Jeg har aldrig set noget lignende! Men der er styr på det -prøv at se dette link.
Og jeg troede, at JEG havde meget stof!
Jeg har aldrig set noget lignende! Men der er styr på det -prøv at se dette link.
Og jeg troede, at JEG havde meget stof!
..og den måde, han støtter sin kone på! Det er helt klart ikke en ønskesituation for nogen af dem, at graviditeten med deres ønskebarn får et kaotisk og usikkert forløb nu i de sidste uger. Og især hun er ked af det – det er også hende, der har ubehag, smerter og usikkerhed i forbindelse med det for høje blodtryk og andre ubehageligheder.
Men han støtter hende fantastisk, så vidt jeg kan følge det, og gør alt for at holde modet oppe. Er heldigvis også meget realistisk mht en evt. tidlig (nu ikke for tidlig) fødsel.
Mange vordende fædre mener nok, at selv om de har deres andel i barnet, så er alt det med jordemoder/læge-besøg konens afdeling. Jeg ved godt, at meget har ændret sig, siden jeg fik børn, hvor det var en sjældenhed, at faderen var med til fødslen (Søren var med efter mit ønske). Det var også holdningen hos yngstesønnen, at han ville med til scanninger og andre vigtige ting, men ellers var det ikke tanken, at han skulle med til alle rutineundersøgelser. Den holdning tror jeg, at mange nutidige fædre har.
Nu blev forløbet mere kompliceret, og han har i den grad bakket op – selv om han synes, det er hårdt at sidde på umagelige stole i venteværelser i timevis!
Nu er svigerdatteren indlagt igen – for 4. gang siden Nytår – og selv om hun gerne ville være derhjemme, så er det nok også det mest trygge, og han har været ved hendes side det meste af både dag og aften de sidste 2 dage (der bliver brugt nogle omsorgsdage/afspadseringsdage). Jeg kender dem begge 2 godt nok til at vide, at det betyder meget for hende, og han er glad for at kunne støtte.
Noget tyder på, at den lille gut, som har det helt fint og har opnået en acceptabel vægt, vil få fremskyndet sin ankomst ret snart og i hvert fald indenfor de næste uger, i stedet for om 1 måned som forventet.
Åh, det er en nydelse! Efter at have kæmpet med den gamle rundpind, som havde nogle ubehagelige bittesmå knæk og ikke ville rulle sig ud, har jeg nu taget den nye KnitPro 80 cm i brug til ærmer på den lille trøje med elefanter, som svigerdatteren har ønsket sig. Jeg strikker MagicLoop til ærmer og strømper, men var faktisk gået tilbage til strømpepinde, fordi den rundpind drillede.
Det er den gamle pind nederst, den type har noget metaltråd indvendig, hvorimod KnitPro er kraftig plastik, der holder faconen bedre, så vidt jeg kan bedømme.
Den lille familie tilbringer hver eller hveranden dag på sygehuset i øjeblikket, det er selvfølgelig lidt træls for dem, men også en betryggelse, at mor og barn hele tiden er under skarp observation.
Jeg skrev tidligere om problemer i den internationale SWAP, hvor jeg før første gang ikke modtog månedens 2 Hexagon Flowers efter planen.
Jeg fulgte den nye mulighed for at “rykke”, og fik straks svar fra min december swapper, at de er på vej, postet 31. december i Australien! Der har ovenikøbet været billede af dem på bloggen, men uden modtagernavn, så jeg havde ikke set, at de var til mig.
Så nu kan jeg glæde mig – både til at modtage dem (der er lang vej fra Australien til DK) og over, at jeg stadig er med i swappen uden problemer.
Det er ærgerligt for de, der selv sender, men ikke modtager.
Det er en god artikel, Familie Journalen har i dag, om Projekt Puttetæpper, børnene på Julemærkehjemmet Hobro med deres tæpper og med Mona og hendes gruppe, der syr mange flotte tæpper til Hobro.
Det er ingen hemmelighed, at jeg tror på, det virker med omtale! Det er ikke altid så let, men når resultatet er godt, er jeg glad! Og vi kan håbe, at endnu flere vil være med! Artiklen er på 2 sider – dette er bare den ene.
Jeg er jo med i en international SWAP, hvor vi swapper/bytter Hexagon Flowers, 2 om måneden. Jeg har også været med i “Bedstemors blomster” som jo går ud på det samme, men hvor jeg lavede 10 hver måned. Den sidste er jeg stoppet med, jeg må jo hellere få lavet noget af alle de “blomster”.
Det er bare lidt sjovt at være med i den internationale, hvor det er “Hexies” fra mange sjove steder, man modtager, der er mange fra Australien og USA.
Men efter at have været med 1 år, har jeg for første gang oplevet, at jeg ikke har fået de 2 Hexies, jeg skulle modtage i december.
Det er åbenbart et problem, som flere er stødt ind i, og det er jo ærgerligt, når man selv sender hver måned Det er ikke den samme, man sender til, som man også modtager fra. Vi har en liste, og Jane, der styrer det hele, lægger et kæmpestort arbejde i det. Hun har skrevet om det på bloggen og bedt os om at maile til den, vi skulle have modtaget fra, ligesom hun opfordrer til enten at skive på bloggen, når vi sender (det gør jeg) el. i en mail til modtageren, når vi sender. Eller f.eks. hvis vi er blevet forsinket.
Nu har jeg mailet til den person, der skulle sende til mig i december, så må vi se, hvad der sker.
Der er flere, der har meldt fra af denne grund, og det er synd, men det er som med kædebreve: der skal kun én til at ødelægge det for andre.
I den danske Bedstemors blomster, sender man til én person, som bytter rundt, og så får man samme antal tilbage, som man selv har sendt. Det kan ikke gå galt.
Jeg er helt stolt over, at Dorte har ladet sig inspirere af mine “Hønsetriktæpper” til at strikke det ene efter det andet af slagsen, Det sidste er meget gennemtænkt med mange symboler, det kan ses på Dorte blog “Dortes strikkerier”
Så var vi igen en lille formiddagstur på farten, Whisky og jeg – han elsker at komme med ud at køre bil. Det er rart, at HANNE har åbent om søndagen , hvor der ikke er så megen trafik.
Hos Bente i Østbirk hentede jeg en stor stak pladevat, som skal sendes med ud til monteringstanterne, når de skal til at samle puttetæpper af de årsblokke, som strømmer ind i øjeblikket. Så fik jeg også taget billeder af alt det stof, Helene Juul har sendt med Pia, som også medbragte 3 færdige tæpper + 2 UFO’er, som Bente med vanlig flid vil lave færdige.
Og så var vi i Vejerslev, hvor jeg indløste det gavekort, jeg fik i julegave af datteren. Et meget stort skærebrædt, som jeg har ønsket mig meget længe. Det skal snart blive inviet!
Jeg skulle også have nogle småting; synåle, et nyt skærehjul (nu kan jeg ikke slibe det gamle op mere), nogle lim refills og et stof-viskelæder. Som ofte før havde jeg også huskeseddel med fra en på Søndergården, som vidste, jeg skulle derop.
Den lille bitte trøje i vendestrik har fået knapper, er vasket og klar sammen med djævlehuen str. meget-lille. Jeg har brugt en meget gammel opskrift fra Gavstrik. Denne trøje sidder rigtig godt. Strikket i LANG Bebé superwash. Forbrug: 76 gram til trøjen og 16 gram til huen.
Det blev til endnu en tur og en kort indlæggelse på Hvidovre for svigerdatteren i nat – de har klippekort til svangreafdelingen, siger den vordende far.
De er hjemme igen og har det godt, men har atter fået bekræftet, at hun ikke skal regne med at gå tiden ud. Jamen hver dag må være til indtægt for “lillemanden”.
Så jeg må lige have hæftet ender på den lille hue og syet knapper i trøjen, og så vaske begge dele, så det er klar.