Store forventninger

UHH, det er spændende! Ny computer er installeret med fælles hjælp fra sønner og sønnesøn. Jeg bliver helt panisk ved tanken om selv at rode med diverse ledninger, stik, fordelinger osv osv.

Så er det godt, at de unge kan hjælpe mig! Der mangler nogle få detaljer, men ellers ser det ud til at virke.

Jeg har efter megen overvejelse købt en bærbar, men den kan kobles på den større skærm fra den gamle PC, som jeg gerne vil fortsætte med at bruge herhjemme. Til gengæld er både den bærbare computer og tilhørende skærm meget større og betydeligt hurtigere end den lille bærbare, jeg har haft det sidste års tid. Så det ser jeg frem til at få glæde af.

Det er smart, at den ene søn kna indkøbe og klargøre “maskinen” for mig med alt tilbehør, og den anden søn + sønnesøn kan sætte den til de rigtige stik. Og så kan de dels i fællesskab, dels ved fjernstyring via nettet overføre alle data fra den gamle til den nye pc – og det er ikke lidt, skal jeg hilse og sige. Alene mine billeder fylder jo  enormt.

Nu får jeg også automatisk back-up et sted ude på Internettet, idet jeg har lejet mig ind på en dertil bestemt server. Jeg har tit haft mareridt ved tanken om, at jeg faktisk hører til alle dem, der ikke tager back-up, men nu sker det automatisk.

Og nu bliver den gamle PC renset, så den ikke kører så langsomt, og så får svigerdatteren den, det ved jeg, at hun glæder sig til.

TAK TIL HJÆLPERNE!

Patienten har det godt!

Heldigvis har patienten det godt i dag! Allerede hen på aftenen fik hun det bedre og fik lidt at spise, og her til morgen SPRANG hun ud af sengen, da hun havde taget sin temperatur, og den viste 36.8 ! Hun er bare så glad!

Hendes far og storebror kommer i dag for at hjælpe med at installere min nye bærbare computer, som jeg efter mange overvejelser har købt, og som skal bruges både som stationær og bærbar. Den gamle er SÅ LANGSOM, så det gør ondt!

Og så kører hun med dem hjem, så hun også kan få et par feriedage derhjemme. Men dejligt, at hun ikke skal være så sølle, som hun var i går.

Og selv om hun er 11½ år og en stor og fornuftig pige, så føler man jo alligevel et ansvar, når man har hendes “til låns”, så jeg er også glad for, at hun har det godt igen.

Tak for roserne..

..Yvonne!

Sikke nogle ualmindelig smukke roser, jeg har modtaget (digitalt) fra Yvonne..

..som jeg har hjulpet med en lille ting!

Jeg er bare  glad for at kunne finde en løsning, men jeg er da også glad for at vide, at modtageren værdsætter det.

 Og min lille patient har det meget bedre nu og har fået en lille smule at spise, så hun er kvikket op!

En streg i regningen..

.. øv, øv min feriepige er blevet syg og har det rigtig skidt! Hun var forkølet, da hun kom, men ellers frisk nok, og vi hyggede os. Men i dag har hun haft det rigtig skidt, ondt i hovedet og har fået feber. Jeg har selvfølgelig konfereret med hendes Far, og vi ser lige tiden an. Hun har 40.0 i temperatur nu til aften, men jeg håber, den falder, nu hvor hun har fået ½ Pinex. Hun har ingen appetit, men jeg kan godt få hende til at drikke vand og saft.

Morgenekspedition

Det er en hel ekspedition at morgenlufte 2 hunde! De er så søde og venter pænt, til jeg har har fået tøj på, og ingen utålmodighed heller, mens jeg får støvler og jakke – og de snore på. Så spadserer vi pænt over til genboen med gårsdagens avis og derefter en lille tur i kvarteret, så de begge 2 kan få tisset af og “pøllet”. Jeg skal holde godt styr på snorene, for den store laver 2 store portioner og tisser 2 gange, den lille laver 1 portion og tisser mange gange (man er vel en hanhund), så der skal være poser nok i lommen! Det er der.

Så er der morgenmad, men den er jeg nødt til at overvåge, for de får forskellig mad, og den store må ikke spise den lilles mad, den lille må heller ikke spise den stores, for det er for kraftig kost til ham.

Men vi hygger os! Nu er det min tur, og om lidt vågner Christina, så er alle glade!

Diki har fået gæster

Diki har fået besøg af Christina og Bodil ..

..det er dejligt – Diki elsker at lege med Bodil, og Christina elsker at kæle med Diki.

Men hov, Bodil – har du taget Diki’s plads? Der plejer han at ligge ved “Mors” fødder!

Den vilde jagt–

..men så får de et tyggeben hver, så falder der ro på.

Hendes Verden

Jeg har lige købt Hendes Verden – det gør jeg ikke hver uge, men tillægget med patchwork fristede!

Og så er det, at man somme tider bliver skuffet – men ikke i dag!

Der er mange søde idéer i det tillæg, og meget forskellige.

Det her er da flot – og så er det jo en god bekendt, der er leverandør af værktøjet! Flot!

Jeg har faktisk sådan én, og jeg har aldrig brugt den, for den blev købt til et kursus, som jeg ikke kom med på, fordi Søren var meget syg på det tidspunkt. Så nu skal jeg prøve!

Så sparede vi en dyrlægeregning

Så røg den endelig ud, den sidste hjørnetand, som var så genstridig og blev ved med at sidde urokkeligt fast, selv om den ny tand var vokset så langt ud, at den er længere end den gamle.

De 2 første faldt ud for lang tid siden, og den 3. var også lige pludselig væk, men den sidste sad godt nok så fast, at jeg troede, den skulle ud ved dyrlægens hjælp. Faktisk havde vi en tid for ca 1 måned siden, men min gode dyrlæge mente, Diki er for ung til narkose, så vi skulle se tiden an.

Jeg har forsøgt at rokke ved den mange gange, og han gav mig også lov til det, men den sad fast indtil i dag, hvor den pludselig vippede. Så legede vi lidt “ruske-leg” med en sok og lige pludselig blev han helt stille og så så pudsig ud, mens han ligesom smagte på noget – og ud røg tanden på gulvet! Dejligt!

Nu har han ligget i sofaen og gjort sig lækker og ladet sig nusse på maven og “gnavet” lidt forsigtigt i min finger!

I morgen får vi feriegæster – det bliver sjovt! Mit eneste pige-barnebarn Christina og Bodil kommer nogle dage!

Det er godt, jeg har Diki..

..for der er nogle dage, hvor humøret dykker. Jeg ved godt, at det lige i disse dage er, fordi det for 3 år siden var den sværeste periode under Sørens sygdom, de 3-4 uger, hvor han fik det rigtig skidt, og det gik stærkt ned ad bakke, indtil han heldigvis kom hjem fra sygehuset 2 dage, før han døde.

Men når jeg har det sådan, så skal der ikke så meget til, før jeg er ved at “grave mig ned” i dårligt humør. Så savner jeg mine børn og synes, jeg ser dem for lidt – de har jo deres at passe. Og hvis én af dem ringer og har (for) travlt, så vi ikke får snakket ret meget, så bliver jeg ked af det.

Og når jeg så er “nede”, så synes jeg pludselig, at jeg roder mig ud i for meget! og har svært ved at overse alt det, jeg har lovet mig væk til! I dag synes jeg dog, det er sjovt, at jeg “ekspederer” bestillinger videre på Birgiths mønster “Fix og Færdig” – og jeg gør det gerne! Vi er vist oppe på mere end 25 bestillinger nu!

Men så er det, at min søde lille hund kan få mit humør op igen! Han er altså virkelig så sød!

Og der er sket en dejlig udvikling fra, at han altid var bange for, at jeg ville “fange” ham, f.eks. når han skulle have snor på eller have tørret poter, når han kommer ind. Eller når vi skulle ned ad trappen, hvor jeg ikke turde lade ham gå selv, fordi jeg er blevet advaret om glatte træ-trin og fare for dårlige hofter.

Men nu har han lært at gå både op og ned ad trappen, og han klarer det så fint uden at få for meget fart på – og han er stolt af, at han kan selv.

Samtidig har han fundet ud af, at det er for hans eget bedste, at han skal komme hen til mig og få snor på, og han har også vænnet sig til proceduren med at få tørret poter.

Det er dejligt, at han er blevet både så tillidsfuld og samtidig så selvstændig! Jeg var jo blevet advaret om, at en “Tibbe” hopper op i sofa og seng, og mine børn ved jo godt, at her i huset har vi aldrig tilladt hunde i sengen! Men der er jo også forskel på en schæfer i sengen og så sådan en lille blød hund!

Men han bestemmer selv – og det viser sig, at han ofte sover i sin lille kurv ved siden af min seng det meste af natten. Men nu, hvor han selv kan springe op i sengen, hopper han op den anden halvdel af dobbeltsengen, hvor sengetæppet ligger hen over, og så krøller han sig sammen der noget af natten. Den sidste uges tid er det så også sket, at han lægger sig hen over mine ben eller tæt op ad dem (ovenpå dynen) engang i løbet af natten. Jeg tror, at det både er, fordi det er koldt i soveværelset, og pga tryghed. Og det synes jeg er dejligt.

Der var en bekendt, der for nylig sagde som begrundelse for, at hendes lille hund ikke sover i soveværelset: “Nej, det er jo en hund!” Ja, vi er jo forskellige, vores hunde har altid sovet i soveværelset, enten hos børnene, da de boede hjemme, eller hos os – altså på gulvet indtil nu!!

Jeg indrømmer gerne, at jeg synes, det er dejligt at nusse den lille bløde pels til godnat og ligeledes at se ham strække sig søvnigt og velbehageligt, så lang han kan gøre sig, ved siden af mig om morgenen!