Jeg lader en opfordring gå videre:
Er der nogen, der vil donere quilts til ofre for naturkatastroferne i Japan?
Det kan være i alle størrelser fra baby- til voksenstørrelse.
Det skal være nye eller ikke brugte tæpper.
Opfordringen er sendt til hele verdens quiltere af Naomi Ichikawa (kendt i hele verden som dygtig quilter), Japan .
Lisbet Borggren fra Dansk Patchwork Forening har modtaget opfordringen, som er til patchworkforeningerne i Europa, fra Tyskland. Og Lisbet sender den videre til alle, der kunne være interesseret.
Hvis nogen har tæpper liggende, som de vil donere, eller vil sy tæpper til dette formål, kan I kontakte mig via mail, så vil I senere modtage besked om, hvor i DK tæpperne bliver samlet til forsendelse. Forskellige muligheder for sponsorhjælp til fragt vil blive undersøgt.
Det behøver ikke at være fine flotte tæpper i tidskrævende mønstre og dyre stoffer. Det kan være firkanter, trekanter, Nine-patch mønster, andre enkle mønstre, men selvfølgelig pæne og varme.
Det er japanske quiltere, der formidler tæpperne til modtagerne, der er mennesker, der har mistet alt.
Håbet er, at de kan modtage tæpperne i slutningen af maj eller senere.
Jeg har skrevet denne opfordring på patworkgruppen på www.24.dk og i gruppen Patchwork for alle på Facebook, men bringer den også her, da andre måske vil være med.
Jeg er selv tilhænger af så direkte hjælp som muligt – ikke fordi jeg er imod organisationer, men jeg tror på, at hvis man kender en direkte vej med folk, man stoler på, så sparer man nogle omkostninger!
Jeg har i tidens løb været vært for “Tjernobyl-børn” og skaffet midlerne og hjælperne til det, og i mit spejderarbejde har jeg organiseret samarbejde med østeuropæiske spejdergrupper og skaffet pengene og værtsfamilierne til det.
I DK har vi ikke tradition for at bruge patchworktæpper som nødhjælp eller velgørenhed. Det er meget udbredt i USA og Canada, hvor man donerer masser af tæpper til katastrofer mm., eller f.eks. laver store auktioner over tæpper til fordel for Brystcancer-hjælpeorganisation. Tæpperne indbringer millioner af dollars hvert år.
Det er vi ikke så vant til her. Men jeg går varmt ind for, at vi bruger vores hobby til at hjælpe, når mennesker, der er i virkelig stor nød, har brug for den hjælp, vi kan yde, på en anden måde, end at vi “spytter i bøssen”! Tænk på den trøst og glæde, det må være at modtage en personlig og dejlig gave fra os på den anden side af jorden.
