Fødselaren kan lide sit tæppe!
Et voksent "puttetæppe"
3
Forfatterarkiv: hanne
Afsløring af overraskelse
Jeg nåede det lige akkurat, selv om maskinen ikke ville sy i batikstofferne! Så nu kan jeg afsløre, at tæppet er en overraskelse til yngstesønnen på hans fødselsdag i dag! Han har længe ønsket sig et “sofatæppe”, og fornylig sagde han, for at være i god tid, at han ønskede sig det til sin runde fødselsdag i 2011!
Da vidste han ikke, at jeg allerede i marts til formålet havde købt en pakke “Jelly Rolls”, farver Cappucino, på Håndarbejdsmessen i Lillebælthallerne, hos Kirstens Quilt !
Jeg er meget, meget tilfreds med resultatet – men der var godt nok knald på med at samle det i søndags og i går med quiltningen! Det skulle jo sendes, så det kunne være fremme i dag. Jeg nåede det, jeg nåede også at få det fotograferet. Jeg er så heldig, at genboerne har en høj træterrasse, der er meget velegnet til formålet, og de stiller troligt op og agerer fotostativ, hver gang, jeg skal have større tæpper fotograferet!
Stoffet til kanter og trekanterne er fra HANNE’s og passer fuldstændig til det øvrige. Lukkekanten er samme stof som bagsiden, også fra HANNE’s, det fås 270 cm bredt, så det kan bruges til selv store tæpper uden at sy sammen.
Jeg har quiltet diagonalt med en luftig 3-stings zigzag-søm. Og med alt det besvær jeg ellers har haft, så var det bare lykken, at quiltningen gik som en leg!
Nu håber jeg, at den unge mand bliver glad!
Til lykke til Nicolaj!
Yngstesønnen har fødselsdag i dag – Hjertelig til lykke!
Der venter ham en overraskelse i aften, det kan han så lige tænke lidt over! Hav en god fødselsdag med travlhed på arbejde.
Flere hyggesokker!
Jeg må da vist have fået ryddet godt op i mit strømpegarn! For jeg har lige fået et billede mere af hyggesokker til børn på Julemærkehjemmet Fjordmark, som Grethe har strikket af garn fra mit lager!
Jeg falder sommetider (!) for en fristelse, hvis jeg får et godt tilbud eller ser noget flot garn, men jeg strikker faktisk ikke så mange sokker selv. Så er det dejligt, at andre vil!
Flotte sokker, Grethe! Jeg er sikker på, at de bringer glæde i Kollund, og det er jo det, projektet går ud på.
Ragsokker af restegarner
Se bare her, hvad Susse har fået ud af alle mine rester i strømpegarn! Det er virkelig imponerende, og hvordan dælen hun har fået sokkerne i hvert par ens, når det bare var rester af en masse nøgler, hun fik af mig, det forstår jeg ikke!
Sokkerne er strikket med dobbelt strømpegarn til “Projekt hyggesokker” og bliver givet til børn på julemærkehjemmet Fjordmark, et projekt med inspiration fra Projekt Puttetæpper, som Susse er aktiv medlem af. Læs nærmere her hvis du vil være med – restegarn eller ej! Og prøv lige at se, hvor lidt, der er tilbage af garnet (ved kruset, hvis du ikke kan få øje på det).
Jeg er sikker på, at de lækre tykke sokker vil bringe glæde!
Dagen derpå
Det er dagen derpå! Men nu er der ryddet op, alle har hentet deres borde, stole, parasoller osv, grillen er sat på plads, opvasken er klaret, gulvet er støvsuget for hundepoter og børnefødder, så nu er det tid at slappe af.
Det blev en rigtig dejlig nabo-grill-fest! Vejret var helt perfekt, nogle ganske få dråber regn, mere blev det ikke til. Maden, som de forskellige havde lavet var meget, meget lækker..
..den store gamle grill fungerede stadig fint, kød og brød fik, hvad der skulle til..
..det er dejligt, at der er kommet børn til igen..
.. bagefter drak vi Sørens whisky som Irsk kaffe, som vi har gjort før!
Så overtog Marie fotograferingen!
Emma vaskede op!
Mads kunne grille “Marsh Mellows” over gløderne, men kunne også bruge “Skumfiduserne” til andet!
Der blev også spillet “UNO”..
Emma vaskede stadig op..
Og hvem blev ved lige til midnat?
Nabo-grill-fest
Så er grillerne tændt til årets nabo-grill-fest, som vi holder på skift på hinandens terrasser en eftermiddag/aften én gang hver sommer. Selv de sidste 2 år, hvor Søren ikke var så frisk, lykkedes det.
I år er det min tur til at lægge terrasse til, og borde og parasoller står klar nu ved fælles hjælp.
Jeg kan jo ikke selv slæbe borde eller tage den store grill (som ældstesønnen smedede, da han gik på Teknisk skole og som hans far var så stolt af!) frem, men der er hjælpende hænder nok. Vi fordeler også madlavningen imellem os, så der er ikke meget besvær for mig.
Og heldigvis kom min havemand i går og gik hele haven igennem, så der er fint over det hele. Jeg har også fejet carporten, så hvis det skulle regne, rykker vi det hele derom. Det har vi været nødt til flere gange i løbet af de efterhånden mange år, vi har haft denne tradition.
I år er Søren væk, men vi har fået nye naboer, og der er kommet et par mere til, så nu er det alle 6 familier i vores “vænge”. Det skal nok blive hyggeligt. Jeg glæder mig!
For lidt og (for) meget
Nu er de her! Hindbærrene – og lidt har også ret! Én række er uskadte, mens langt den største del af buskene ikke er værd at vise flere billeder af! Så der bliver ikke meget til syltning i år..
..det bliver vist fra hånden og i munden i år! Måske lidt råsyltede hindbær – men jeg må bare nyde dem, der er!
Til gengæld tror jeg, at blåbærrene vil sætte alle rekorder i år – også selv om der mangler 4 buske, som yngstesønnen flyttede til Brøndby i det tidlige forår, og som allerede står pænt med bær derovre!
De er selvfølgelig kun grønne endnu, men der bliver virkelig mange!
Heldigvis kender jeg flere, der er interesserede i “selvpluk”. Men jeg glæder mig også rigtig meget til selv at høste og spise hver eneste dag i den lange sæson, disse storfrugtede amerikanske blåbær har. Buskene er mere end mandshøje, bærrene smager helt vidunderligt, og de er allerbedst friske, selv om de også er kan bruges frosne eller i syltetøj.
Det lykkedes
Sådan! Kanterne blev syet på uden spor problemer – enten fordi det kun er ét lag batik + alm. bomuldsstof, eller fordi jeg skiftede tråd!
Nu mangler monteringe og quiltning.
Det lykkedes – men hvor svært skal det være?
Det lykkedes at få alle blokkene i batikstof syet sammen, men det gik ikke stille for sig! Gang på gang på gang…kørte nålen fast, lavede “rya” og knækkede tråden, og det var med bulder og brag HVER gang. Jeg blir simpelthen så forskrækket hver gang, fordi det lyder så voldsomt, og jeg skynder mig at trække fingrene til mig, selv om der altså ikke sker noget med mig – heller ikke fingrene.
Jeg gad vide, hvad der er galt, men tilsyneladende er det, når jeg syr i batikstoffer, også selv om jeg syr med Schmetz quiltenål og syr lige så forsigtigt! Det går godt et stykke tid, og så pludselig -av-av-av, så er den gal igen.
Nå men nu er toppen syet sammen og jeg skal til at sy kanter på, og kantstoffet er ikke batikstof, så nu er jeg spændt på, om det går bedre? Jeg tror, jeg vil prøve at skifte til en anden tråd, og se, om det kan hjælpe?
Men ellers ser det da meget godt ud, ikk’ ?
