Hjemme fra forårstur

syrenhegn

Det har været en nostalgisk og smuk tur til Assens, Haarby, Faaborg, Kerteminde og Harndrup.

De blomstrende syrener langs alle veje (vi kørte udelukkende på små veje)..

syrener

..var betagende smukke!

rapsmarker

Rapsmarkerne, der næsten blænder, så stærkt gule er de…

rugårdsvej

..gadekær med ællinger, og et “Rugårdsvej”-skilt, som vi fik meget sjov ud af, fordi Rugårdsvej er så lang fra Odense til Middelfart, at numrene kommer helt op på næste 1000! Og så pludselig vendte de omvendt – ikke til at finde ud af!

hotel faaborg

Dejligt hotel med god mad og gode senge, det var ikke så dårligt.

Vi var 3 gamle “piger”, der hyggede os, og uden at have ret meget på programmet oplevede vi alligevel meget bare ved at køre rundt.

Man kan sagtens mærke, at foråret er længere fremme på Fyn end i Jylland, og langs med vejene var der mange små salgsboder med friske, nye danske kartofler og endda også friske asparges, så dem måtte vi jo have nogen med hjem af!

Fin lille ferie!

Ren nostalgi

Fra det frodige sydfynske land! Her er så utroligt smukt lige nu med alle de lysegrønne træer, og blomstrende syrener allevegne, vi kan slet ikke blive træt af at nyde landskabet!

Det har været en helt nostalgisk dag, hvor jeg har genset og vist kusinerne, som jeg holder ferie med, min barndoms sommerhus i Nyborg, hvor hele min mødrene familie: Mormor, Morfar, Moster, Onkel og vi 4 søstre holdt ferie alle somre, indtil jeg var 13 år. Huset er nu helårsbeboelse, en villa, der ligger helt ned til Storebælt som 1 af 4 huse med en helt unik beliggenhed. Det var ikke sådan, vi opfattede det dengang, det var bare dejligt, at vi boede så tæt på vand og strand.

Vi var også på en lille visit ved min afdøde Fasters sommerhus, der også ligger ned til Storebælt, men på et meget mere anonymt og spændende sted.

Og det egentlige mål: Johs. Larsen museum i Kerteminde nåede vi slet ikke, fordi vi havde travlt med at beundre alle de skønne steder.

Og så havde vi en aftale med min søster i Kerteminde, som bød på en meget lækker frokost med bl.a. nye store friske grønne asparges, frisk, varmrøget laks og fynsk rygeost!. Inden vi kørte derfra så vi endnu et unikt sommerhus med beliggenhed ned til Storebælt, nemlig deres nye familiesommerhus – hold da op, hvor lækkert!

Aiij – ferie, i godt selskab

Miniferie i det fynske! Så skønt at køre på de små landeveje i alt det lysegrønne, selv egen er sprunget ud nu, og der er smukke syren-hegn overalt, ligesom man husker det fra barndommen (jeg er jo fynbo, selv om det er længe siden). Og mange steder står der skilte med “nye danske kartofler” – dem må vi have nogen med hjem af!

Tænk, det lykkedes i første forsøg at køre direkte hen til Tante Johannes bindingsværkshus i Hårby (min Fars tante), hvor jeg har holdt flere efterårsferier for , ca 60-62 år siden! Det så ud nøjagtig som dengang – utroligt.

Og senere, ligeledes i første forsøg, kørte vi forbi “Karen Brahes hus” / kampestenshus i Svanninge, som engang tilhørte min Tante Rosa!

Ærgerligt, at det har regnet det meste af dagen, men vi nyder det alligevel.

Ukarakteristisk..

..må man vist kalde min fremgangsmåde i dette projekt:

hexagoner

..hvor jeg er ved at sy et puttetæppe af en stor UFO = en stor stak “Hexagon-blomster”, mere eller mindre syet sammen, i alle mulige rester. Jeg har fået en stor pose med det hele af en af “kludekonerne”, som var blevet træt af det.

Nu har jeg syet nogle af “blomsterne” færdige og er så småt begyndt at sy dem sammen. Men i stedet for at lægge det hele op på én gang og lave en samlet planlægning af designet, så tager jeg det i starten lidt tilfældigt og syr nogle sammen, som det nu kommer sig, dog med blik på, hvilke, der klæder hinanden.

Når jeg er nået et stykke ad den vej, vil jeg nok lægge det op, så jeg kan bedømme størrelse og fordeling. De er meget forskellige i farverne, “blomsterne” idet der helt tydeligt er brugt flere rester end planlægning! Den oprindelige tanke med designet var anderledes, da skulle blomsterne flette sig mere imellem hinanden – sådan bliver det ikke. Nu er det jo mig, der bestemmer 🙂

Men det skal nok ende med at blive rigtig sødt. Igen-igen: hvor er det dejligt, at nogen overlader deres UFO’er til Projekt Puttetæpper, så der kommer noget ud af det til glæde for nogle børn! Tak!

Mors dag

 

Hvordan kunne jeg dog tro, at mine børn havde glemt Mors dag? Det havde de selvfølgelig ikke (det ville ikke ligne dem), opmærksomhederne kom bare først lidt op på dagen.

alle 3

Der var både blomster og slik.

orkide

En flot stor Orkidé fra yngstesønnen..

buket

..en yndig buket fra datteren..

vingummi

..og vingummi fra ældstesønnen.

Samt hyggeligt besøg fra de herboende.

Men jeg så lige ud af vinduet, at blomsterhandleren kom med blomster til nogle af mine naboer kl 16 – det er da sent !

Til gengæld så jeg i morges før kl 8, at den lokale blomsterhandler havde et hav af fine buketter stående klar udenfor butikken!

Tak for blomster og slik, “unger” !

Lidt stille Diki i dag.

 

110514 stille 2

Diki er lidt stille i dag – i går aftes var han bare træt!. Og i nat kom han op til mig i sengen, måske fryser han? for det plejer han ikke, det kan også være, han bare skulle have nærhed! For der er ingen tvivl om, at han synes, det er noget mærkeligt noget – der er noget, der er anderledes, og han ved ikke, om han skal være flov eller ked af det?

110514 træt

Men jeg synes, han er så dejlig, og det fortæller jeg ham hele tiden!

110514 kælen

Så kan jeg få lov at klø ham på maven, som nu ingen filter har!

Han skal nok bare vænne sig til, at der mangler noget, og jeg skal nok få hans selvtillid tilbage!

Jeg synes, det er så dejligt, at jeg kan se hans øjne ordentligt. Og så er hans pels bare SÅ BLØD!

Sådan! Ny hund.

 

pandehår

Chok?

Før: vasket fønnet børstetEfter: ny dikiJa, det er rigtigt: Diki er blevet klippet!!!

Og han er bare så fin og sød og dejlig!

Jeg har tænkt på det længe, men vidste ikke, om jeg kunne få mig selv til det. Nu blev beslutningen taget i samråd med et familiemedlem, der er professionel hundefrisør, Christina.

vasket

Så han blev vasket i formiddags..

føn

…føntørret (ah, det var dejligt) og børstet – ikke så sjovt, men det gik.

leg m sonja og linda

Så tog vi på besøg hos Sonja og Linda, som godt ville lege med den lille langhårede.

start klip

Og så tog Christina fat med maskinen – UHA! det var da noget mærkeligt noget! Jeg var med til at begynde med, også for at vi i fælleskab kunne blive enige om, hvor meget, der skulle af! Men så forlod Christinas mor og jeg seancen – så han hylede: “Mor går fra mig!”. Men det klarer Christina. Og hun bruger hverken snuderem eller andre hjælpemidler, kun sin stemme og sine hænder, og han fandt ud af, hvem der – venligt – bestemmer! Og så gik det godt, men det tog godt nok lang tid, det blev gjort grundigt.

bamse m lange ører

Så fiiin! Men ørerne – er de for lange? Det syntes Christina…

bamse m lange ører 2

..men jeg skulle bestemme.

mere af ørerne

Jo, der kom mere af.

diki bamseklip

Og nu er Diki “bamse-klippet” og rigtig, rigtig fin!!

godbidder

Så vankede der godbidder!

Jeg er rigtig glad for resultatet, og jeg er sikker på, at det er ikke bare nemmere for mig, men også for Diki. Han fik også klippet kløer uden problemer – hun er dygtig, Christina!

En sjov detalje: han bliver ved med at sætte sig på numsen! For han er også blevet klippet omkring numsehullet, så der ikke skal hænge noget i, og det er jo en ny fornemmelsen – typisk, siger Christina.

øjne

Og nu kan jeg se hans smukke øjne!

Der er meget administration..

…ved Projekt Puttetæpper – det kan ikke nægtes! Men jeg gør det gerne, for jeg tror på, at jo mere synlige vi er, jo flere tæpper bliver der syet! Og det er også en tilfredsstillelse for tæppetanterne, at de kan se, der er styr på det hele.

Nu har vi heldigvis delt det op i den styregruppe, der har fungeret i næsten et år nu, så jeg ikke har alle de administrative opgaver, og det fint. Men billedmaterialet bl.a. har jeg stadig, og jeg modtager også mange af tæpperne til videre formidling, nogle skal quiltes af andre først, andre skal udstilles, og alle skal ende hos er barn – dejligt! Alt det kommunikerer vi på plads i styregruppen.

1405 birgit glüsing Brændte farver 1405 Birgit Nyhuus  1405 tove nygaard 6

Indenfor de sidste par dage har jeg f.eks. modtaget disse søde tæpper fra forskellige, de 2 første som billeder, det sidste i en pakke sammen med  3 UFO’er, der skal monteres og quiltes, samt 24 fine blokke, syet efter 2014-mønsteret Syskrin. Der er virkelig en tæppetante, der er flittig!

Jeg kunne godt tænke mig mere tid til selv at sy tæpper, men alt tager tid!

Der er langt at køre..

..til familiegravstedet på Hørup kirkegård i Kjellerup, hvor Søren selv havde ønsket at ligge i det gravsted, hvor hans forældre er begravet, og som han omhyggeligt holdt vedlige.

090514 gravsted

Men i går var jeg på besøg med en hilsen på dagen. Der er pænt, og det bliver holdt nydeligt af kirkegårdens folk, men det bliver jo nemt lidt upersonligt, når vi ikke kommer der så tit, efter at jeg er flyttet endnu længere væk.

090514 gravsted 2

Heldigvis havde min sidste hilsen fra i vinter overlevet delvis, idet de husløg, der var en del af en dekoration, er begyndt at skyde, så da jeg havde fjernet den visne del, så det fint ud. Vi har plantet rhododendron og azalea, som var Sørens yndlinge, og gartnerne sætter stedmoderblomster om foråret, isbegonier om sommeren og pynter med gran om vinteren. Men alle de små hilsner, som man ser på mange andre grave, og som skal plejes, de mangler. En krukke med noget, der ikke er for sart, er som regel det, jeg sætter de gange, jeg kommer der. Det kan ikke være anderledes.

Diki og jeg går en tur rundt og nyder den flotte kirkegård og alle de smukke gravsteder. Og vi har altid nemt ved at finde tilbage, dels pga et kæmpemæssigt lindetræ, der står midt i “krydset” af 2 stier, dels den flotte røde Acer, som Søren hjalp sin mor med at plante for mange år siden. Han lagde også røde Igaliko trædesten, som vi havde med hjem fra Grønland.

Minder

For 5 år siden, da vi havde 45 års bryllupsdag, vidste vi godt, at det nok var den sidste bryllupsdag, så da havde børnene og Søren lavet et surprise-selskab, så vi kunne fejre dagen – det var en pragtfuld dag. Og det var dejligt at tænke på, da Søren forlod os ½ år senere.

For 10 år siden havde vi ingen anelse om, at han skulle blive syg, og da havde han selv fået en fantastisk idé til at fejre 40-årsdagen.

Da inviterede vi hele familien incl. min søster og svoger i Kerteminde og Sørens nevø med familie + en enkelt god veninde på udflugt til Romsø, som ligger ud for Kerteminde.

sejltur 600

Vi havde fået Pejsegården i Brædstrup til at lave en kæmpemæssig “madkurv” og havde lejet postbåden i Kerteminde til at sejle os derover.

dam med frøer 600 helle og ebbe 2

Det var et fantastisk skønt vejr (ligesom på selve bryllupsdagen i 1964) med høj sol, og efter morgenkaffe og rundstykker og en gåtur Romsø rundt, med kig på dådyr og frøer i dammen…

ander christian frederik 600

..og gensyn med de hyggelige huse på Romsø, hvor jeg har været på spejderlejr flere gange, f.eks. den gamle skole…

frokost 6 a

…blev madpakken spist på en medbragt stor presenning – det var så festligt!

frokost 3

Og der manglede ikke noget! Skål!

skål

æg

Inclusive lege med børnene, som Søren organiserede.

Dagen blev også foreviget med det klassiske familiebillede tilbage på havnen i Kerteminde:

familien 2 800

En dejlig dag at mindes.