Fødselsdagsbrunch

ebbe Ebbe 11 år med pandekage-lagkage og lys fra Spanien.

 

brunch

Det store lækre brunch-bord.

de 4

Mine 4 ældste børnebørn.

pølser

Brunchpølser og sprødstegt bacon + hjemmebagt brød, min datter er god til at lave mad!

spejlæg

Spejlæg i peberringe

gaver

Gaver, her head-set fra Farmor og Mormor.

cykel

Den allerbedste gave og store overraskelse fra Mor og Far!

helle

Til allersidst fik hundene også pandekager af hundedomptøren.

Dejlig dag – men ærtesuppe at køre i, både derned og hjem. Og så er jeg rigtig skidt af forkølelse, så jeg skal have en “morfar” nu.

Til lykke Ebbe!

Mit næstyngste barnebarn Ebbe bliver 11 år i dag! “Det lille mirakel” – som iflg. lægerne ikke kunne lade sig gøre, men nok bare selv skulle bevise, at det kunne det og helt uventet meldte sin ankomst – til stor glæde for hele familien.030512 ebbe

En lille spirrevit – men tag ikke fejl! Der foregår mange spændende ting inden i hovedet på ham, han kan både danse, bruge sine hænder kreativt – og ikke mindst tænke! Og så elsker han hunde! Han den eneste af børnebørnene, der følger i Mormors fodspor og derfor har arvet min spejderrygsæk

Til Lykke med de 11 år!

Lækker – lækker!

Ja lækker, det er hvad han er, Diki efter vask og føntørring!

nyvasket

 Han var våd og beskidt, da vi kom hjem fra tur i sne og slud. Så det var det rigtige tidspunkt at give ham et lækkert bad med shampoo og conditioner!

Ikke så nemt at tage skarpe billeder, når han ikke kan stå stille mange sekunder ad gangen!

nyvasket 2

Bagefter blev han for første gang føntørret, det kunne han godt lide – efter lidt nervøsitet! 

Men “dæk” – det kan han! Han smækker sig ned – og glemte så lige at kigge på fotografen!

nyvasket 3

 Fin og blød efter børstning! Han skal med til 11 års fødselsdag i morgen, så han skal jo være fin!

Og han var bare så glad!

 

 

Nabohjælp !

snemænd Det puslede udenfor hoveddøren – se nu bare: naboerne, Mads og hans mor er ved at skovle sneen i min indkørsel! Hvor er det sødt af dem!

Mads er en af de børn, der ofte kommer og leger med Diki, så han fik lige lov at “hjælpe” lidt!

Jeg har nogle gode naboer, og nu syntes de lige, at de var så godt i gang, så kunne de tage min indkørsel med! Tusind tak!

Der var ellers isslag på stien i morges, da jeg luftede Diki på vores lille morgentur, men jeg havde det på fornemmelsen, så jeg havde fundet pig-sålerne frem.

Nisser af voks

Prøv at se nogle søde nisser

De er modelleret af voks, som er hærdet i ovnen og så klædt på.

Jytte i Hillerød, som laver dem i flere forskellige størrelser, har en “fortid” i Grønland ligesom jeg, og næsten samtidig – det er meget sjovt, at vi er kommet i forbindelse med hinanden. Vi har boet i den samme del af Grønland samtidig, og har også fælles bekendte! Ja, sådan kan verden være lille og tilfældig. Men det er sjovt at udveksle historier!

Pakkeposten slæber..

..på dejlige pakker! Hold da helt op, hvad hun kom med i morges:

Ja, det var ikke julegaver til mig – men næsten! For udover nogle julekort og garn fra “fru Pigalop” til en gave, så var indholdet af pakkerne:

3 flotte puttetæpper!

Det blå tæppe er syet af en gruppe i Nyborg som fælles projekt.

Og disse 2 tæpper er fra Tove i Nykøbing Mors, som også har syet 30 ens blokke til et tæppe, det skal nok blive flot! Tove sendte også en UFO + et stort stykke stof, som Per i Købmandsgården har doneret til Projekt Puttetæpper, da han hørte, at Tove er tæppetante i det projekt! Tusind tak!

Hjertetæppe fra Vestjylland

Inga og Maren – de 2 myreflittige puttetæppe-syersker har sendt mig toppen til et hjertetæppe, som de har arbejdet på i lang tid. Tæppet er syet sammen af tusindvis af små firkanter 3½ x 3½ cm ! Og alle hjerterne er syet af små rester – bare så flot!

 De 2 kan ikke montere og quilte sådan et stort tæppe, men det skal vi nok finde en til, og så bliver det en gave til et barn på julemærkehjem.

Der fulgte ovenikøbet færdig lukkekant og bagsidestof med!

Min fantastiske Amaryllis

Den Amaryllis, som jeg købte i begyndelsen af november, har nu sin sidste stængel med udsprungne blomster.

Den havde 2 synlige knopper, da jeg købte den, og der kom hurtigst en 3.

De 2 første er væk nu, men den sidste står med 6 blomster – det er fantastisk, at der er så meget kraft i løget. Jeg elsker den lakrøde farve!

Gaver

Det er gavetid – julegavetid, og vi udveksler ønskesedler i familien. De unge mennesker sender ønskesedler med masser af links til diverse netbutikker, hvor de ønsker sig spændende ting og sager – det er sjovt, men man skal også passe på, for det kan tage tid at få noget hjem fra udlandet, og er det f.eks. fra USA el andre lande uden for EU, så kan det blive en meget dyr gave, når PostDanmark lægger told og afgifter på!

Nå men det kan jeg da også! Så jeg har lige tilføjet min ønskeseddel et punkt mere, nemlig en meget praktisk rejse-sytaske ! Den er da smart. Og der kommer ikke told og afgifter på!

Men der kommer også julegaver fra venlige mennesker, uden at man har sendt en ønskeseddel! Jeg tænker her selvfølgelig på Projekt Puttetæpper, som har mange velgørere.

I dag har vi fået 2 store gaver: det ene er toppen til et meget flot puttetæppe med hjertemønster, det er syet sammen af tusindvis af små firkanter 3½ x 3½ cm ! Jeg skal nok få taget billede. Og syerskerne (de er 2 meget flittige damer i Vestjylland) har sendt både bagsidestof og lukkekant med!

Den anden gave fik vi, da Bente bestilte en ny rulle vat (70 meter 150 cm bredt), som vi køber til indkøbspris igennem HANNEs og får leveret direkte med fragtmand, så vi slipper for at fragte den uhåndterlige rulle selv! Hanne havde spurgt firmaet, om de ikke kunne tænke sig at tilgodese vores gode projekt med en julegave – og jo da, vi får en ekstra hel rulle som gave! Er det ikke herligt?!!