Jeg havde sådan håbet, at det ville blive rigtig godt vejr i dag – og det er det sandelig – så jeg vil tage på æble-pluk-selv! Og der er nogen, der har lovet at hjælpe mig.
Æbledag
Svar
Forfatterarkiv: hanne
Så er jeg garderet – hvis ellers…
…jeg kan få lov at beholde dem – mine nye støvler!
Jeg var så heldig, at vores lokale “Sjoos” skobutik havde magen til de 4 år gamle Ecco støvler, som jeg er så glad for. Og det kan muligvis godt lade sig gøre, at reparere kappen, der gnaver mig på de gamle.
Men under alle omstændigheder har jeg købt nye, som ovenikøbet var sat ned fra 1000 kr til 650 kr.
Og så har jeg længe tænkt på, at jeg skulle have et par gode gummistøvler/thermostøvler, og de var heller ikke så dyre, og jeg kan kan godt bruge mine indlæg i dem, det kan jeg ikke i mine almindelige gummistøvler (som er mindst 25 år gamle). De har varmt foer og vil være praktiske, hvis der kommer sne, og iøvrigt til at gå ved søen, hvor der er fugtigt nu.
Diki var meget interesseret!
Han kunne faktisk slet ikke lade dem være!
Den lille tyveknægt!
Han troede liige, han havde reddet sig et nyt legetøj!
AV – av
Mine gode Ecco travestøvler, som ikke har været i brug siden vinter, har gnavet hul på min hæl! Så vidt jeg kan se, er det kappen, der er bøjet, formentlig når jeg tager støvlerne på uden at løsne snørebåndene tilstrækkeligt.
Der er vist ikke andet at gøre end at købe et par nye, men jeg kan jo tage dem med derhen og spørge, om en skomager kan rette dem ud? – eller den, for det er kun den ene. Og så må jeg huske at bruge skohorn.
Jeg kan i hvert fald ikke undvære. Og jeg var desværre nødt til at forkorte turen, selv om det er skønt vejr, så ondt gjorde det.
Det var så lige en ommer!
Hvad skete der så lige her?
Jeg skar efter forkert mål! Firkanterne blev skåret 1 cm for store – spørg mig ikke hvorfor, for jeg har både regnet og målt.
Det skal være rammer til de store firkanter, som jeg har modtaget i noget uens mål, så jeg var nødt til at bruge mindste størrelse, og så blev de små firkanter skåret ud efter det – troede jeg!
Nå, jeg kan godt redde dem uden at behøve at sprætte det hele op (eller kassere). Når jeg deler den midterste sammensyning til 2 x 2, kan jeg skære på siderne, så de passer. Og heldigvis er ikke alle syet sammen.
ØV! Det er en “Pil-op-og-sy-baglæns”.
Victor og puttetæppet
Da Victor fik sit puttetæppe, 1 måned gammel, syntes hans forældre, at det kunne være sjovt, hvis han blev fotograferet på det hver måned.
I går var han 8 måneder, og hans far har lavet denne collage “148 mdr”, af billederne fra han var:
1 måned –
4 måneder –
og 8 måneder.
Det virker – man kan se størrelsen på tæppets ruder.
Herligt – herligt! Sikke en udvikling! Hvor er han altså skøn! Og glad og frisk. Filmer med alle, både kendte og ukendte – og charmerer alle.
Og så kan jeg jo ikke dy mig – jeg har sagt det før og siger det igen: hvor han dog ligner sin Mor og sin Morfar!
Frisbee for hunde
Diki fik en frisbee som gave fra Teresa, og det er virkelig en succes!
Øj, hvor det går – for fuld fart og med flyvende pels..
.. det er altså sjovt!
– her har du den!
Mere af samme slags, tak!
Bolette er færdig og taget i brug
Bolette fra Karen Noe er færdig, vasket og taget i brug, og den er lige så dejlig, som jeg havde håbet. God pasform og lækkert garn: Bourette silke og fin, helt tynd lace merino.
Og så var der lige en fotograf til rådgihedi går – nemlig HANNE, som fik tid under sit besøg på Søndergården til at tage billede. Det der med at fotografere sig selv i et spejl, kan jeg ikke få til at fungere.
Anderledes hundetræning
ØV! jeg glemte fotografiapparatet hjemme i aften, hvor vores hundetræning var henlagt til dyrlægekonsultationen og “Land og Fritid”-butikken. Det var ellers sjovt, og Diki havde en rigtig god oplevelse.
Hos dyrlægen prøvede de enkeltvis at komme op på undersøgelsesbordet og blive befølt af veterinærsygeplejersken, og det tog Diki i stiv arm, han har prøvet det før, og hun bemærkede også, at han tog det helt roligt, da hun undersøgte hans poter, men ikke brød sig om, at hun kiggede ham i munden – det er jo stadig et problem med de hjørnetænder, der ikke falder ud, så han er nok træt af, at jeg bruger mine fingre i munden på ham!
De fik MASSER af godbidder – vi skulle bare fylde lommerne, og der var også gavepakker til os fra flere foder-firmaer!
Derefter spadserede vi på bedste træningsorden hen til Land & Fritid, hvor de måtte prøve at kravle på paller, og trænerne prøvede, om raslende plastic og papir gjorde dem nervøse – ikke Diki! Og så fik de lov at bevæge sig rundt i foder-afdelingen, hvor der duftede godt!
Det sjoveste for os mennesker var, at hundene kom mere i kontakt med hinanden, end de ellers får lov til. De havde godt nok snor på hele tiden, men de kunne godt snuse til hinanden, og jeg var overrasket over, hvilke hunde, der var nervøse, og hvilke, der ikke var. Diki elsker jo at snakke med andre hunde, så der var ingen problemer.
Til gengæld var han pludselig ikke den mindste mere. Der er kommet en ny hvalp på holdet, en kun 9 uger gammel lillebitte terrier (jeg kan ikke huske racen), som behandlede Diki som en voksen hund og hoppede udfordrende op ad ham, ligesom Diki har gjort ved større hunde! Pludselig var han så stor! Der var også en lille bitte cockerspaniel hvalp, trænerens egen avl, som havde fået lov at komme med, der var Diki også blevet så stor!
Jeg var lidt stolt af ham, fordi han opførte sig rigtig fint og gik pænt på spadsereturen. Han er jo begyndt at lette ben, og det er tidligt, kunne jeg forstå. Træneren sagde så noget om, at det måske også hjalp derhjemme? Jeg forstod først ikke, at hun hentydede til renlighed!!! Ork dog – Diki var renlig, da han var 8 uger og 2 dage! Det var meget flot, syntes hun! Dyygtig hund!
Nu fik han lige et flip, da vi kom hjem og “ondulerede” en børste, som han styrtede rundt med, der var nok noget energi, der skulle ud.
Jo, vi både købte, syede og lod os inspirere..
…på Søndergården i eftermiddags, da patchworkholdet fik besøg af HANNE’s + Hannes mor.
Der var knap så god plads i vort nye lokale, men vi klarede os fint, så alle kunne både handle..
..sy..
..og vise frem.
Her er det 2 færdigsyede puttetæpper til børn på julemærkehjem.
Der er flere, der hjælper Rosa med at sy ting, som kan sælges på et julemarked til fordel for børn med Cystisk Fibrose. Bente havde syet disse fine små bokse..
kurve..
..og hjerter
..og en kosmetikpung:
Det var vist lige før, at det var blevet solgt på stedet!
Jeg var også lige nødt til at forevige Elins blokke (som kun er riet, ikke quiltet) i sort med fine gamle mellemværk, hæklede servietter mm. Jeg har jo selv syet noget lignende, men ikke med sort! Det så bare godt ud!
Og så håber vi, at HANNEs havde en god dag og et godt salg, så hun vil komme igen!
GAVER!
Dejlige gaver kom Posten med – og Diki smuttede ud mellem benene på ham, fordi jeg havde telefonen i hånden!, Så det er godt de kender hinanden, så han fik ham ind igen:
Se engang nogle lækkerier til både Diki og mig selv! Fra Teresa, som jeg har hjulpet med en lille ting – hvor er det sødt af dig Teresa!
Og 14 blokke vundet i et bloklotteri på Træf 2011, som Anne har sendt mig efter en efterlysning på DPF’s opslagstavle. Så nu bliver der er puttetæppe ud af disse + de 2, som jeg modtog for noget tid siden. Tak Anne!