50 år

50 år er det siden i dag:

bryllup3

Men der skal jo 2 til, at det er et guldbryllup, og det er der ikke. Vemodigt – ja!

Men dagen er noget særligt for mig, og der vil være mange tanker og minder i hovedet i dag. Det var også starten på vores familie, og dem har jeg heldigvis alle sammen “med tilbehør” i form af svigerbørn og børnebørn.

Der er ikke mange tilbage af vore gæster til brylluppet, her er en enkelt, som kun var 5 år dengang:

tune                   Sørens nevø, som var yngste deltager og så fin! Han er selv Farfar nu!

Rester

Jeg spiser rester fra frokosten med syveninderne i dag.

salat

Til den pariserbøf, jeg serverede, havde jeg lavet en salat – foruden det sædvanlige tilbehør af hakkede rødløg og rødbeder + revet peberrod.

Den salat var et eksperiment, lidt inspireret af flere salater, som jeg fik i lørdags til en middag.

Jeg havde i forvejen blancheret strimlet spidskål, små buketter af broccoli og slikærter – bare lige givet dem et opkog og derefter kølet hurtigt af under koldt vand, og dryppet af.

Lige før serveringen supplerede jeg med melon i små stykker og friske spinatblade, og det hele blev vendt med en marinade af appelsinsaft, olivenolie, salt, peber og ganske lidt hvidløgssalt. Det hele var forberedt, så det kunne blandes, når jeg kom hjem sammen med gæsterne.

Det smagte godt! Og der er heldigvis lidt tilovers, som er lige tilpas som aftensmad, når man har spist meget til frokost!

Besøg hos Patchworkværkstedet sammen med Kludekonerne

Det har været sådan en dejlig dag sammen med min gamle patchworkklub “Kludekonerne” fra Brædstrup, hvor vi først mødtes i Patchworkkælderen i Taulov, hvor der som altid var mange fristelse! Og selv hende, der kun skulle købe 3 knapper, endte alligevel med at få pungen op af lommen! til en skøn læderpung!

Vi fik vist alle sammen købt mange spændende stoffer, mønstre mm og fik en masse gratis idéer og inspiration med hjem – billeder følger senere.

Nu skal jeg nemlig lige have tømt og fyldt opvaskemaskinen efter vores frokost, som jeg havde inviteret dem til.

Jeg skal hilse og sige, at de nød både Pariserbøffen med lækker salat til (når jeg selv skal sige det – men de sagde det også), den leverpostej, min ældste søn bagte til dem i går aftes, og som blev bragt af hans datter i morges tidligt, da hun var på vej til skole! (service!), og endelig en Cheesecake med frisk frugt, som er i ugebladet Familie Journalen i denne uge – den er altså “mums”! Jeg brugte Mascapone i stedet for flødeost naturel af dansk mærke, det blev den ikke ringere af!

Vi har kigget på puttetæpper, mønstre og meget andet, snakket og snakket, og de syntes alle sammen, at jeg har fået det dejligt her – ja, jeg er jo også rigtig glad!

Skønt puttetæppe

 

1405 laila brøgger

Det var dette tæppe, Laila har syet og havde med til mig i dag på Depotgården. Det er typiske farver for Laila, de klare, stærke farver, og hun er lige så begejstret for Projekt Puttetæppers blok for 2014 som jeg er!

1405 laila brøgger detail

Og se så en smuk free-style-quiltning Laila kan lave på lang-arm-maskinen på Depotgården.

Der skal ikke megen fantasi til at forestille sig glæden hos det barn, der modtager dette tæppe som gave!

 

Der er nogen, der siger, at pensionister har travlt!

Ja, det kan jeg vist kun skrive under på! Jeg ved ikke altid, hvor mine dage bliver af! Sådan har jeg haft det den sidste uge, så i dag brændte jeg for at sy sammen på Depotgården!  Det blev kun nogle timer, for jeg havde nogle ting at ordne herhjemme først, bl.a. har jeg syltet rødbeder (ses tydeligt på mine hænder!).

Men det var dejligt at sy sammen med patchworkholdet derinde, og i dag var der ovenikøbet gjort klar til, at jeg – og andre – kunne øve os i at quilte på lang-arm-maskinen, jeg blev nærmest provokeret 😉 til at prøve!

Jaahh! Det kunne jeg godt! Jeg har nok nærmest troet, at det kunne jeg ikke styre, men jeg kunne lave mønstre, hjerter, blade osv på frihånd, så det skal jeg snart gøre noget mere ved.

Og der lå et færdigt puttetæppe, syet af Laila og ventede på mig + en færdigquiltet UFO fra samme, som jeg syr lukkekant på, og det passer fint, for jeg har ikke flere, der venter på den aktivitet lige nu. Jeg skal lige have solen længere om i vest, før jeg kan fotografere det.

Nu venter et par timers havearbejde. For der skal se nogenlunde ud til i morgen, hvor jeg får min gamle syklub “Kludekonerne” fra Brædstrup på besøg – det har jeg glædet mig til længe. Og der skal også lige forberedes lidt frokost!

Skønne gavmilde mennesker

Hvor er det altså dejligt, at der er sådan nogle søde mennesker, der tænker på vores gode projekter og gerne vil støtte både Projekt Puttetæpper og Projekt Hyggesokker!

Indenfor de sidste 2 dage har jeg modtaget:

katrinelund 1 juni 1 katrinelund 1 juni 2 katrinelund 1 juni 3

3 lækre garnpræmier fra Gårdbutikken Katrinelund til lodtrækningen 1. juni, hvor alle der siden 1. marts har strikket sokker til børnene på Julemærkehjemmet Fjordmark, har 1 lod pr. par sokker.

stof fra bettina kofoed

Og en kæmpestor pakke med 15 kilo dejligt stof fra Bettina i alle mulige klare, fine farver, meget af det store stykker. (Jeg havde nær ikke kunne slæbe det fra posthuset ud i bilen!)

Hold da op, hvor kan der blive meget ud af det. Stoffet bliver taget med til Puttetæppe-tanternes træf i Hejnsvig 15. juni, hvor de kan få del i det til puttetæpper.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gevinster til Aulby og fine puttetæpper

Jeg har været i Bøgelund i dag med gevinster fra Projekt Puttetæpper til tombolaen på Quiltefestivalen. Vi i styregruppen har leveret i alt 16 gevinster som tak for, at vi må stille op og få en gratis stand på festivalen.

For mit eget vedkommende blev det til et par små kaffebrikker og denne lille elegante slipsetaske, syet af et slips med Tuborg-logo år 2000:

slipsetaske Tuborg 2 slipsetaske Tuborg

Og så var jeg på posthuset efter en pakke, som desværre forgæves var søgt afleveret her en dag, jeg ikke var hjemme. Desværre, fordi den var så stor og tung, at postekspedienten opgav at løfte den og skubbede den hen over gulvet, hvorefter jeg bar den ud til bilen (dumt!). Den vejede 15 kilo! Og det er så fint stof, pænt ordnet i klare plastposer, hvor man kan se, at det er store stykker flot stof, ikke stumper. Hold da op, hvor kan der blive mange skønne tæpper af det.

Det er godt, at vi snart skal have “Tæppetante-træf”, hvor vi deler ud af alt det dejlige stof, vi modtager!

Jeg har også haft besøg i dag af en tæppetante, der kom med 1 UFO og 5 meget flotte puttetæpper, som hun netop fortalte var syet delvis af stof, som hun havde haft med hjem fra tæppetante-træffet i 2013. Det er dejligt at se, når der kommer noget ud af det.

Og hendes tæpper er altid meget smukke, måske fordi hun også er kunstmaler.

Prøv at se Gerdas 5 tæpper – dem er jeg vild med:

1405 gerda svensson 1 stjerner og engle   Stjerner og engle – et skørt tæppe, kalder Gerda det – jeg synes, det er skønt! 1405 gerda svensson 4 fugle Smukke fugle – dem har Gerda syet før i en anden indramning – de er meget fine.

1405 gerda svensson 5 stjerner

Spændende stjerner, monteret med Fix & færdig teknikken, som Gerda også er glad for.

1405 gerda svensson 2 gæs

Søde møller og gæs..

1405 gerda svensson 2 gæs detail

..og se en skøn detalje: hjørnerne er broderier fra en gammel dug!

1405 gerda svensson 3 flying geese

Og endelig de flotteste Flying Geese, hvor der bl.a. er brugt Provence stoffer, som Gerda fik på Tæppetante-træffet og har hæget om!

Diki fik nyt råderum

Diki har så mange gange været indkvarteret hos ældstesønnen og hans familie, at vi blev enige om, at han skulle have bedre råderum!

Så børnene og deres Far satte i lørdags hegn op om den del af haven, som ikke i forvejen har hegn til naboerne. Det er trygt for alle parter, og Diki er lykkelig over at kunne komme ud i den ret store have og lege.

dikis hegn

Han stod i snor, mens de arbejdede med det, og da han blev sluppet løs, sprang han først ned i enden af haven, men vendte så om og styrtede tilbage og ud mod gaden, hvor han for sent opdagede, at der var kommet nogle grønne masker på tværs! Så selv om han bremsede i sidste øjeblik, ramlede han alligevel ind i hegnet til børnenes store morskab. Så havde han lært det!

Han har både ligget ude på græsset med et lille marvben fra faderens T-bone-steak..

020514 diki hos jan

..og han har leget fangelege med Christina, samt gøet ad naboens rare Labrador.

diki have 2

diki have

Jeg er så glad for, at familien vil gøre dette for Diki!