Det lyder måske underligt, men nu syr jeg igen!

Jeg troede, at jeg kunne slappe af, som jeg har fået besked på, og bare sidde og sy lidt håndsyning i sofaen.

Men nej, jeg har slet ikke haft ro og har ikke kunnet koncentrere mig om den mindste smule. Nu er det 11 dage siden, den lille operation, som skulle være nem, fandt sted, og først i dag føler jeg mig uden gener – næsten i hvert fald. Og i aften har jeg syet 2 blokke til et sengetæppe, jeg troede, jeg skulle blive klar med, imens jeg var rekonvalecent.

Men det er dejligt! Jeg har også været ude i haven og lege med Diki, det var han glad for!

Jeg har fået nogle helt bedårende blomsterhilsner fra syveninderne..

..og naboen. Det er sødt af jer at tænke på mig, og I har jo lige ramt yndlingsfarverne – så fine.

Billederne blev taget samme dag – dagen efter at jeg kom hjem, men jeg har først fået dem redigeret nu.

Der fulgte besøg med, og det var hyggeligt at snakke lidt. Blomsterne står helt friske og glæder mig hele tiden.

En uge på sygehuset satte maven helt i stå – jeg har så også spist meget, meget lidt – men hjemme igen og fodret med hørfrø af datteren er der ved at komme i gang i den brugte mad igen!

Det fungerer helt klart bedre på “egen potte” end under fremmede forhold, det kender jeg fra mange andre gange – spejderlejre, ferier under fremmede forhold osv.

Og vi har det jo bedst med at vores krop fungerer.

Natten gik nogenlunde, jeg var oppe mange gange, jeg har også en del væske i bughulen, og helt fri for smerter er jeg ikke endnu, så jeg parerede ordre og tyede til ½ morfinpille.

Nu går det helt stille og roligt, jeg har nogle aviser, der skal skimmes, mere bliver det vist ikke til med dem. Og så vil jeg sy/strikke lidt på sofaen og hygge mig med Diki, der følger hvert af mine skridt!