Han har ondt af sig selv – ingen tvivl om det! Men han slapper alligevel af i sin sækkepude eller i sofaen.
Jeg håber, han snart kan få skærmen af.
Det er synd for mig!
2
Forfatterarkiv: hanne
Pause-strik
Jeg skulle jo have været til Webstrikkernes festival i denne weekend, og var tilmeldt for meget længe siden, men jeg måtte melde fra, dels fordi jeg ikke kunne være sikker på, om helbredet holdt – dels pga flytning. Det er jeg selvfølgelig ked af, for det er en rigtig dejlig weekend sammen med andre strikkeinteresserede, og det er i Maribo med et virkelig spændende program. Så jeg håber, at de har haft en god oplevelse! Desværre får jeg ikke alle forudbetalte penge tilbage, det er ærgerligt, men mere ærgerligt for hende, der skulle have været af sted sammen med mig, og som ikke ville tage af sted alene. ØV!
Jeg kompenserer lidt med et lille pause-strikketøj! Jeg strikker normalt ikke ret mange strømper, men det er så nemt, når man bare lige skal slappe lidt af indimellem oprydning, pakning og underholdning af en lille pjevset hund, som ikke er spor glad for at ha’ den krave på! Nåh ja, og så trænger jeg faktisk til nye, varme sokker!
Mon de kan bruge noget???
Jeg har haft et hyggeligt besøg af 2 unge mennesker i familien, som skal til at bygge nyt (stort) hus og måske kan bruge nogle af de møbler, der bliver til overs her. Nu har de set, hvad der er, så kan de sige til.
Det var utroligt hyggeligt at drikke en kop kaffe/te sammen med dem og få god lille snak, for når vi er sammen hele familien, er det måske mere min egen generation eller den næste, jeg har interesser og minder fælles med. Nu blev der lejlighed til at friske gamle familiehistorier op.
Det blev også lige vendt, at de havde været inde på min hjemmeside og kigge på babytæpper – de havde set noget med ugler, som var et hit.
Rolig nat
Det blev heldigvis en rolig nat, Diki sov i sin kurv hele natten – i modsætning til mig, som ubevidst lyttede efter ham – og lige indtil jeg løftede ham op for at bære ham ned og ud for at blive luftet – og det havde han travlt med! Så det fungerer godt nok, og han har drukket en hel masse vand og spist lidt mad til morgen, det er dejligt.
Han er stadig lidt forvirret over den skærm (som han ikke har på, når vi går tur), men det er der jo ikke noget at sige til. Han befinder sig stadig bedst i sækkepuden.
Nu har jeg ved hjælp af sækkevognen fået adskillige kasser papir kørt ud til fortovet – det værste er at løfte dem op og ned fra vognen, det kan mærkes i ryggen. Men det er godt, der er papirindsamling i dag, når jeg nu havde tømt diverse skabe og kasser. Så er jeg da af med det.
Jeg vil bare være…
…hos mor i sofaen.
Når man er pjevset og slet ikke kan forstå, hvorfor det skal være sådan, så er der ét sted, der er godt at være: hos mor i sofaen.
Og der har Diki tilbragt hele aftenen – det er ikke sædvane! Lidt “piv”, lidt forsøg på at komme til at slikke sig, og meget behov for at blive nusset – og det er han blevet (til Vild med dans) hele aftenen. Lidt vand har han fået serveret, og sidst på aftenen også en lille smule mad (håndfodret!), og han har også været ude og tisse. Nu må vi se, hvordan natten går. Jeg har fået smertestillende piller til ham, men han skal først have en i morgen.
Efter
Nogle få gram lettere, stadig omtåget af bedøvelsen og med krave er Diki hjemme igen.
Operationen er gået godt, nu er det op til mig at holde øje med ham, så han ikke kan slikke i såret. Jeg nåede lige at få betrækket på hans sækkepude vasket og tørt, så det er rent at ligge på.
Dejligt med en god dyrlæge og en meget sød og omsorgsfuld veterinærsygeplejerske.
Det er da spændende at se, om det ændrer ham væsentligt – lige bortset fra det med damehundene. Men det synes jeg nu ikke, det har gjort med de andre hunde, vi har haft.
Jeg benytter timerne..
..hvor jeg går og venter på, at jeg kan hente Diki efter det vigtige lille indgreb, til at tømme nogle skabe. Det er skabe med forskelligt tilbehør til Sørens frimærkesamling (som er under auktion hos Bruun Rasmussen lige nu). Hold da op, hvor er der meget – han var jo i den grad samler. Der er masser af frimærkeblade og -bøger, kopierede artikler i plastiklommer, papstykker fra bagsider af skriveblokke (kunne bruges til afstvning af frimærker, han solgte), stadigvæk æsker med flere frimærker (som jeg har en aftale med én om at hente) og alt muligt andet. Jeg er jo nødt til at kigge på det hele og tage det ud af plastiklommerne, så det kan gå til papirindsamling på lørdag. Jeg valgte en ikke alt for stor kasse at lægge det i, men den kan jeg slet ikke løfte nu!
Der er også hans gamle smalfilmkamera – hvem mon vil have det nu om dage, hvor man video-filmer?
Det er måske mærkeligt, at jeg ikke har tømt de skabe noget før, men jeg har jo været usikker på, hvad jeg skulle gøre med først og fremmest frimærkerne, så kommer resten så nu.
Morgen
Sikke en solopgang kl 7 – fantastisk!
Og her tager Diki sin ekstra morgenlur efter at vi har været ud på luftetur. Han ved ikke, at turen går til dyrlægen lige om lidt, hvor han skal miste 2 små kugler.
Hvorfor? Han har nogle tandfejl, som han sagtens kan leve med, men som han ikke må viderebringe til evt. hvalpe. Og hans “flugtforsøg” forleden aften, hvor jeg er overbevist om, at han sprang over hegnet i ophidselse over en forbipasserende tæve og bagefter var helt kulret og forvirret, fik mig til at beslutte, at det er nu, det skal ske. Så bliver det nemlig den dyrlæge, vi kender godt, og ikke en ny. Jeg tror, det er bedst, inden alt det nye i hans tilværelse sker i forbindelse med flytning.
Det bliver også lidt nemmere i forbindelse med at omgås familier med tæver.
Synd? Nej, han ved jo ikke, hvad han går glip af – og han må jo ikke!
Vores andre hanhunde har også været neutraliseret, og det er gået fint.
Så går det løs!
De stod i carporten, da jeg kom hjem fra tandlægen (endnu en ting, der er “sidste gang” her).
Indtil nu har jeg mest sorteret, smidt væk, taget mindre ting med i bilen, når jeg kører til Fredericia. Men nu er det tiden at pakke i de store flyttekasser.
Hvor skal man begynde? Jeg har tømt nogle skabe for ting, der skal forsøges solgt. Det næste bliver skabe med tøj, som ikke skal med mig, men som vores fantastiske “Brædstrup Humanitær Forening” kan få. Der er også røget nogle kasser og poser med garn og stof til Aktivitetscenteret Søndergården.
Og i dag fandt jeg lige vinterfodtøjet frem og vaskede støvler og sko af. Når de er tørre skal de pudses, så de er klar. Og i den ombæring er jeg ved at tynde kraftigt ud i en kurv med skoplejemidler. Der er simpelthen så meget gammelt indtørret l…., at man skulle tro, det var løgn! Ud med det.
Jeg ville virkelig ønske, at der var bare én at arbejde sammen med.
Nåh, der er da også lyspunkter: Tandlægen sagde “nul huller” og roste mig for at tandkødslommerne er blevet mindre siden for ½ år siden. Flittigere brug af tandstikkere og måske også en følge af at jeg spiser anderledes.
Det kan man da ikke sige nej til, eller?
Yngstesønnen lever under en heldig stjerne i øjeblikket: han ringede hjem og fortalte, hvor heldig han lige har været:
TV3 sport ringede med besked om, at han har vundet i en konkurrence. Præmien er en rejse for 2 til New York med alt betalt incl. billetter til 2 NLF kampe (amerikansk fodbold, som han og hans kone følger), fly, hotel og det hele!!! Hans højeste rejseønske nogensinde.
Og så sagde han NEJ TAK!
Jo, for det ramler sammen med hans kusines 40 års fødselsdag, og den kan hverken han eller hans kone forestille sig at melde fra til. Ikke et øjeblik i tvivl! Damen fra TV3 sport troede vist, hun hørte forkert!
Men lige præcis den kusine har han et nærmest søster/bror forhold til – har altid haft det, siden de var små, og det er ikke blevet mindre stærkt, efter at de er kommet til at bo nær hinanden. Hun er enebarn og har hverken sin mor eller far mere – og så er hun gudmor til Victor! Blodets bånd…