Puh ha, det var tungt!

Så røg der lige 23 tæpper af sted til Kildemose!

2 store flyttekasser propfulde af dejlige puttetæpper. Det var tungt at pakke og slæbe, men dejligt at få dem sendt mod deres mål. Vi har fundet ud af at sende dem med GLS som fragt i stedet for med det dyre Postdanmark! Der er et indleveringssted i en kiosk her, hvor man kan aflevere hver dag, det er jo fint.

Når det er så mange på én gang, er det fordi vi samler sammen på de tæpper, der bliver afleveret til én af os i styregruppen. Bente har lige afleveret til Hobro. Det sparer fragt, når vi samler sammen, og i mellemtiden har nogle af dem været udstillet forskellige steder. Men nu kommer de frem til børnene, som får et tæppe, den dag, de rejser fra julemærkehjemmet.

Enkel teknik

Jeg kan godt lide enkle teknikker i quilts. Det er også sjovt at prøve noget mere indviklet, men de enkle tæpper er ofte meget smukke – der hvor det mest er stofferne, det drejer sig om.

Birgit har brugt et mønster, som mange bruger Jelly Rolls til, men Birgit har selv skåret nogle stoffer, der matcher, ud til strimler og rektangler, som hun har syet dette meget smukke puttetæppe af. Det er håndsyet, men kunne også nemt være syet på maskine.

Og nu vil det så glæde et barn på julemærkehjemmet Kildemose – sikke en dejlig gave! Se flere puttetæpper på Projekt Puttetæpper egen blog www.puttetaepper.dk og på galleriet http://puttetaepper.patchwork.dk/#home

(Der er også link her i panelet til højre)

Ny SWAP med Bedstemors blomster = Hexagon Flowers

Nu vil vi også prøve en dansk SWAP med bytte af “Bedstemors blomster” = Hexagon Flowers

http://www.bedstemorsswap.blogspot.com/ kan man se invitationen til at deltage og læse reglerne. Idéen er opstået i patchworkgruppen på 24.dk, og Lene har påtaget sig at være “Swapper” dvs at hun står for at bytte de “blomster”, man sender ind som bidrag.

Det bliver spændende at se, hvordan det går.

April's Hexagon Flower SWAP til USA

Nu er mine Hexagon Flowers klar til forsendelse til USA i denne SWAP.

Linda har ønsket sine blomster i rødt eller blåt og med hvidt centrum. Jeg havde bemærket, at hun syntes godt om en lignende med det blå “spindelvævsstof”, som jeg lavede til en anden, så nu får hun en ligedan + den røde med jordbærstof.

Det er meget underholdende med den verdenspomspændende SWAP (bytte).

Jeg taber pusten

Ja, selv om jeg selv har begået dette, så taber jeg alligevel pusten, når jeg ser de farver og resultatet af sammensætningen

Toppen er samlet, det er bagsidestoffet, der ligger under. Der skal “sandwiches” med tyndt vat og lukkekant på. Det sidste er så quiltningen med perler, knapper eller? Det vil vise sig.

Her taber jeg også pusten:

NU, lige nu bliver det forår!

Swap af forårs-krusbrikker

I dag har vi modtaget de krusbrikker, der er swappet i patchworkgruppen på 24.dk

Jeg synes, jeg har været meget heldig. Jeg har modtaget 2 søde brikker med orange tulipaner fra Elisabeth:

..og 4 krusbrikker med sommerfugle i grønt, det hele håndsyet, fra Anne Mette.

Tusind tak!

Mine egne er også blevet vel modtaget, det er jeg glad for.

Esther har fået disse 2, og..

..Anne Mette har fået disse 4.

Tak til Pia for at swappe! Det var en hyggelig SWAP.

Valg

Det hjælper utroligt meget at se de forskellige muligheder af opsætning, både på papir og på skærmen. Og selv om jeg har syet det mønster flere gange og set, hvad andre har valgt, så gør farverne også en stor forskel.

Så denne gang valgte jeg opsætning nr 7. Næste valg var stof til kanterne, og det bliver, som jeg hele tiden har planlagt med brede kanter i det flotte storblomstrede Kaffe Fassett stof og en ganske smal lys grøn..

..ikke den nederste, men den til højre.

Jeg leger – igen!

Det er ikke første gang, jeg viser min leg med blokke i “Kinesiske Møller”, det lille vægtæppe, som er så spændende at sy. Jeg elsker at se de forskellige virkninger af blokkene, før jeg bestemmer mig til, hvordan de endeligt skal ligge.

Og så er det en hjælp – ikke kun i dette mønster – at tage digitale billeder til brug for sammenligning. Prøv at se:

Nr. 1

Nr. 1

 

Nr. 2

 

Nr 3

 

Nr. 4

 

Nr. 5

 

Nr. 6

 

Nr 7

 

Nr. 8

 

Nr. 9

For de, der ikke kender mine “Kinesiske Møller”, skal jeg lige nævne, at der mangler jo mangler sammensyning og quiltning, og at man kan se flere – færdige – eksemplarer på hjemmesiden www.kludekoner.dk under “Vægtæpper”.

Der mangler selvfølgelig kanter, som kommer til, når jeg har bestemt mig, og når blokkene er syet sammen.

Quilts til Japan

Susse har syet 2 tæpper mere til Japan.

Det er meget smukke tæpper, især er jeg vild med nedenstående tæppe, syet af Kaffe Fassett stoffer – der har Susse og  jeg en fælles passion!

Og jeg har fået tilsagn fra flere andre, der også gerne vil følge opfordringen fra japanske quiltere om at være med til at hjælpe nogle af de mange mennesker, der har mistet alt. Lene har syet et dejligt tæppe, som kan ses på hendes blog her.

Håndarbejdsmessen i Lillebælthallerne

Træt i benene, men en god oplevelse rigere efter besøg i LIllebælthallerne, hvor Håndarbejdsmessen finder sted i denne weekend.

Jeg synes, det er svært at orientere sig på sådan en stor messe, der strækker sig over 3 haller, så jeg var rundt flere gange – og man ser hele tiden noget nyt.

Da jeg ikke gad mere, ringede jeg til svigerdatteren i Fredericia og spurgte, om hun gav en kop kaffe – og jeg var så heldig, at hun lige var kommet hjem fra arbejde, og Christian var ved at bage den gode æbletærte til kaffen!

Jeg skulle jo ikke købe noget på messen! Men (da jeg nu hverken ryger eller drikker!!) så er her, hvad jeg kom hjem med:

Denne Kaffe Fassett bog har jeg længe haft kig på, og mens den ét sted kostede over 200 kr, var der messetilbud på den et andet sted, så jeg fik den for 99 kr!

Den taske fra Quiltshoppen i Juelsminde faldt jeg fuldstændig for, den fås i 2 str., jeg købte den lille, og alt er med i kittet, selv volumenflies og en knap! Det bliver sjovt at prøve.

Jeg er ved at samle stof til 2 babytæpper til tvillingepiger, så her et bidrag.

Jeg trænger til nye puder.

Og rosinen i “strikke/quilte-enden” er altså et Hanne Falkenberg kit “Patent” til en skøn trøje! Der var messerabat på. Jeg glæder mig!