Ja det gælder både Brædstrup, som var ramme om mit liv i 34 år (jeg har aldrig boet så længe ét sted) – og det gælder også de venner, jeg har forladt.

Hvedevænget 51, 2. november 2013

Èn af dem havde inviteret mig til en kop te, inden jeg kørte hjem. Det var meget hyggeligt og en god måde lige at runde af på. Vi fik et par timer med en meget hyggelig snak, det var klart bedre end bare at køre hjem efter at have afleveret nøglerne til huset til de nye ejere. Jeg håber, at de bliver glade for at bo der.

Jeg havde også en stor “goodie bag” med til veninden, som skulle have været på strikkefestival sammen med mig, men desværre måtte melde afbud, da hun skulle køre med mig. Den blev hun meget glad for!

Og nu er Diki og jeg HJEMME, og det indebærer også nogle gode og praktiske fordele, som f.eks. at Christian kunne smutte omkring og skifte en pære i en loftslampe, som jeg ikke selv kunne nå. Og at jeg lige fik et ring fra svigerdatteren, der inviterede på stegte nudler! Ja tak – det kan jeg godt lide! Og der er kun 5 minutter derover – så vi er smuttet!

Det blev lidt voldsomt i dag, da jeg var en tur i Brædstup, hvor jeg stadig rydder op og hvor Brædstrup Humanitær Forening efter aftale hentede en del ting, som var blevet tilbage. Der er også stadig en hel masse, som bare skal på genbrugspladsen, men det tager tid at pakke sammen og køre sækkene derop. I dag kom pigerne fra hjemmeservicefirmaet også for at gøre hele huset pænt rent til overdragelse om nogle dage – der gemmer sig godt nok meget skidt bag de senge/billeder/reoler, der nu er væk!

Men jeg fik pludseligt travlt med at køre hjem igen, da det blæste op til storm. Jeg havde ikke hørt radio og blev først klar over det, da yngstesønnen ringede og advarede, og børnene var meget bekymrede for, at jeg kørte ud i stormen, faktisk lige ind i stormen, som kom syd/vest fra, da jeg kørte mod syd. Men jeg var heldig: jeg kørte over Vejlefjordbroen uden problemer kort før, den blev lukket, fordi stormen pludselig var nået dertil, men jeg nåede da at blive rusket godt igennem, da jeg nærmede mig Fredericia, hvor det var helt vildt. Der sket mig ikke spor, andet end at jeg kørte i timelange køer af biler, der åbenbart prøvede at komme over den gamle Lillebæltsbro, men det var selvfølgelig både ubehageligt og trættende.

Jeg vil da godt indrømme, at det er skræmmende nu bagefter at se de voldsomme billeder på TV – men som sagt, Diki og jeg kom godt hjem!

Jeg har haft for travlt til at tage billeder af, hvor meget her er sket i weekenden – det er helt utroligt, hvor meget yngstesønnen og svigerdatteren nåede at pakke ud og stille på plads! Især svigerdatteren nåede mange kasser, mens sønnen fik installeret TV, Internet, den nye Smartphone, trukket ledninger og hængt lamper og malerier  op.

Og der ser faktisk rigtig hyggeligt ud nu, selv om der mangler meget endnu, jeg vil selv sætte bøger på plads, og ligeledes nips, når jeg ellers finder ud af, hvad der skal genbruges – jeg er hele tiden opmærksom på, at jeg har mindre plads!

I køkkenet mangler også meget på at finde rette plads, men det må tage sin tid! Det værste er arbejdsværelset med alt det garn og stof, der ikke er pakket ud, men det skal nok komme. Jeg kan heldigvis lukke døren derindtil.

Noget af det, jeg ikke har fået med fra Brædstrup endnu, er en masse gamle fotoalbums og løse fotos, men helt ærligt: hvor længe skal man blive ved at gemme billeder, der aldrig er blevet sat ind i et album, gruppe- og børnebilleder af familiemedlemmer, som for længst er borte? Det skal jeg også tage beslutning om!