Et quilteloft for tæppetanter

I Lindholm ved Nørre Sundby holder en gruppe tæppetanter til på et fantastisk “quilteloft”, hvor de syr masser af puttetæpper til børn på Julemærkehjemmet Hobro.

Der er alting – se her:

En stor long-arm-quiltemaskine

– diverse symaskiner og alverdens sytilbehør

– en hyggekrog

– og et stort lager af stof! Der er bl.a. meget skjortestof, da Lindholmgruppen har specialiseret sig i at sy puttetæpper af flotte modeskjorter!

– som f.eks. ovenstående. Er det ikke skønt? Og de syr mange!

Yeahh – Kludemagasinet er kommet!

Jeg ved godt, at det er forskelligt, hvornår man modtager Kludemagasinet, men mit lå i postkassen i dag, og jeg må have lov at være glad!

Der er mange forskellige ting, som skal nærstuderes, der er også mønstre (som mange andre end jeg efterlyser), og der er masser af inspiration.

Og så er der hele 2 artikler om Projekt Puttetæpper og Julemærkehjemmene, både den, som jeg selv har skrevet (!) og det brev som et Sct.Georgs Gilde / tæppetantegruppe fra Sæby har skrevet om deres besøg på Julemærkehjemmet Hobro. Og med fine billeder af mange tæpper.

Og der er også noget om Vitus Bering Quilternes gave i form af 10 legetæpper til Mødrehjælpen i Horsens (som jeg også har skrevet for VBQ), hvor billederne er brugt rigtig flot!

Så lige om lidt er jeg opslugt af alt det andet!

Min sofa elsker..

..at udstille lækre quilts!

Det kan jeg godt forstå – især når det er 2 så flotte puttetæpper, som disse 2, som kom med posten i går.

Jeg ELSKER tæpper, der er syet af mange forskellige stoffer, der matcher – restetæpper eller planlagt. Så ser man hvor smukke stofferne er, og hvordan de klæder hinanden.

De 2 færdige puttetæpper bliver fotograferet “rigtigt” senere i dag og vil så blive vist på Projekt Puttetæppers egen hjemmeside, hvor der er mange nye billeder af tæpper, som vi modtog på Træf.

En rigtig stor nyhed om Projekt Puttetæpper

Projekt Puttetæpper kan nu give puttetæpper til alle 4 julemærkehjem!

Det er en mulighed, som har forekommet at være uopnåelig – og det er også i begrænset antal, at de 3 af hjemmene får tæpper, kun Kildemose får til hvert barn.

Men styregruppen i PP kan nu med meget stor glæde konstatere, at der kommer så mange tæpper, at Fjordmark i Kollund også kan få del i dem. Det har været en drøm, som vi er utroligt glade for at kunne realisere.

Læs mere på Projekt Puttetæppers egen blog HER

Noget af et tæppe

For efterhånden længe siden fik vi et meget stort tæppe, syet i Double Wedding Ring, som Laila har syet. Det var riet sammen med bagside og vat, men ikke quiltet og kantet.

Quiltefant quiltede det, og så har det ventet på at få lukkekant. Det sker så omsider nu, idet jeg lukker det med et helt enkelt rødt skråbånd.

Det er sandelig noget af et stort tæppe at komme omkring! Men det lykkes.

Det er for stort som puttetæppe, men det kommer med til Julemærkehjemmet Hobro senere i denne måned, der kan det bruges som sengetæppe. Vi har tidligere syet sengetæpper til både Hobro og Fjordmark, og det ser godt ud på børnenes værelser.

“SWAP-mama” Lene kom lige på en lille visit sammen med John, da de havde ærinde i Brædstrup, så kunne jeg spare portoen på mine 10 “Bedstemor blomster”, tusind tak til alle jer, der har syet dem!

Sekskanter og Bedstemors blomster

Det er vældig populært i øjeblikket – har måske altid været det – at sy “Bedstemors blomster”, det er også hyggeligt.

Her et meget sødt tæppe, som Bodil I Skagen har syet som puttetæppe til et barn på julemærkehjem. Bodil og hendes søster Birte kom på Træffet i Odense med hver 6 puttetæpper. Se flere HER.

Min mangeårige nabo Ellen har også syet et tæppe med de søde “blomster”.

Og jeg har hørt fra Johna, som har syet den søde top med stjerner, som jeg efterlyste i går, så ved vi, hvor den kommer fra! Tak!

Dagens udbytte

Verden går videre, også selv om bloggen ikke er helt som før – endnu! Det skal nok komme, og webmasteren har selvfølgelig andet at passe.

Så i dag har jeg været til Kreativ Fritid messe i Viborg, en af landets største, har jeg hørt. Den fylder 2 haller og strækker sig over 3 dage. Der er meget forskelligt indenfor husflid og håndarbejde, og det er både hyggeligt og interessant at se det hele: Garn i alle afkygninger, patchwork, træarbejder, ravslibning, knipling, masser af perler i mange forskellige kvaliteter, fine håndlavede smykker, papir, honning, knive, nisser, porcelæn osv osv.

Jeg hentede efter aftale mit “HANNE’s sommer DHU”-tæppe og pude i hendes butik, og jeg havde taget min Elvis-slipsetaske med, så hun kunne låne den i dag og i morgen. Det kan jo være, hun sælger nogle flere meter lynlås!!

Nu er det egentlig ikke garn, jeg står og mangler, men jeg faldt altså for en Karen Noe bluse med hulmønstre “Bolette”, og købte Bourette silke og fin, meget tynd merino uld til at strikke den af.

Så jeg udnyttede det pragtfulde vejr til at sidde på terrassen og vinde det op:

Der er én, der har leveret en meget sød UFO ind hos HANNE, som jeg skulle have, og hun havde sagt, at jeg vidste besked. Men undkyld – jeg kan ikke huske, hvem det er??? Så du, der har syet denne søde UFO med stjerner i blide kaffe-latte-farver – vær sød og send mig en mail med dit navn, tak! Den skal nok blive monteret og quiltet og komme et barn på julemærkehjem til glæde, men jeg vil meget gerne vide, hvem, der har syet den!

Er det ikke?.. Jo, det er..

ELVIS!

Elvis Presley på en slipsetaske!!

Jeg fik slipset foræret i går til at sy en slipsetaske af – og det kunne da ikke gå hurtigt nok! Slipset har tilhørt Ole, en af mine gamle spejdere, og hans mor syntes, jeg skulle have det.

Jamen det er flot, og det kunne jeg selvfølgelig slet ikke stå for, heldigvis havde jeg sort lynlås “på lager”.

Som det kan ses af bunden, som er den brede ende af slipset, er det forholdsvis bredt, så der skal man starte – ikke 20 cm – men 19 cm fra spidsen, så får tasken en meget “blocheagtig” facon, nærmest trekantet på alle leder som et Bismarck-bolche.

Hvis du ikke prøvet at sy en slipsetaske, så se den lille tutorial, jeg har lavet HER. Eller YOU-tube-videoen HER.

Det er sjovt, og med den øvelse, jeg nu har fået, tager det ½ aften. Du skal bruge 1 slips og knap 2 meter lynlås + en skyder.

 

Tænk engang – så smukt et puttetæppe!

Projekt Puttetæpper får mange UFO’er (UFuldendte Objekter), mange søde, mange fine, nogle syet næsten færdig, nogle kun påbegyndte. Og vi er så heldige, at der er nogle, der gerne vil gøre dem færdige.

Ovenikøbet er der et par professionelle quilteforretninger, der quilter nogle af tæpperne (gratis) meget flot! Det er vi utroligt glade for.

Og engang imellem kommer der noget helt særligt! F.eks. dette: 

 

Da vi modtog en stor pakke med flere forskellige UFO’er – nogle næsten færdige, men lige små nok til puttetæpper, nogle syet mere eller mindre – var stofferne til dette tæppe skåret ud, noget af det riet på skabeloner, og det allerbedste: der var en flot “klisterprøve” – altså en tegning over tæppet med små bidder af stof limet på, så man kunne se, hvordan det skulle blive. Og det var dejlige stoffer, bla. er alle de grønne firkanter af silke!

Fordi det var til håndsyning over pap, kom det til at ligge et stykke tid, men en dag spurgte Karin, som er en af de meget flittige tæppetanter, om jeg havde en UFO til håndsyning? Så sendte jeg hende først et par billeder, så hun kunne se, hvad det var: 

 

Nogle blokke, som var riet og syet sammen..

..og klisterprøven.

Og det ville Karin meget gerne sy! Da hun havde syet toppen, blev tæppet quiltet af Quiltefant

– meget smukt – og lukkekanten syede Bente på.

Det er et utroligt flot tæppe med det mørkegrønne silke og alle de gyldne farver! Det er måske for langt til “puttetæppe”, men så kan det blive sengetæppe på Julemærkehjemmet Hobro, som får det sammen med de 90 andre tæpper, vi har klar!

Det er et skønt projekt at være med i!