på gymnasiet – så skal der klædes ud. Han er da meget god som James Bond!

280514 christian som james bond 2

Mit barnebarn Christian i sin fars bryllupstøj! Klar til fest.

Men – nej, han lod våbnet blive hjemme!

Det syder og bobler, og lugter af…

…nej ikke “af gær” – men af kål! Min mave har rumlet og boblet det meste af natten, så det ligefrem forplantede sig ned i madrassen, så jeg kunne høre det i det øre, der lå på puden! Jeg har aldrig oplevet noget lignende! Og den eneste forklaring er det lille, friske spidskål, jeg fik til aftensmad!

Luften “gik af ballonen” hen under morgenstunden! Og jeg var ikke dårlig heldigvis, men det var dog utroligt!

Det gik som i olie!

Det gik fint med at quilte på min egen maskine, og jeg blev færdig med midten, så nu mangler der quiltning i kanterne samt lukkekant.

Pause – og nu i gang igen!

De sidste dage har budt på nogle bekymringer i styregruppen for Projekt Puttetæpper. Sidste år ved denne tid startede min sygehistorie med et frygteligt galdestensanfald, som førte til 3/4 års undersøgelser, scanninger og 6 kikkertoperationer. Jeg har det heldigvis helt fint nu. Samtidig stoppede de 2 øvrige medlemmer af den daværende styregruppe.

Men nu er 2 af 4 i den nye styregruppe blevet ramt af sygdom, den sidste er tilsyneladende ramt på samme måde som mig! Hvor har jeg ondt af hende!

Det betyder, at vi er blevet lidt færre til at passe Puttetæppe-boden på Quiltefestivalen i Aulby torsdag og fredag – men så er det dejligt, at det er nemt at finde hjælpere til at træde ind – ligesom det var sidste år! Dejlige mennesker i et dejligt projekt!

Det er for stort

Det tæppe, jeg ville quilte på long-arm-maskinen, bliver ikke min debut! Jeg tør ikke starte med så stort et tæppe, så det bliver quiltet herhjemme. Jeg har haft lidt problemer med at samle det, men nu ligger det klar.

Så må den store maskine vente til næste tæppe, som bliver et lidt mindre. Det er sin sag at springe ud i det med så stort et tæppe, hvis det så ikke bliver pænt.

Hvem har afleveret 4 par sokker?

 

4 par sokker og diki

Diki og jeg fandt 4 par dejlige sokker i en pose bag vandkanden, da vi kom hjem i forgårs – jeg regner med, at de er til børnene på julemærkehjemmet Fjordmark – men hvem har strikket dem?

Vi trækker lod om 3 præmier den 1. juni, og de 4 par giver 4 lodder i lodtrækningen, så kom frit frem, send mig en mail eller skriv en kommentar her, tak!