Det har regnet stille og roligt i nogle timer – og det gav en helt anden luft, så jeg gik ud og plukkede hindbær – igen, men der er mange, fordi jeg har vandet, ellers ville de være tørret væk.
Da jeg havde plukket et par kilo, kom varmen igen, så nu bliver der sikkert mange igen i morgen. Det er fint, at jeg kan komme herfra med hindbærsyltetøj – det er godt nok ikke mig selv, der spiser det, men det er populært mellem børnebørnene!
Jeg har plukket mange, mange hindbær i mit liv. Da jeg var barn, plukkede vi i en skov, der lå i nærheden af familiesommerhuset i Nyborg, tæt ved Storebælt. Der plukkede vi vilde hindbær sammen med vores mor.
Senere har vi, Søren og børnene og jeg, plukket i forskellige skove, når vi var hjemme på ferie fra Grønland – uhm, det var dejligt i de kolde vintre tilbage, hvor vi boede.
Og både de 6 år, vi boede i Klarup, og her har vi haft hindbær i haven, og de har altid givet godt!
Jeg lavede 2 glas råsyltede hindbær og havde med ned til børnene i Fredericia, da jeg var i Erritsø for at skrive papirer på mit nye hjem, det har jeg altid elsket allerhøjst, men den går ikke mere! Så er det godt, jeg kan glæde andre med det. Det smager bare skønt! Hindbær og sukker, moset med en gaffel, og opbevaret i køleskabet.
Nå, det var i grunden pudsigt – det link er lige 5 år gammelt – i dag! Da var bloggen meget ny, og det var ganske kort efter, at Søren havde fået sin diagnose. Tænk, det er 5 år siden.
