Lækkert garn!

Fra Bente B. har jeg købt dette helt vidunderlige, superbløde, håndspundne  garn. 415 gram 100% merino, løbelængde 325/100 gr. Jeg kan næsten ikke vente med at komme i gang, men jeg har et par projekter, der SKAL være færdige først. Jeg vil strkke en dejlig sweater med snoninger til seje Frederik. Og han har godkendt det og synes også, at det er meget lækkert. Jeg har nogle opskrifter, jeg vil kombinere, så jeg selv designer en flot trøje. Det har jeg gjort før, for flere år siden i voksen str.

Det bliver en sej omgang at få det vundet op, jeg har nemlig hverken krydsnøgleapparat eller garnholder! Men jeg kan måske få en til at holde?!

De sidste projekter

LEGO-projekterne blev færdige i går aftes. Begge drengene er utroligt dygtige til at bygge med LEGO. Vi har set det med den store mange gange, men jeg skal love for, at den lille også er fingerfærdig, forstår tegningerne og kan selv! Så i morges, endnu i nattøjet, blev der leget med de færdige maskiner. De havde jo købt noget, der passede sammen – meget smart.

Senere på formiddagen tog Morfar en af kasserne med modeltog frem for at vise Ebbe det. Han er nok den største tog-entusiast i familien, og den mest mekanikinteresserede, men han har aldrig set Morfars tog, som ligger pakket ned. Nu har vi snakket med hans Mor og Far om, at hvis de kunne finde et permanent sted til en stor plade eller bord, så kunne han måske starte med at bygge en bane. Det har vi aldrig selv haft. Da vores drenge fik lov at lege med det, var det på gulvet, og det dur ikke, støv og nuller ødelægger vognene.

Og nu er ferien her så  slut. I morgen skal Ebbe ud og køre med rigtigt tog sammen med sin Mor, så faderen har hentet dem. Det har været nogle dejlige dage!

Og nu hviler Morfar sig, og her sidder jeg så med en sørgende og dødtræt hund ved mine fødder! Han er altid helt ulykkelig, når de rejser hjem. Så nu sover han hele aftenen, og så må vi jo være lidt ekstra gode ved ham!

Skattejagt på Industrimuseet

Drengene og jeg har været på Industrimuseet i Horsens i dag, hvor der i vinterferien er arrangeret skattejagt med GPS !

Den lille er helt tosset med al mekanik, så det var stort at se alle de gamle, store maskiner, knallertudstillingen,

– og at snakke via parabolantenne med storebror i den anden ende af hallen

Med GPS var de på skattejagt rundt i terrænet, hvor de kunne hjælpe hinanden –

Den lille kunne finde vej med GPS’en, den store kunnne skrive løsningen på opgaverne

 

 

 

 

 

Men det sjoveste var vist den gamle telefoncentral

 

 

 

 

 

 

Den virker!

Der blev også tid til en tur i butikker, og udsigten til en afsluttende tur i en legetøjsbutik kunne godt få 2 livlige drenge til at opføre sig rigtig stille og pænt, men Mormor klarede sine indkøb! Så nu bliver der bygget med LEGO ved spisebordet. For de havde jo tjent penge ved havearbejde, og de skulle bruges!

Underholdning af feriebørn

Det er ikke svært at have feriebørn i den alder, når man har et par computere! Det største problem er at sætte begrænsninger! – nå men det er jo kun et par dage, så vi er ikke så strikse, som forældrene kunne ønske.

-og de bliver passet godt på!

 

Der bliver nu også både gået ture og leget udendørs. Hunden er lykkelig, når drengene går ud og kaster med en pind til ham.

Og det er slet ikke til at stå for, når den “bette” Ebbe lige kommer susende, efter at han er kravlet i seng: “Jeg skal lige give Whisky et godnatknus”, og så finder ham ude på hans faste yndlings-afslapningsplads i gangen!

Godnat Ebbe!

 

Seje Frederik

Frederik og Ebbe er på vinterferie her i nogle dage, og det går livligt for sig! Hunden er fuldstændig ekset med de drenge, og de leger med ham både ude og inde – og så tager han sig lige en slapper indimellem!

Seje Frederik!

Frederik kom næsten direkte fra D-A-D koncert, dem er han virkelig vild med. Det var hans julegave, og han kunne ikke have fået nogen bedre.

 

Og så var han så heldig at rende på den ene hans idoler, trommeslageren Laust Sonne – det var stort!

Langtidsbrugbar babyvest

Jeg fik et par dejlige billeder i dag af Tristan, som jeg strikkede en lille vest til i barselgave for lige 1 år siden. Han fik den, da han var på besøg med sin Mor i Vitus Bering Quilterne til syaften, kun 1 uge gammel.

Hans Mor har fortalt mig, at han har brugt den meget, og han kan sandelig stadig passe den, nu få dage efter at han er fyldt 1 år! Er han da ikke dejlig!

Den er strikket af 6-trådet Hundertwasser-strømpegarn efter en Mystery-opskrift fra Marianne Knorborg.

Jeg har fundet den!!

Jeg har fundet en hjemmeside, som var blevet væk for mig, og som jeg savnede meget!

Jeg ved ikke, hvad der var sket, men adressen, som jeg har haft under “foretrukne” i flere år, og som jeg brugte ofte til at finde inspiration til mønstre, havde pludselig skiftet ejermand, hvordan det så kan gå til!

Men – hvor tosset kan man være? – jeg har aldrig tænkt på, at jeg kunne google den! Det kom jeg i tanker om, da jeg var lige ved at falde i søvn i nat – jeg stod dog ikke op! Det var først nu til morgen jeg fik Google sat på arbejde, og vips, så var den der selvfølgelig. Den er simpelthen så god, og jeg deler den gerne. Den er på engelsk, men for dem, der ikke mestrer dette sprog, er der gode illustrationer. Der kommer et nyt mønster hver måned, og alle de ældre mønstre ligger under “QAF archive” i venstre side – og der er mange!

Adressen på Quilting Arts Forum er her: http://quiltingartsforum.com/

God fornøjelse!

Halv-marathon – i Patchwork???

Marathon i patchwork har vi hørt om: man syr hele natten – måske med et fælles tema, har evt soveposer med, spiser noget lækkert, drikker noget rødvin, går omkuld, når man ikke kan mere. Men en HALV-marathon?

Jo, man syr – ikke hele natten – men så længe man har lyst, sender bud efter pizza og salat, drikker rødvin, og går hjem lige før man går omkuld!

Det gjorde vi i går i Vitus Bering Quilterne, og det var helt utroligt hyggeligt! Vi er ellers en stor gruppe på omkring 85 medlemmer, der syr i et lokale på et plejecenter ca én gang om måneden, og vi plejer at være så mange, at der er trængsel. Det var der så ikke til vores halv-marathon, men til gengæld kom vi hinanden mere ved! Der var ikke noget fælles tema, men jeg havde lovet at vise “Ditzy Donuts” blokken, som skæres med en fri teknik og sys på maskine.

 Annie holder tungen lige i munden, så hun ikke bytter rundt på strimlerne!

 

Lene trimmer efter de første sammensyninger

 

 

 

 

 

 

 Så kan man producere sådan en start på et tæppe!

 

 

 

Jane arbejder med en anden symaskineteknik og syr japanske lygter

 

 

 

 

 

– og får dette flotte resultat:

 

 

 

 

– der må foreviges!

 

 

 

 

 

 

 

Traditionen tro har man også sine færdige ting med til fremvisning – som Henriette, der har fået sin flotte BOM “Autumn Splendor” færdig og har bekostet en flot professionel quiltning på den. Se flere detaljer her.

 

 

Kaffe Fassett stoffer er meget populære, f.eks. i Lones variation af “Sea at storm”-mønsteret

 

 

 

 

 

 

– eller i formand Alice’s forberedelser til en Ricky Tims’ quilt i flotte farver

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Solveig glemmer ikke rødvinen!

 

 

 

 

 

 

 

– og Signe får tid til både at lære den nye blok,

og til at vise, at hun snart er færdig med quiltning på sit flotte “Solsikker i modlys”, som hendes mand købte mønsteret til i en patchworkshop på Quiltefestivalen 2007, for at hun kunne sy noget andet end grydelapper!

 

Det var en dejlig aften, og de sidste drog først hjemad ved midnatstid!

Bedstemors blomsterhave færdig

Indrømmet: sekskanter er ikke det bedste jeg ved at sy! (Det er lidt besværligt!) Men det er da yndigt! Og nu blev det færdigquiltet og klar til den ene af 2 små tvillingedrenge, som forventes at arrivere meget snart.

Det har været hyggeligt at sy, og de skønne Liberty stoffer er jo bare så lækre!

Der var stof nok til bagside fra en lyseblå ternet kjole, der har tilhørt Mormoderens mor, så der er dejlige minder syet ind i tæppet.

 

Jeg har suppleret de blomstrede stoffer med lidt mindre blomstrede for at give karakter, det er vist lykkedes meget godt. Alt er håndsyet over papskabeloner, og håndquiltet.