Det har givet et helt nyt livsindhold for ældstesønnen at få sin egen symaskine (med broderi tilbehør). Det er utroligt, hvad han kan lave på den!

Han syede i efteråret (på min symaskine) en varm kørepose til Genny’en (segway-kørestol), med indbygget “hul” til styrestangen, foret og flot quiltet af bævernylon. Med tittekanter og lynlås.

Han synes, det trækker lidt igennem den i blæsevejr og frostvejr. Så nu har han også syet en inderpose! På sin egen maskine, som han har fået i mellemtiden.

Lavet med en stol for at få pasform! Og uden at han ved, hvad “knude-quiltning” er, er det faktisk den metode, han har brugt til at quilte med, så der ikke er nogen stikninger, der kan slippe luft igennem! Her er det knappenåle, der markerer, hvor der skal punkt-/knude-quiltes.

Han har været uheldig at blive påkørt, så bilen har fået en skramme, der skal udbedres på værksted i denne uge, men så kan han køre til bassin-træning i Sundhedshuset på Genny’en i alt slags vejr!

Skal jeg lige tilføje: Han er absolut selvlært! Han er udlært klejnsmed og har arbejdet som mobilkran-fører/montør og brandmand. Men kreativ har han altid været!

Fra Uldféen har jeg modtaget nogle “liner”, som man kan sætte maskerne på, når man har brug for at lade dem hvile. De er godt nok smarte! De er tynde og hule og af blød plastik, så man kan lirke en spids strikkepind en lille smule ind og så flytte maskerne fra den ene pind til den anden, trække den spidse pind ud og lave en knude på de 2 ender af linen.

Se nederst i ærmegabene, hvor de nu holder maskerne i ro, mens jeg strikker kroppen.

Det er min Ingen Dikkedarer no. 5, jeg strikker, og garnet er det håndfarvede, helt vidunderligt bløde fra Uldféen: 50% Camel og 50% silke sammen med Silk mohair fra Isager.

Det er virkelig lækkert!

Jeg var totalt “hys” i går, da mit arbejdsbord’s hæve/sænke funktion ikke virkede – det var helt dødt!

En rar nabo, som er montør, forsøgte at hjælpe, noget stof havde viklet sig fast i rotationen, det fik han fri, men den var stadig “død”. Han mente, at ledningen kunne være knækket.

Åhr, hvor det ærgrer mig, når jeg lige står og skal til at bruge bordet. Jeg blir så sur på mig selv!

Jeg fandt ud af, da jeg var “faldet ned” i dag, at det stod i så lav en stilling, at jeg godt kunne sy på symaskinen, og med lidt besvær kunne jeg også skære stof, ikke for længe ad gangen.

Men nu kom hjælpen! Ældstesønnen og Christian kom med det rigtige værkstøj, loddekolbe osv, og på en time havde han klippet det tilskadekomne stykke ledning af og loddet det sammen igen – og HURRA! nu fungerer den igen.

Mens sønnen arbejdede, kørte sønnesønnen på Genbrug for mig med nogle kassable lamper og den gamle printer, som ikke dur mere. En ny er bestilt.

Tusind tak for hjælpen! Hvor er det dejligt at kunne kalde på den!

SOLGT !

Er der nogen, der er interesseret i at købe et flot hæve/sænke arbejdsbord?

Det måler 196 på det bredeste sted 113 i dybden og kører så op og ned i højden .

På vegne af min datter og svigersøn, der er flyttet til et mindre hus.

Skriv evt. en kommentar her på bloggen, eller en mail til: hanne@kludekoner.dk

På Depotgården sælger der kun ud af de producerede ting et par gange om året. Men i går og i dag sælges/byttes der imellem medlemmerne på Tekstilværkstedet. Der sælges ud af garn-rester og stof-overskud, og der var mange lækre sager til billige penge på bordene:

…på Julemærkehjemmet Fjordmark.

Heldigvis er der stadig en del faste strikkere, der leverer sokker til dette dejlige Projekt Hyggesokker, som ikke har noget med Projekt Puttetæpper at gøre (udover mig) – og som jeg meget gerne fortsætter med at tage imod sokker til!

Jytte og Ulla har for nylig leveret hver 2 store portioner sokker, som forstander Lasse hentede hos mig sammen med en masse andre sokker for et par dage siden. Lasse fortæller mig, at børnene er ellevilde med sokkerne!

Victor lever op til familiens traditioner og er blevet spejder!

Og allerede i dag, med 1 uges anciennitet, har han gået 10 km og har fået det første duelighedstegn!

Jeg tror også hans nye gruppe er glad for Victors Far, som stod klar med hjemmebagte burgerboller + 100 stegte bøffer !

I tirsdags sov en af beboerne her i Byhaven stille ind efter lang tids sygdom. Hun ønskede selv at slippe for smerter og gentagne sygehusindlæggelser, og hun havde en høj alder efter et godt liv.

Flaghejseholdet havde en meget svær opgave med at sætte flaget på halv, fordi det blæste voldsomt, og snoren var våd.

Det gik bedre i dag, hvor Gurli blev begravet på en stille dag, og en stor del af Byhavens beboere fulgte hende på vej.

Efterfølgende var der smørebrød og kaffe i Fælleshuset sammen med hendes børn, barnebarn og oldebørn. Det var en meget hyggelig lille begivenhed, og en god måde at slutte et naboskab på.

Og så fik flaghejseholdet en god idé, da vi så, hvordan kirken hejste deres flag fra halv til hel: de har et sving-håndtag, så man bare drejer flaget op! Det blev bestyrelsen enige om, at de vil kigge på, om vi også skal have sådan et! Det vil godt nok være dejligt for os 2 aldrende flaghejsere!

Jeg har, siden jeg var barn, strikket og læst samtidig – ja nu også set TV og strikket. Og hver morgen, siden jeg blev pensionist, nyder jeg at have god tid til min morgenavis, som jeg læser, samtidig med at jeg drikker min yndlingsthe, spiser og derefter strikker. Det skal selvfølgelig helst være enkelt strik, så man ikke skal se ret meget på det.

Men det kan godt gå “galt” – pludselig i dag opdagede jeg, at jeg havde strikket en pind vrang på et strikketøj, der er strikket i ene ret (på begge sider)! Hvordan i alverden slår man over i vrang = glatstrikning på en trøje, hvor der ikke skal være en eneste vrangmaske? Jeg er endda nået så langt som midt på det ene ærme!

Nå det var kun én pind at trevle op, da jeg opdagede med det samme.

Det var i dag afleveringsdag af de 150 bog-net, som en gruppe på Tekstilværkstedet på Depotgården har syet i sidste uge – på skift og på samlebånd. Det har været rigtig sjovt at udføre denne fælles opgave.

Overbibliotekaren samt en medarbejder mødtes med nogle af os i formiddags til en lille session, hvor de modtog de 150 bog-net i festlige farver. De var passende imponerede! Og det forstår jeg godt, for det er da en ordenlig stak. De måtte låne en rullevogn for at få dem ned med elevatoren og i bilen

Nu er det spændende, om bibliotekslånerne også synes, det er en god idé at låne sådan et stort net til bøgerne, som afløsere til plastikposerne, som fremover ikke forefindes på biblioteket.
Det er også spændende, om nettene kommer tilbage, men der kommer en stregkode på, så de scannes ind sammen med bøgerne, så man ved, hvor de befinder sig! Pøj – pøj med det!