QUIP hos HANNE i Vejerslev

QUiP – Quilt in Public Day Lørdag den 16. Juni 2012

Har du også lyst til at sy patchwork?? 

Kom og vær med sammen med quiltere over hele Europa. For fjerde gang afholdes QUiP – Quilt in Public Day. Dette vil ”Freja Quilterne” og ”HANNES” Patchwork i fællesskab fejre. Vil du ikke også være med??

Hanne Schrøder vil fortælle om Projekt puttetæpper og medbringe fine tæpper som udstilling. 2012 mønster vil også være til salg. Der vil være en mulighed for at sy en blok til et tæppe. Så kan du være med til at give et barn et unikt puttetæppe, hvis du har lyst til at bidrage?

Men du er selvfølgelig
også meget velkommen til at tage dit eget sytøj med, som du kan sy på.

Tag også gerne færdige ting med, så alle kan se hvad der sker i patchwork verden.

Der er selvfølgelig også mulighed for at købe kaffe og kage til rimelige penge. 

Lørdag den 16. juni 2012 Fra kl 13 til kl 16 i

Vejerslev Borger og Kulturhus. 

Der vil også være en lille udstilling, med de mange muligheder, der er inden for patchwork.
Lige fra små ophæng til store sengetæpper.

Så tag dine veninder, naboer eller arbejds kollegaer med og lad os få nogle dejlige timer sammen. Venlig hilsen og på gensyn

”Freja Quilterne” & ”HANNES” patchwork 

Alle er velkommen i

Vejerslev Borger og Kulturhus

Klostergårdsvej 8 Vejerslev 8881 Thorsø

Der er også mulighed for parkering ved kirken. 

Blomstertæpper

Sæsonens sidste syaften hos Vitus Bering Quilterne havde en overraskelse til os, idet Gitte havde lavet 5 store lagkager efter Humlemagasinets opskrift! Øj de var gode!

Der var også flere der havde færdige og ufærdige tæpper med til fremvisning og inspiration “Show and Tell”, der kommer billeder på Kludekoner.dk. Det første – en smuk Civil War Quilt fra Inges flittige hånd er på i dag. 

Inspireret af Karen Ekmann, som vi besøgte sidste år, har Ketty og Lene syet hver sit “Blomstertæppe”, et stort og et lille (sværet at fotografere sammen):

Mangler jeg lige at fortælle, at Diki fik lov at hilse på alle de mange damer, inden vi kørte hjem? Det var “Ih! og Åh!”, og han tog det bare i stiv arm – på min arm! Det er for tidligt at lade ham være alene hjemme, og han er glad for at være i transportkassen i bilen, lægger sig bare til at sove. Og bilen kunne stå i skyggen med vinduerne åbne.

 

 

 

Puttetæppe og QUIP-dag

Jeg fik dette søde puttetæppe med posten i dag fra Bente, som har syet det med mønsteret for 2011 i flotte restestoffer.

 På lørdag 16. juni afholdes der QUIP-dag (Quilt-In-Public / quilt offentligt) over hele Danmark, og for mit vedkommende – og Projekt Puttetæpper – foregår det hos HANNE’s og Freja Quilterne i Vejerslev.

Se programmet her: http://www.patchwork.dk/QUIP/Frejaquilterne2012.pdf

Projekt Puttetæpper deltager med en lille udstilling af flotte puttetæpper til børn på julemærkehjem. Og der vil være mulighed for at sy 1 el. flere blokke til et fælles puttetæppe – eller du kan købe mønster 2012 Fødselsdagsblomst og selv sy flere blokke eller måske et helt tæppe derhjemme.

Jeg modtager også meget gerne færdigsyede blokke og tæpper til Projekt Puttetæpper!

Ses vi?

 

 

22 flotte puttetæpper til børn på julemærkehjem

Lone Olesen, som underviser i patchwork i Odense, lader hvert år sine elever sy puttetæpper som gaver til børn på julemærkehjem.

Projekt Puttetæppers blog har jeg lige lagt 22 billeder af tæpper, som de har syet 2011-2012. De er bare så flotte! De 5 har Lone selv afleveret på Fjordmark i Kollund, og de 17 er sendt til hjemmet i Korsør.

Her er ét af dem, og prøv så lige at se bagsiden:

Det er sådan et dejligt projekt!

Dejlig UFO blev flot FO!

For ikke-indviede: UFO står for UFuldendt Objekt og FO for Fuldendt Objekt!

Dette puttetæppe er lavet af en meget sød UFO, nemlig den midterste del af toppe = de sammensyede stjerner i kønne gyldne/beige farver, som Jonna sendte til os og spurgte, om vi kunne bruge. Ja tak, Projekt Puttetæpper får mange UFO’er og så længe, vi har flere, der gerne færdiggør dem til puttetæpper, der kan glæde nogle børn på julemærkehjem, og de ellers er pænt syede, så tager vi imod med glæde.

Denne har Elisabeth syet flotte kanter på, samlet og quiltet, så det er blevet et meget flot tæppe. Vi er så heldige, at gavmilde butikker og privatpersoner forsynes os med en hel del dejligt stof, som kan bruges til dette formål, og dette tæppe har fået både kanter og bagside af stof fra Quiltefant i Fårup. Elisabeth har med sikker farvesans valgt netop de stoffer, som hun syntes passer til stjernernes farver – jeg synes, det indrammer dem smukt.

Tæpper til mødrehjælpen

På Quiltefestivalen i Aulby havde en gruppe, der syr tæpper til Mødrehjælpen også en bod, hvor de tog imod mange søde, mindre tæpper:

Gruppen hedder “Barnevognstæpper til Mødrehjælpen (Tæpper der varmer)”, og der bliver både syet barnevogsntæpper og legetæpper (lidt større).

Det er et rigtig godt initiativ, og hvis man vil støtte med et færdigt eller ufærdigt tæppe, kan de kontaktes på anette_ref@yahoo.dk eller Grete Refsgaard, Middelfart tlf. 65 96 15 00.

Billeder af tæpper

Det er underligt med alle de billeder, jeg har taget på Quiltefestivalen, jeg ser egentlig ikke tæpperne, før jeg redigerer billederne! Jeg opdager gang på gang, at jeg ikke husker de tæpper, jeg har taget billeder af. Jeg er nok koncentreret om lyset og at hele tæppet er med.

F.eks. de 17 dejlige puttetæppe-billeder, som jeg er ved at redigere, og som Lone Olesens elever har syet i vinter.

Men bare vent – de er flotte!

Der er en kvinde så kreativ..

..at jeg ikke kan stå for det! Jeg skal altid se hendes ting, når jeg er til messe, hvor hun er, der er altid kø foran hendes butik, og jeg falder pladask hver eneste gang:

Og det måtte jeg også på Quiltefestivalen i Aulby.

Det er Lene Krogh fra Taulov – Patchworkværkstedet.

Enkelt design i fantastiske farver..

..og mange søde detaljer, som her de quiltede svampe!

Utraditionelle dækkeservietter:

..også i Kaffe Fassett stoffer.

Et lille tæpppe el en dug i sort med masser af bittesmå firkanter i stærke farver…

…og små tæpper i PANG-farver..

..eller i sort/grå/rødt/hvidt! Øj, hvor det kribler!