Man kan godt være en hønemor…

…selv om kyllingen er en hundehvalp!

Det var planlagt, at Diki skulle have fjernet de 2 hjørnetænder i overmunden i nakose i dag, for at de ikke skal give skæv tandstilling til de 2 blivende, som er godt på vej frem, mens mælketænderne sidder godt fast.

Så vi mødte fastende kl. 8 hos dyrlægen. Men han vil ikke fjerne dem endnu, han mener godt, de kan nå at falde ud af sig selv og vil helst ikke lægge en hvalp under ½ år i narkose.

Så vi slap! Diki for narkosen og indgrebet – og jeg for at være pylret og nervøs! Jeg har faktisk drømt om det i nat.

Så nu skal vi have morgenmad! Og så må vi lege nogle flere “ruskelege”!

Færdig – den lille hjælper til trods!

Trods den lille “hjælpers” indsats – ikke bare én men 2 gange – blev den lækre Karen Noe bluse “Bolette” færdig her til morgen (mens jeg læste morgenavisen!).

Nu skal den have hæftet ender og vaskes, men jeg har prøvet den, og jeg tror, den er god. Den ser kort ud, men udringningen går tilpas langt ned, det giver længde. Og så er der en masse garn til overs (selv om noget af den tynde lace uld er godt og grundigt filtret!), så den kan evt. forlænges, hvis det er nødvendigt.

Ny lodtrækning i Projekt Hyggesokker til børn på Julemærkehjemmet Fjordmark

MARKNO – Go Green har sponseret en flot lodtrækningspræmie til Projekt Hyggesokker til børn på Julemærkehjemmet Fjordmark.

Et helt sæt strømpepinde = 5 økologiske bøgetræsstrømpepinde i alle 9 str. 2½ – 7 !!

Der trækkes lod mellem alle, der har sendt strømper ind (til mig) mellem 1. juni og 1. oktober 2012. Ét par strømper = 1 lod, så jo flere par strømper, der er modtaget, jo flere lodder har man til at vinde disse lækre strømpepinde.

Se mere om Projekt Hyggesokker HER.

 

Jeg troede, jeg så forkert..

..da jeg i eftermiddag så en velkendt ryg passere køkkenvinduet! Men jo, det var sørme min havemand! Der faldt virkelig en sten fra mit hjerte!

Han blev nemlig dårlig – fik et black-out, besvimede, faldt og slog sig for 1½ uge siden, hørte jeg fra hans kone. Det lød lidt alvorligt, måske har han haft en lille blodprop el. lign., det bliver undersøgt. Han er heller ikke helt “grøn”.

Men han er sej! Han er i gang igen. Og glad er jeg – og andre, som han ordner have for. Så nu blev græsplænen slået, den var allerede lidt langhåret.

Og Diki kender ham så godt nu, at han ikke siger en lyd, når han kommer og går ind ad bagporten til haven – men han ikke så glad for græsslåmaskinen, han kan finde ind, når den går i gang!

Det ka’ jeg da igen, Mor!!!

Man skulle tro, at jeg blev klogere – dengang Diki lavede dette her nummer med mig i juli. Men nej! Det kunne han lige finde ud af igen i dag..

..og med endnu værre følger! For den meget tynde Merino Lace bliver ikke sjov at rede ud!

Diki havde det sjovt! Og han var helt klar over, at det ikke var det rigtige at gøre, for han fløj af sted ud i haven med det ene nøgle, mens jeg nåede at redde resten.

Han bliver højere og har fået længere ben – så han kan nå mere. Men han skal den onde dytteme lære, at han ikke må tage noget på bordet!

Kreativ Fritid 2012

Jeg synes, det er sjovt at se alle de forskellige tilbud, der er til kreative mennesker, når man besøger Kreativ Fritid i Viborg, og jeg har været der en del gange.

Men desværre er det svundet ind i de butikker, som jeg interesserer mig for, patchwork og strik. Der er heller ikke så mange smykkeforretninger, som der før har været – jo, noget med perler i lange baner, men de spændende smykker med sten, sølv og lign. er der kun få af.

Der er mange strikbutikker, men der manglede nogen af dem, der plejer at være der. Og ligeledes med patchworkbutikkerne. Men selvfølgelig var HANNEs patchworkbutik der med sit altid fristende udbud!

Det forlyder, at hun har stor succes med sine halskæde-kits af lynlås-skydere! Ja, det er da et sjovt alternativ! Jeg havde lovet at købe mønsteret til Månedstæppet 2012 med de kulørte huse til én, der gerne vil sy det med egne stoffer. Det er smart, at man kan købe hele mønsteret med alle skabeloner!

Og der lå også en stor pose med en UFO og ventede på mig fra en af Hannes kunder.

Jeg gik efter flotte og sjove knapper, og dem fandt jeg her hos Else Rasmussen. 

Jeg skulle bruge én stor knap som pynt på en valket taske, og jeg købte en af de hvid/pink blomsterknapper begest til højre.

En dejlig strikbutik, som jeg før har handlet med, fandt jeg her: Gårdbutikken Rosenlund med masser af lækkert garn og opskrifter (også uden at man behøver at købe garn!). Jeg købte et strikkekit til “Glade striber” + opskriften i børnestørrelse “Glade ministriber”. (Øverst til venstre i billedet)

Der er også altid gode tilbud, f.eks. i Geilsk’s garn

Og dejlige modeller.

Og så var det, at jeg – igen! – blev forarget og vred, da jeg i en anden strikkebutik så, at en populær model i vendestrik blev solgt som kopi! Altså vesten i vendestrik fra Katrinelund var strikket og udstillet, og man kunne købe garn og opskrift – men opskriften var direkte skrevet af efter originalen og uden angivelse af designer!!! Det er jo tyveri! Jeg bliver sur, når jeg ser det, og jeg fandt ud af, at en dame, jeg stod ved siden af, også genkendte den og vidste, hvor opskriften kommer fra.

Der var mange mennesker, og det er jo dejligt. Det er også fint, at man samler så mange forskellige fritids-interesser, der var jo også biavl, træsløjd, papirsløjd og meget mere, og der var som sædvanligt en flot udstilling på scenen.

Diki har ikke glemt…

…sin mor og familien i Viborg!

Er de ikke skønne? Diki og hans mor Lukla i orangeriet hos Susan og Jesper i Viborg!

“Mor” Susan’s lille prins ku’ også huske..

..at det er hende, der har lært ham “Tibbe-nysser”!

Dejlige mor Lukla legede kærligt med sin “lille” søn – nej han er ikke så lille mere, men det var dejligt, at hun fuldstændig accepterede ham og gerne legede.

Jow, gamle “onkel” Sherpa var der også!

Diki og gamle onkel Sherpa. Foto Jesper Durup

Det var så heldigt, at Susan og Jesper havde inviteret Diki på besøg, mens jeg var på Kreativ Fritid messe, så de fik rigtig tid til at tumle og lege! Og inden vi kørte hjem, var jeg inviteret på kaffe i deres dejlige have og orangeri, hvor jeg kunne fortælle om Dikis udvikling og få gode råd!

Det var en meget dejlig eftermiddag – tusind tak for sidst!

Lukla og Diki vogter indgangen til Orangeriet! Foto: Jesper Durup.

Dobbelt oplevelse

Lørdag tager jeg til Kreativ Fritid i Viborg, som jeg har gjort gennem flere år – der er så meget spændende at se.

Og så er jeg så heldig, at Diki og jeg er inviteret til at besøge hans opdrætterfamilie Susan og Jesper og hans Mor Lukla og “onkel” Sherpa. De har endda foreslået, at Diki kan være hos dem, mens jeg er på messe – hvor heldig kan man være?

Det bliver spændende at se, om han kan huske dem, og hvad hans mor siger til ham – den lille frække søn, der ikke er så lille endda mere.

Tænke – tænke..

..og gennemse “lageret” for at finde de rigtige farver – efter den proces, hvor mønsteret skal bestemmes.

De store lapper (20 x 20 cm) med skrevne og tegnede hilsner til lille Cornelius på hans dåbsdag skal være hovedsagen. Men hvad så mere?

Jeg har tegnet forskellige muligheder, og jeg har fundet alle mine stærk blå og turkis stoffer frem + de reststoffer, jeg har fået med (bagerst).

Nu har jeg så bestemt mig for firkanter 5 x 5 cm af de forskellige blå/turkise stoffer, syet sammen i 2 rækker imellem de store firkanter. Det giver en pæn størrelse, og så en smal kant udenom. Spændende, om det bliver, som jeg har tænkt mig?