Bilen er pakket..

..med ca halvdelen af de 66 skønne puttetæpper, som bliver afleveret på Fjordmark i dag – de øvrige samles op undervejs.

Dertil kommer 38 par hyggesokker!

Jamen er det ikke fantastisk! Og vi troede, der først blev tæpper nok til julegaver til næste år…

 

 Nøj, hvor jeg glæder mig!

Jeg bliver rørt..

..når jeg i dag helt uventet modtager en stor kuvert med 4 par dejlige sokker:

..fra Jytte, som har læst her, at jeg tager hyggesokker med til Fjordmark i morgen!

De skal jo gerne bruges, i stedet for – som Jytte skriver – at de blot ligger og fylder i hendes skab!

Det er en skam, at Projekt Hyggesokker er gået i stå, og jeg er ved at undersøge, om vi kan få det i gang igen, til glæde for børnene på Julemærkehjemmet Fjordmark. Skriv til mig, hvis du også har strikket nogle sokker, du gerne vil glæde børnene med. Du kan skrive på hanne @ kludekoner.dk (fjern mellemrum) eller lægge en kommentar her på bloggen. Så kontakter jeg dig.

November Bedstemors blomster

Da Lene, som swapper “Bedstemors blomster”, var her i går, havde hun som aftalt mine 10 Bedstemors blomster for november med (så sparer jeg portoen denne gang).

De er rigtig fine, og med henblik på, at jeg har besluttet mig for at montere dem efter mønsteret med foldeteknik, er jeg glad for, at de er i lyse farver. Jeg må snart se at komme i gang! En af fordelene ved mønsteret er jo også, at jeg kan vente med at arrangere dem, indtil de 6-kantede, foldede blokke med blomsterne applikeret på, er syet. Jeg vil jo fortsat modtage flere blomster / hexagon flowers både fra denne hjemlige swap og den internationale.

Sokker – sokker – sokker

Da jeg kom hjem i går ventede der hele 6 tykke kuverter med hjemmestrikkede sokker!

De 2 kuverter indeholdt tilsammen 6½ par strømper, strikket af kusine Pia til svigersønnen og hans 2 sønner – de elsker hjemmestrikkede sokker, og jeg har meget lækkert strømpegarn, som Pia gerne vil strikke af. Hun strikkede sidste år 16 par til dem, og disse er strikket af resterne! Det er da flot. Det ½ par = 1 sok i den mindste str. til Ebbe har hun brugt til at måle efter, der var ikke garn nok til 2! Men jeg er så heldig, at jeg har fundet et nøgle af det samme garn på “lageret”, så der kan blive en makker.

Jeg er meget sikker på, at familien bliver meget glad for de fine sokker – dejligt, at du vil, Pia!

De 4 øvrige kuverter rummede…

…ialt 29 par store, lækre sokker fra “Projekt Hyggesokker”, som jeg skal have med til Fjordmark på torsdag. De er strikket af forskellige strikkere rundt i DK, som gerne vil hygge om børnene på julemærkehjemmet Fjordmark.

De skal nok vække glæde!

Fødselsdag med grimasser og grineflip

Så dejlige var gårdsdagens 15-års fødselar Frederik og hans fætter Christian + gode veninde Malle…

..da vi fejrede hans 15 års fødselsdag – som samtidig var forældrenes kobberbryllup (men det fejrede de ikke – det var Frederiks dag), med en dejlig middag med lammgryde med kikærter efter Frederiks ønske.

Men så gik der pludselig grin og grimasser i det!

Og de skulle bare overgå hinanden..

..den ene mere skeløjet end den anden..

Og så blev det ikke bedre af, at familiefaderen ved desserten, da han ville fortælle dem, hvad valgmuligheder, der var, kom til at bytte om på de 2 stavelser i “Is-pind“,
som lå i fryseren!

 

 

 

Han havde en god dag…

…og det havde mor’en også (gad vide, hvad Whisky tænkte?)

Til lykke Frederik, med de 15 år!

15 år i dag! Det er Frederik, mit ældste barnebarn, som vi måtte vente længe på – men endelig – og så var han SÅ længe om at komme til verden.  Da dagene gik, lagde vi en plan for Mortens Aften, så vi kunne komme med en færdigstegt and med tilbehør – men den måtte vi spise derhjemme, mens vi sad ved tlf. og ventede på besked – og kun nippede til rødvinen, så vi kunne køre for at se vores 1. barnebarn. Det blev over midnat, før en træt nybagt far ringede, så det blev først næste dag, at 2 hold nybagte bedsteforældre mødtes på sygehuset for at beundre den lille dreng og glæde os med forældrene.

Nu er han en lang dreng, som kommer hjem fra efterskolen for at blive fejret – jeg glæder mig! Til lykke!

Mangler kun søm

Så blev lukkekanten syet på puttetæppet, den mangler at blive sømmet, men det er hyggearbejde.

Det er puttetæppe-blokken fra 2009, som en har syet blokke nok af, til at der kunne blive til et helt tæppe. Jeg har monteret og quiltet tæppet. Det er ét af dem, man bliver glad af at se på. Så nu kan det også komme med til Fjordmark på tirsdag.