Øj, det er drøjt at slæbe alle de kasser med stof, men nu er bilen pakket og klar til i morgen tidligt, hvor den triller mig til Tæppetante-træf.
Jeg er heldig at have en god nabo, som godt vil lufte Diki, så behøver jeg ikke at have dårlig samvittighed!
Der er meget, der skal huskes og pakkes i bilen til i morgen, når vi for første gang holder “Tæppetante-træf” for alle tæppetanter og monteringstanter. Der er ikke så mange tilmeldte, men mange nok til, at det kan blive en rigtig fin dag.
Birgith og hendes familie, som lægger plads til, har gjort alting klart med udstilling af tæpper, man kan også få lidt at spise + kaffe, og Birgith vil vise sin gode teknik til montering af tæpper i sin imponerende systue.
Vi får også besøg af forstanderen fra Julemærkehjemmet Fjordmark, som kommer og fortæller om børnene og hjemmet, og om den glæde, børnene har af de fine tæpper, de får som gave.
Noget af det stof, vi har modtaget fra venlige mennesker – og det er meget – er bragt dertil, og resten pakker jeg i bilen i dag. Vi vil gerne dele ud af det, så der kan komme tæpper ud af det! Og det er dejlige stoffer, som jeg glæder mig til, at nogen vil tage med hjem og sy tæpper af.
Det ser også ud til at vejrguderne er os venligt stemt, og det er sådan et dejligt sted, træffet holdes, så det skal nok blive godt!
Halvtør Diki efter svømmetur
Sikke en tur, Diki fik i dag! Ned mod søen som de fleste dage, og meningen var, at han skulle lidt i vandet for at blive kølet af.
På vejen ned over engen så jeg godt, at der var én med 2 store hunde, som havde svømmet, men Diki vil jo gerne hilse på andre hunde, og hun råbte til mig, at hun holdt dem, så jeg kunne komme forbi, men jeg spurgte, om de ville lege?
Det ville de meget gerne, men hun advarede om, at den ene, en 1½ år ung sort schæfertæve godt kunne være vild, selv om hun er god. Det virkede, som om hun havde styr på det, så jeg syntes, de skulle prøve at lege, og det ville de 2, Diki og den unge schæfer, meget gerne, mens den ældre retriever ikke blandede sig. Så den vilde jagt gik, og Diki blev trillet rundt nogle gange, men der var hverken piv eller gøen, han syntes, det var sjovt!
De kom lidt væk fra, hvor vi stod, og pludselig kunne jeg se, at nu var det nok! Diki stod helt stille, fyldt med vissent græs og så ud til ikke at vide, hvor han var – og hvor jeg var! Schæferen blev kaldt hjem og fik snor på, men Diki kunne hverken høre eller se mig, så jeg måtte gå hen mod ham, før han kom og fik snor på og en godbid.
Det viste sig, at ejeren, Bente, og jeg kendte hinanden fra for ca. 8 år siden, hvor hun som konsulent i DCH hjalp mig med nogle problemer med Whisky, vi kunne begge huske det, men kunne ikke kende hinanden umiddelbart.
Og hun vidste så også lige, hvordan jeg skulle takle Diki i denne situation. “Lad os følges ad med hundene i snor, så får han sin selvtillid igen, og mine er rolige i snor!”
Det var helt rigtigt, vi fulgtes pænt ad, og der var ingen problemer med den unge schæfer, som gik pænt og ordenligt, de snusede til hinanden, og jeg kunne til Bentes overraskelse både kæle og give godbidder til Soya, schæferen. “Den plejer at gø meget af fremmede”, sagde hun, men måske er det fordi jeg selv er vant til schæfere, som mange er bange for, men som jeg gik frisk til.
Og så fik Diki en rigtig svømmetur i søen, efter at vi skiltes. Indtil nu har han kun soppet, når jeg smider pinde ud, ikke længere end han kan bunde. Men i dag tog jeg ham med ud på badebroen og løftede ham ned i vandet, hvor han stadig kunne bunde, med snor på, og så ledte jeg ham lige så stille ud, så han svømmede. Det gik så fint, at han fik en tur mere, hvor han selv gik ud, mens jeg gik på broen, og nu vidste han godt, at han kunne svømme!
Så nu er han hammer træt efter den vilde leg og svømmeturen
Jeg skal lige have lavet et puttetæppe med Ditzy Donuts blokke. Det har jeg skullet længe, og jeg havde nogle blokke klar, men de skulle suppleres. Da jeg havde skåret disse blokke, fandt jeg ud af, at det ville være synd at blande dem med dem, der var klar! Så nu er jeg i gang med at lave blokke med gennemgående farver til hele tæppet.
Her er der skåret til 12 blokke. De er skåret á 2 gange, dvs, at 6 x 2 firkanter er skåret i 2 forskellige former. Jeg lægger dem op og starter med at sy 2 – 1 i hver “form”, så jeg har dem at holde øje med, når jeg syr resten “på samlebånd”, så ingen af strimlerne kommer til at vende forkert. Det er de 2 blokke, nærmest symaskinen, der er de først syede og færdige blokke. Man kan godt se, at de er forskellige.
Jeg tror, det bliver flot! Og jeg har også fundet stoffer, der matcher de blokke, som var færdige, men det kommer i næste omgang.
Nej selvfølgelig har han ikke nogen flåt – mere – den har jeg fjernet, det er jeg god til, med neglene, jeg har en flåt-tang, men jeg bruger den ikke. Det er ikke den første flåt, jeg har fundet på ham, så jeg må nok hellere dryppe ham.
Efter at han ellers var så fin efter formiddagens bad og frisering, kom han ind helt fyldt med små harpiksagtigt klæbrige blade fra magnolien, så dem måtte jeg lige fjerne, og så blev han børstet igen, og det var på det tidspunkt, jeg mærkede en flåt på ryggen af ham.
Det kan jo ikke undgås, når han er ude i haven det meste af dagen, og vi går tur i “skoven” og ved søen.
Jeg har lagt mærke til, at han har en god fornemmelse for, hvornår og hvor dybt, han kan springe. Stensætningen er meget højere i den ene ende end i den anden, fordi der er en forsænket terrasse, og lige fra han var helt lille, har han undladt at springe ned i den “dybe” ende, men render hen, hvor der ikke er så langt ned.
Mon han slægter sin Onkel Sherpa på? Han elsker i hvert fald at lege med en bold på græsset, om end ikke så virtuøst som Sherpa.
PUH ha, det er hårdt for ryggen! Jeg har vasket Diki i formiddag – det var tiltrængt – skyllet med balsam og friseret. Der er mange filteknuder nu, hvor pelsen er blevet lang, og den er så fin, at de kommer hurtigt igen. Vi er efterhånden blevet enige om, hvordan det foregår, og selv om han ikke er begejstret, så ved han godt, at det skal til.
Og når han så er gennemfriseret, de værste filteknuder er klippet igennem og friseret – det går nemmest med stålkammen – og til sidst børstet, så er han ellevild!
Nu er det så dejligt varmt i vejret, at jeg ikke føntørrede ham denne gang, men han var tør, da jeg var færdig, og hvor er han fin nu! Så blev han belønnet (foruden de godbidder, han får, når han ligger stille!) med en god tur ned til søen. Så nu har vi det godt begge 2, men det var hårdt fysisk.
Birgith og 3 veninder var på udflugt i dag og kom her forbi på vej hjem for at tage så meget med, som de havde plads til, af alt det stof, der skal med til Tæppetante-træffet hos Birgith på søndag til uddeling blandt deltagerne. Det var jeg sørme glad for, for jeg var alvorligt i tvivl, om jeg kunne have det hele i bilen selv!
Så der blev stoppet så meget ind i bagagerummet og imellem dem, som der kunne være, og så sad de på de tæpper, jeg havde klar til udstillingen! Jeg sendte 25 puttetæpper til Julemærkehjemmet Kildemose forleden, men holdt nogle tilbage, som skal vises på Tæppetante-træffet sammen med en masse tæpper, som Birgith har klar + nogle UFO’er.
Det bliver så spændende!
Min ejendomsmægler var her i går for at tage nogle billeder af huset set fra haven med alle de flotte blomstrende rhododendron. Det var svært! For de er jo plantet, så man ser dem fra huset og terrassen og ikke omvendt! Så han havde svært ved at få huset med på billederne!
Han lægger ikke skjul på, at han er irriteret over, at det ikke bliver solgt! For han synes (ligesom jeg), at det er dejligt hus til en meget fornuftig pris (måske for fornuftig efter min smag) med en skøn have og en beliggenhed, der ikke findes meget bedre med “skoven” som baggrund. Hmm!
Det er bare de smukkeste farver!
2 store LEGO-poser stod udenfor min dør, helt fyldt med stof! Jeg var blevet varslet pr. mail, men jeg var ikke klar over, at det var SÅ meget.
Store stykker af de skønneste stoffer, der matcher hinanden indenfor forskellige farvegrupper!
Og en stak færdige blokke, klar til montering + stof til at montere med! Fantastisk!
Tak Susanne!
Klar til afsendelse i morgen. 35 har swappet (byttet) denne gang, og de fleste har sendt de vedtagne 5 sæt = 10 blokke, syet i Ditzy Donuts mønster og PANG-farver.
Jeg har fået taget på at sortere og swappe dem, så jeg deler dem op i 2 omgange. Så er det mere overskueligt, og jeg kan bedre kontrollere mig selv, så der ikke er nogen, der får deres egne blokke, og at alle får det rigtige antal. Jeg tror, det lykkedes. Her er det sidste halvdel, der er klar til at putte i kuverterne. Jeg håber, at alle 35 bliver tilfredse.