Nyt billede af en smuk UFO, som er færdig

Jeg lovede i går et nyt billede af en meget smuk UFO, som blev færdig. Det var for mørkt til fotografering i går, men her det flotte puttetæppe:

ufo færdig

Her kommer farverne til deres ret. UFO, som Projekt Puttetæpper fik tilsendt, var et påbegyndt månedstæppe fra et par år siden, et “Hjertetæppe”.

Lisbeth har syet det færdigt i hånden, Quiltefant har quiltet det meget smukt, og endelig har jeg syet lukkekant på med strimler af et flot, matchende batikstof, som jeg var så heldig at finde mellem donerede stoffer.

 

 

Smukke UFO’er

014

Jeg ku’ ikke vente til i morgen – så billedet er ikke rigtig godt, det var lige før, det ikke var lyst nok. Men jeg tager et nyt billede i morgen af dette puttetæppe, som var en UFO, som Projekt Puttetæpper har modtaget. Lisbeth, som er tæppetante, har syet det færdigt, og så er det blevet professionelt quiltet af Quiltefant, inden jeg har syet lukkekant på..

1302 ufo ruth kühlmeier 600

..ligesom jeg gjorde med denne UFO, som blev quiltet samme sted. Det er jo et lille stykke arbejde i forhold til hele arbejdet med at sy, montere og quilte tæpperne, men det er en stor tilfredsstillelse at se dem færdige! Så igen er jeg glad for et par smukke tæpper, som skal glæde nogle børn.

Fotoudstilling krydret med håndarbejde på Tinghuset

 I morgen Lørdag 2. marts kl 13.00 åbner en flot udstilling på Tinghuset i Brædstrup med en kombination af foto og håndarbejde.

Medlemmer af Vestbyens Fotoklub i Horsens udstiller for 2. gang på Tinghuset og denne gang har de inviteret aktive på Søndergården i Brædstrup til at deltage med fotografier, keramik, glas, træ og håndarbejde.

Det er der blevet en meget levende udstilling ud af.

foto og håndarbejde 3

 foto og håndarbejde 1

foto og håndarbejde 4

foto og håndarbejde 2

foto og håndarbejde 5

foto og håndarbejde 9

foto og håndarbejde 7

 foto og håndarbejde 6

foto og håndarbejde 8foto og håndarbejde 10

Åbningen finder sted lørdag 2. marts kl. 13.00, og åbningstiden vil være hver lørdag og søndag kl 13.00 – 17.00 samt torsdage kl 14.00 – 17.00. Udstillingen slutter søndag 17. marts.

Gratis adgang! 

 

På klingende norsk..

..i selskab med en masse quilteglade kvinder og den kreative og dygtige Grete Gulliksen Moe og hendes bøger hørte, så og mærkede vi i går aftes de tæpper, store og små løbere, poser og meget andet, som optræder i hendes skønne bøger.

grethe gulliksen moe 5

Det var ikke til at mærke, at Grete er midt i en omfattende turné rundt i DK, hvor hun besøger forskellige butikker og fortæller og viser tæpper, løbere, poser og andet fra bøgerne “Blått” og “Fargesprakende patchwork” – og selvfølgelig kunne købe bøgerne.

grethe gulliksen moe 6

Lokale hjælpere hjalp hende med at vise frem, og hun fortale dejligt humørfyldt og oplagt om det hele. Det er udpræget brugs-patchwork, Grete laver, og det er lige min smag, så det var dejligt at se,

grethe gulliksen moe 2

Vi fik vist og forklaret om mange teknikker.grethe gulliksen moe 3F.eks. en meget speciel “grov” håndquiltning med store sting på denne løber.

grethe gulliksen moe 4Eller bogomslag, tasker, håndklæder o.a. med fotokopierede billeder på stof…

grethe gulliksen moe 7..strandtæpper..

grethe gulliksen moe 1

..og farvestrålende tæpper..

grethe gulliksen moe 8Jeg fik heldigvis lov at tage lige så man ge billeder, som jeg havde lyst til, de vil blive vist her eller på Kludekoner.dk efterhånden.

Der var stuvende fuldt i Ragnshilds café i Den Lille Lade, og dejlig hjemmebagt kage til kaffen (en lille “sur”: hvorfor er der som mange andre steder for få kander med te?).

Der var også bekendte patchworkere fra Brædstrup, og jeg var taknemmelig over at få tilbud om at køre bagefter Gudrun, der hjemmevant kørte den lidt snørklede, bakkede vej igennem Gludsted plantage, som jeg altid selv kører, når det er lyst, men ikke så gerne, når det er mørkt og med risiko for tåge og glat føre – som det heldigvis ikke blev før senere på natten. Tak Gudrun! Når vi nu ikke havde fundet ud af at køre sammen, var dette en god løsning. 

 

 

Min dårlige samvittighed..

..eller skal vi sige én af mine dårlige samvittigheder er udryddet i dag:

030213 lille sækkepude

Dikis lille sækkepude, som oprindeligt var en babysækkestol til mine børnebørn, har længe været for lille til ham, og han var ved at falde ud af den, hvis han ikke fik lagt sig helt centralt i den!

Men jeg har jo haft så travlt med puttetæpper! Og så måtte han vente.

240213 sækkepude

I dag fik jeg syet en stor flot ny sækkepude til ham, med inderpose af et tæt stof 3/4 fyldt op med Krøyerkugler og en yderpose af hør og med lynlås, så den kan tages af og vaskes.

Diki tog den meget forsigtigt i øjesyn – inderstoffet og kuglerne giver en lidt raslende lyd.

240213 sækkepude 3

Han gik ikke op i den med det samme..

240213 sækkepude 2

..men den blev snuset til..

240213 sækkepude 4

..og så begyndte han at “begrave” marvbenet i folderne!

240213 sækkepude 5

Og den var vist god nok!

Nu har jeg så liige en anden, meget stor sækkepude af samme slags, som jeg har lavet til Tjasse og Sengi, og som skal deles i 2, da den var for voldsom. Det tager jeg fat på i morgen!

En gruppe i gruppen..

..startede for nogen tid siden, da én i den meget store Facebook-gruppe “Patchwork for alle” foreslog, at alle skulle sy en blok til Projekt Puttetæpper (det var over 1200!). I stedet blev det til, at der blev startet en selvstændig gruppe, der udelukkende har som mål at sy tæpper til børn på julemærkehjem – vel at mærke i Projekt Puttetæpper’s regi.

Der var også én, der designede et mønster, som de kan sy tæpper efter uden deadline, mens man selvfølgelig også syr efter Projekt Puttetæppers årsmønster.

Nu er det første tæppe, syet efter deres eget mønster færdigt:

1302 inga bach FB

Det er Inga Bach i Fårevejle, der har syet det.

1302 inga bach FB blok

Der er en sød symbolik indlagt i mønsteret: den store firkant symboliserer de problemer, barnet har, men som bliver mindre i løbet af opholdet på julemærkehjemmet.

Det bliver spændende at se flere tæpper fra gruppen “Puttetæpper til julemærkehjem, syet af Patchwork for alle”.

Der er mange..

..der venter på det nye puttetæppemønster! Nu er det trykt og ligger klar til salg, se mere HER.

blok 3

Jeg synes, det er et meget flot mønster..

blok 4

..men ikke spor svært at sy. Og så egner det sig både til håndsyning og maskinsyning, der er jo nogen, der helst vil det ene og andre det andet!

blok 5

Så det er spændende, hvordan det bliver taget imod!

 

 

 

Endelig..

..blev Inger færdig med sit eget hyggetæppe!

Ingers quilt

Det fine stof med små røde blomster (Isbegonier, Stedmoder eller Flittig Lise?)..

Ingers quilt detail

..fandt Inger for flere år siden og skaffede også nogle af os andre nogle meter, men det trak ud med dette tæppe, for der var altid en anden, barn, barnebarn eller oldebarn, der skulle have et tæppe.

Men nu er det færdigt, og det er et rigtig dejligt slumretæppe i kønne farver.

“Slaraffenland”

Ej, hvor er det “fedt” at kunne vælge og vrage imellem alt det stof til puttetæpper. Jeg har lige haft besøg af en tæppetante, som er ved at sy hele 2 UFO’er, som andre har påbegyndt og derefter sendt til os.

Inger har syet den ene top færdig og den anden næsten færdig, så hun skal i gang med at montere dem.

De er meget forskellige i farverne, og så var det dejligt, at hun kunne finde de helt rigtige farver til kanter og bagsider til de 2 tæpper – i det “Slaraffenland”, jeg har af stoffer, som vi er blevet foræret fra forskellige. Det bliver flotte puttetæpper!