Se nu bare her – posten har lige været her med en kuvert med 10 blokke og en pakke med 78 blokke! Allesammen fine og velsyede, skåret til og pressede! (Det er de ellers ikke altid, men det bliver de så efterfølgende!).
De 78 blokke kommer fra 2 damer, der syr sammen, og de “2 tosser”, som de kalder sig har nu ialt syet 245 blokke efter 2009-mønsteret! Og de er yderligere ved at sy 35 blokke i en anden str., som bliver til et tæppe for sig. Fantastisk!
HANNE har med vanlig kreativitet sat en lille konkurrence med venskabsstjerner i gang se her. Selvfølgelig skal jeg være med, og det er der helt sikkert også masser af andre af HANNE’s venner og kunder, der v il, så der bliver sikkert til flere tæpper.
Joans billede af hendes søde venskabstæppe er stjålet fra Hannes blog. Håber, det er OK?
Der er mange, der gerne vil være med til sådanne nemme projekter, også når det gælder velgørende formål, som Projekt Puttetæpper til børn på julemærkehjem.
Jeg modtager i øjeblikket de sødeste, flotteste blokke hver eneste dag, og så sent som i går ringede én til mig, som ville høre, om hun kunne nå at være med i 2009-projektet/mønsteret. Hun syede sammen med én som var ved at afslutte nogle blokke til forsendelse og kunne få mønsteret af hende. Ja – hun kan nå at være med, hvis jeg modtager blokkene inden udgangen af januar, og det mente hun godt hun kunne nå, og ja – hun må gerne kopiere venindens møsnter. Vi opfordrer gerne til, at man kopierer og deler mønsteret med sine veninder, for så får vi jo flere syede blokke retur!
Vi får mange i år, og nogle af monteringstanterne har allerede modtaget stakke med blokke, sorteret, så de passer nogenlunde samme, og de er i gang med at sy tæpperne sammen.
Og vi 3 i styregruppen er netop blevet enige om, hvordan 2010-mønsteret skal se ud, så jeg er i gang med at tegne det. Jeg vil ikke på nuværende tidspunkt røbe, hvordan det bliver, men vi er selv ret begejstrede, og vi har igen valgt en blok, hvor man kan bruge mange små rester. Det er en god idé, kan vi se på dem vi har modtaget, både i 2009 og 2008. Her er nogle eksempler på færdige tæpper med 2008-mønsteret “Emmas blomster”:
og 2009 “Country Checkers variation”:
De første mange år af PP’s levetid blev den nye blok først offentliggjort i forbindelse med Træffet i august, men der var så mange, der spurgte efter den i perioden februar – august, at vi ændrede proceduren, så vi allerede i februar el. marts har det nye mønster klar. Det handler jo om at få syet så mange blokke som muligt! Så kom endelig i gang! Og det ser vi tydelige resultater af, for allerede i efteråret begyndte der at komme blokke tilbage.
Hvordan får man fingre i det nye mønster 2010? Det gør man ved at sende mig en frankeret svarkuvert + 15 kr i frimærker, (de 15 kr er til dækning af trykning og vore portoudgifter, når vi sender tæpperne til montering og til julemærkehjemmet). Så får man mønsteret, så snart det er trykt. Man kan også købe det på Quiltefestivalen i Middelfart Kr. Himmelfartsdag, hos HANNEs og hvor vi ellers dukker op!
Se adresser her. Samme sted er der masser af billeder af puttetæpper.
Strikkecafé den ene dag – patchwork den anden dag, begge dele på vores fantastiske aktivitetscenter Søndergården. Nu er julen ovre, så er det dejligt at mødes igen, og kreativiteten blomstrer!
Der hygges og sys stort og småt..
der er store borde til at samle tæpperne..
..der vises nye ting frem, her en lille sytaske
og nogle nye dækkeservietter i et yndlingsmønster..
.. idéer til, hvad der skal sys af disse smukke stoffer?
.. de sidste sting sættes i et lille tæppe – og så skal det vises frem og fotograferes (fast procedure!)
Det er simpelthen en eftermiddag, jeg nødigt undværer!
I går garnbestillinger – i dag er det min tur til at lege “julemand” i stofbranchen! Jeg har pakket store pakker med stof til diverse “tæppetanter”, som gerne vil bruge noget af alt det stof, vi får foræret til Prjekt Puttetæpper til børn på julemærkehjem.
Der er både en pakke med blokke, vat og bagsidestof til 2 puttetæpper, som én på Frederiksberg vil montere. Der er en kasse med bagsidestoffer til én i Odense, hvis kursister syr puttetæpper, der er en kasse med mange forskellige stykker stof, store og små, blomstrede, stribede, ternede osv, som en gruppe i Thisted i fællesskab syr dejlige tæpper af, og der er 2 store poser med stof, blandede farver til Risskov og grønt til Middelfart!
Mit problem er at vælge ud, finde noget, de kan bruge – og lade være med at tænke: “det kunne jeg måske bruge!” Nej, nej, nej, jeg kan jo ikke sy af det altsammen, selv om jeg gerne ville. Der er jo så mange muligheder.
Nu er jeg spændt på, hvad der kommer ud af det!
Det er så hyggeligt, at både datteren og yngste svigerdatter også interesserer sig for håndarbejde. Datteren strikker meget, men vil også gerne sy lidt patchwork, tiden er bare ikke til det med et krævende job som lærer, familie og hus, men som i mit tilfælde kommer det nok engang. Hun syede faktisk et sødt lille tæppe til sin yngste engang.
Svigerdatteren har altid broderet meget og vældig fint, hun skærer også i papir, og nu fik jeg hende hjulpet i gang med at strikke, så hun har strikket både halstørklæder og strømper.
Og nu er hun også i gang med patchwork, har syet en lille kurv med lidt hjælp fra mig, og nu også en rigtig sød løber, som hun købte som kit på HANNE’s minimesse i november.
Den er blevet rigtig fin og passer lige til bænken under TV’et. Mønster “Isabella” kan købes her.
Som jeg har nævnt før, så er det i disse dage, jeg modtager blokke til puttetæpper fra hele landet, som jeg så sender videre til de søde “monteringstanter”, der syr sammen og quilter tæpperne. Det er virkelig overvældende indimellem. I dag fik jeg 2 kuverter og en pakke, i den ene kuvert var der én sød blok, i den anden 2, og i pakken var der 77!!! Afsenderen skrev også til mig, at det måtte være som at pakke gaver op! Ja, det er det sandelig, og de er så fine allesammen. Sikke tæpper, der kan blive ud af det.
Jeg har til gengæld sendt 48 blokke af sted til færdiggørelse til 2 tæpper. Det er dejligt.
Overvældende er det også med den omsorg, jeg møder næsten hver eneste dag, hvor familie eller venner, jeg møder, eller som ringer, spørger til, hvordan jeg har det, og tilbyder hjælp og snak! I går kom pludselig Sørens hjemmesygeplejerske for at høre, hvordan det går, og vi fik en lang snak over en kop kaffe, efter at hun havde fået en stormende velkomst af Whisky! Ja, han var jo glad for alle de mennesker, der kom til Søren og hilste på dem allesammen, så det er lidt mere stille for ham nu!
Det var dejligt at snakke en masse ting igennem med sygeplejersken, der er jo ting, man går og tænker på i forhold til sygdomsforløbet og især, hvordan det gik de sidste dage. Men det er også dejligt, at der er nogen, der tænker på mig og hvordan jeg har det!
Jeg har sagt det før: vi har en fantastisk hjemmepleje her i byen, og det fik jeg så et nyt bevis på i går!
Jeg elsker det mønster og har glædet mig til at sy det, men har ikke kunne komme i gang. Nu lykkes det, og jeg fryder mig oprigtigt, for det er så kønt og så dejligt at sy.
Det var faktisk det allerførste sengetæppe, jeg syede, og jeg kastede mig bare ud i det, selv om jeg var meget nybegynder, dengang i 1996! Mønsteret er oprindeligt et slumretæppe, som blev bragt i Hendes Verden 16/1996, designet af Bettina Andersen, og jeg brugte blok-mønsteret og idéen, men forstørrede det til sengetæppestørrelse – ret modigt må man sige af en nybegynder! Men det lyse look tiltalte mig, og jeg gik i gang med det samme, ½ år før min søster holdt sølvbryllupsfest (eller “smedegilde”, kaldte de det, eller papirløst sølvbryllup, for de blev først gift i 1973), og hun fik det som gave, hold op, hvor var jeg stolt!
Søren sagde nogle år senere, at han syntes, det var det pæneste, jeg havde syet, så jeg syede det én gang til, til os selv. Og jeg synes stadigvæk, det er noget af det smukkeste! Jeg har syet det i originalstørrelse også, som slumretæppe og som kravletæppe!
Så jeg blev meget glad, da jeg blev bedt om at sy det som sengetæppe. Det var lige før, Søren blev indlagt, og så kunne jeg ikke komme i gang, og hvor har jeg været ked af det.
Det er noget mærkeligt noget – tilsyneladende kan alle andre godt forstå, at jeg ikke bare kan bruge al den tid, jeg har nu, til at sætte mig ned og sy og sy, som jeg jo gerne vil! Men jeg selv fatter det ikke!
Nå, men det hjælper, og hvor var jeg glad, da jeg kom i gang i går. Der er en del forarbejde med at skære de runde former, maskinsy, rynke cirklerne, presse osv, hver blok består af 2 halvcirkler, en hvid og en grøn, og de skal være af forskelligt grønt stof, som f.eks. de stoffer, der ligger under de 4 færdige blokke..
..samt “toppen”, som består af et kulørt kvadrat og 3 hvide lapper, der sys sammen på maskine og lægges ind under cirkelbuerne over en kvadrat af pladevat.
Jeg hæfter det hele sammen med nåle, og så kommer det hyggelige: at sidde i sofaen og quilte hver enkelt blok. Senere bliver alle blokkene syet sammen i det endelige design.
I dette tilfælde bliver der også nogle helt hvide blokke med indfældede gamle blonder og mellemværk, efter ønske fra modtageren, som har hentet fine gamle håndarbejder hos sin Mormor til dette brug.
Nu er jeg i gang.
Som jeg havde forventet er der i øjeblikket hver dag kuverter med søde, fine blokke til puttetæpper i postkassen. Det er første år, det er mig, der er modtager af de færdigsyede blokke, og det er spændende at lukke op og se, hvad der er syet ud over landet!
I dag er der 3 kuverter fra Stenløse, Mårslet og Nyborg med ialt 16 fine blokke, rundt regnet i par med 2 ens! Det er så dejligt at se folks kreative brug af rester, nøjagtigt som vi havde håbet!
De fleste indeholder også en lille hilsen, det er meget hyggeligt, og det fremgår også, at ikke alle kendte projektet med puttetæpper til børn på julemærkehjem, før de tilfældigvis så vores bod på Træf eller andre steder, men at de synes, det er et rigtig godt initiativ. Det er nu 13 år siden, initiativet blev taget, men det er skønt, at idéen stadig fænger!
Se bare, hvad posten havde med til mig i dag: 2 portioner blokke til puttetæpper, 16 ialt, som nogen har siddet og syet af deres rester. Ja den næste måned vil kuverterne med blokke komme i en lind strøm, og jeg vil straks i næste uge sende ud til “monteringstanterne”, som syr sammen og quilter tæpperne. Der er allerede nogle i gang, og der er sandelig også nogle, der har spurgt efter, hvornår de får nogle blokke at arbejde med! Det skal de få!
Jeg har sikret mine udendørs ting inden nytårsaften: stillet skraldespanden væk, sat cyklen i klemme bag bilen, sat græsslåmaskinen og snerydningsredskaberne ind i udhuset, porten om til køkkenterrassen har fået lås på, og naboen kommer og tager min postkasse ned. Det er ikke fordi, der plejer at være mange spøgefugle på spil i vores lukkede kvarter, men det skulle jo nok lige passe, at det skete den første nytårsaften, hvor Søren ikke er her til at tage vare på den slags.
Det bliver måske den sværeste aften indtil nu! Nytårsaften har vi altid været sammen og ønsket hinanden et godt nyt år, jeg savner Søren dagligt, men i aften bliver det ikke nemt kan jeg mærke. Julen gik fint, der var jo børn og børnebørn, og selv om jeg er glad for at jeg som de fleste år holder nytårsaften sammen med de gode naboer, så vil der mangle én!
En lille tænkepause tog vi i dag – yngstesønnen, svigerdatteren og jeg – på kirkegården, hvor vi ved selvsyn kunne se Sørens gravsten og placeringen på forældrenes gravsted. Det giver ro.
Det var en ualmindelig smuk dag med blå himmel og strålende vintersol! Sneen lå stadig over det meste af kirkegården, stierne var spejlglatte, og der var lagt flere hilsner til Søren.
Vi brugte lidt tid på at nusse om stedet, pille visne blomster af de første kranse og glatte vores egne fodaftryk ud i sneen, så det så pænt ud igen.
Vi tillod os at savne. Men blev også enige om, at vi stadig synes, det var godt, at Søren ikke skulle have det hårdede, end det var, og at det blev en god afslutning for både ham og os.
Og så spiste vi lidt frokost på den café, hvor Søren og jeg flere gange har spist en pariserbøf el. et stjerneskud!
Det blev en hel udflugt, idet vi efter aftale også besøgte HANNE’s patchworkbutik, selv om hun har julelukket. Svigerdatteren er jo også begyndt at sy patchwork og manglede lidt! Og jeg skulle have bagsidestof til datterens tæppe. Så Hanne gav en kop kaffe, og så fik vi handlet, det var fint at have tid til lidt snak, når hun nu havde tid! Og selvfølgelig blev vi også inspireret til nye ting at sy, f.eks. disse flotte dækkeservietter på Hannes eget bord:
Jeg tror, jeg kan sy samme model i disse stoffer:
