Fra en svunden tid

Under mit besøg hos Linnea i går så jeg for første gang i virkeligheden et tæppe fra de første år, hun syede patchwork, og mens hun stadig syede i hånden. Jeg har set det afbildet i flere forskellige – også udenlandske – magasiner og blade, og det er meget flot og gør indtryk, ikke mindst når Linnea fortæller symbolikken bagved. Se Blomsterkrans på min hjemmeside i dag.

Utrolig eftermiddag – og snefygning!

Hjemme igen i god behold efter køretur med 60 km/t i snefygning fra Horsens. Alle kørte pænt og forsigtigt, så det gik fint.

Jeg har haft en forrygende eftermiddag i selskab med den dygtigste patchworker, jeg kender: Linnea Hassing Nielsen, som rullede alle sine fantastiske tæpper ud til beskuelse og beundring i sin systue. Hold helt op, hvor er de flotte, jeg har virkelig aldrig set noget lignende! Og vi nød det begge 2: hun nød at fortælle om deres historie, teknik, detaljer – og jeg nød at se og spørge!

Ingen billeder lige nu, det var for overvældende, så jeg skal lige fordøje, men jeg har jo før vist billeder af nogle af hendes smukke arbejder.

Og det strømmer stadig ind..

blokke

Sådan 25 fine blokke har jeg modtaget i dag. De er fint syet og i dejlige farver – jeg har bare et lille hjertesuk (og jeg ved, at syersken læser med her!):

Når man syr blokke, som bliver monteret af andre, må man ikke bukke stoffet om pappet på ydersiderne af mønsteret, for så kan det være svært at rette ud, så man kan sy sammen på maskine! Man får nemlig nemt fat i 1-2 tråde, der “låser” kanterne fast!

Til gengæld vil jeg gerne viderebringe en ros fra 2 “monteringstanter”, som synes, det har været meget flotte og velsyede blokke, og ikke én eneste måtte de skære til, før de syede dem sammen til disse 2 meget smukke tæpper:

1301 bloktæppe julia og nina 2 De 2 har været monteringstanter i mange år – muligvis helt fra begyndelsen for 16 år siden? – så de ved, hvad det handler om!

1301 bloktæppe julia og nina

Og ja – de er meget smukke! Blokke, syet af mange forskellige patchworkere, samlet til flotte harmoniske tæpper. Fantastisk! Se flere tæpper HER.

Grovsortering

grovsortering blokke

Så fik jeg grovsorteret den aktuelle bunke blokke. Det er sjovt at se, at der er nogle farvegrupper, der er mange flere af end andre, f.eks. den store bunke i blå farver i baggrunden, de røde, grønne og grå+forskellige farver.

Nu skal bunkerne så deles op igen, så de passer bedst muligt sammen og i passende antal, så de kan sendes til montering af søde, flittige “monteringstanter” rundt om i landet.

Der er allerede mange sendt ud – jeg startede i august – og der er bunker, der ligger klar.

Jeg kan godt se, at jo flere, jeg samler sammen, jo flere har jeg at vælge imellem, så de kommer til at passe sammen, men jeg har hele tiden haft det sådan, at jeg ikke synes, jeg kunne vente – hvad jeg så heller ikke har gjort. Og jeg synes også, at de tæpper, der er færdige indtil nu, er fine.

2013 Puttetæppe, monteret 2

Tæppe af blokke, monteret af en monteringstante

Men når jeg har så mange som nu, kan jeg virkelig sætte noget specielt sammen. F.eks. er der ikke voldsomt mange i sort/orange, men nu er der lige pludselig en lille stak, der godt kan suppleres med noget, der kan se flot ud. Det er sjovt!

Der er mange flotte sammensætninger, f.eks. er der en hel del, der har mere eller mindre lilla/pink – spændende.

Så skal det altsammen skal være i antal, der passer til et tæppe: 30 (5 x 6 blokke), 42 (6 x 7 blokke) eller 48 (6 x 8) – det bliver flotte tæpper!

Og så skal der bagsidestof, der passer til + vat.

1212 charlotte olsen m fl nyborg

Færdigt tæppe, syet af en gruppe.

 Nu må vi se, hvor mange pakker, der ryger af sted i morgen!

 

 

Hvor mange?

blokke sypigerne  seniorbo

Hvor mange blokke er der her? Modtaget fra “Sypigerne”, Seniorbo Søhøjen, Tilst, i dag – jeg siger det ikke! Men de er fine og de fleste er syet, så de passer sammen, rigtig dejligt! Man kan stadig gætte HER på det endelige antal modtagne blokke 1. februar. Det er spændende.

top kirsten

Denne søde top med “Bedstemor blomster” fra Kirsten fulgte med, sikke et dejligt tæppe, der kan blive ud af den! Tusind tak!

Det er hver dag..

..der kommer nye stakke med puttetæppeblokke, som skal sendes ud til monteringstanterne, her er nye bunker:

blokke De forreste til højre modtog jeg i går fra Bente, som de bliver sendt til.

170113 bagsidestoffer den lille lade Der skal jo også vat og bagsidestof til hvert tæppe, og i dag har jeg været på før-udsalg i Den Lille Lade, hvor jeg fik 40 meter 140 cm brede stoffer til meget rimelige penge! Vi har jo fået penge fra Tuborgfondet, og nu er de brugt, men dem har vi fået meget for!

170113 skælskør

Og her er, hvad alt dette går til! Børn fra Julemærkehjemmet Skælskør med deres julegavetæpper!

Posten ved hvor jeg bor!

I øjeblikket er det dagligt, jeg får besøg af posten om formiddagen. Det er rigtig hyggeligt, og Diki elsker at hilse på postbudet!

120113 jytte rasmussen 5 par

I dag kom der 5 par lækre sokker til Projekt Hyggesokker fra Jytte…

17 blokke

..samt 2 pakker med blokke til Projekt Puttetæpper, 17 uden afsender og 4 fra Anne Marie.

4 blokke anna marie paamejer

yak garn

Og i går kom der masser af Yak oksegarn til trøjer, som flere på Aktivitetscenteret skal til at strikke. Det er simpeklthen så blødt, så blødt – og så til ½ pris hos MARKNO i øjeblikket.

Nej, jeg keder mig ikke!

Lidt kriller i maven!

Jeg har en smule kriller i maven og vældig travlt med at forberede det foredrag, jeg skal holde i morgen på “Klippen”, et lokalt samlingssted, hvor jeg er gæst ved morgendagens caféeftermiddag.

Jeg skal fortælle om mine 12 år i Grønland, og vil vise nogle af Sørens lysbilleder på storskærm. Generalprøven i formiddags faldt ikke rigtig heldigt ud, for jeg kunne ikke finde ud af at vise billederne på “fuld skærm”. Som så ofte før kunne yngstesønnen guide mig, selv om han ikke har prøvet det før, så nu virker det!

Selve foredraget bliver med baggrund i min “Grønlandkrønike” – det er kun et spørgsmål om at begrænse sig !

Efter kaffepausen har jeg lovet at vise og fortælle lidt om mine patchworktæpper, der er jeg meget mere på hjemmebane, så jeg skal have valgt ud og pakket en stak tæpper – og så lister der sig nok et par puttetæpper ind imellem! Det dejlige projekt vil jeg gerne fortælle om!

Det bliver spændende – og jeg aner ikke, hvor mange mennesker, der kan finde på at komme og høre/se på mig!