Så blev hønsestriktæppet til en lille endnu ufødt dreng færdigt – presset, med hæklet kant omkring i kraftigere bomuldsgarn og foeret med dejlig fleece.

Den oprindelige opskrift havde ikke noget bagpå, fleece var vist ikke opfundet i ’70-erne, hvor opskriften er fra! Det er min egen opfindelse, og det har 3 fordele: det giver en god fast fornemmelse, det luner, og det gemmer alle garnenderne, der kun er bundet sammen – ikke mindst det sidste er en fordel for strikkeren!

Jeg kan godt lide at lave tæpperne forskellige, så jeg bruger forskellige farver til de enkelte borter, som går igen, og jeg har ofte nye borter med. Denne gang de skønne pingviner …

…og de søde flyvende heste. De er da kære!

Der er nogle som spørger, om det ikke er frygtelig besværligt at strikke, men jeg synes bare, det er sjovt – der sker hele tiden noget nyt, og jeg leger med farverne og prøver nye af. Jeg ville aldrig strikke det frem-og-tilbage, det er efter min mening nærmest umuligt med flere farver. Men på rundpind, zigzagget og klippet op, så fungerer det – dog helst kun med 2 farver ad gangen.

Trin-for-trin-vejledning lige her.

Jeg håber, der vil bringe glæde!

Nu er hønsestriktæppet klippet op og har fået hæklet kant omkring, så man kan danne sig et indtryk. Det er IKKE presset, det glatter jo ud på det ujævne indtryk, der uvægerligt vil komme, når man strikke mønstre med flere farver.

Efter presning skal der fleece bagpå, det er vasket og klar, en dejlig tynd og lækker kvalitet.

Jeg har brugt de fleste af de borter, jeg som regel bruger, men i andre farver, og så er den nederste bort med pingvinerne samt den øverste med de søde “flyvende” heste nye. Hestene fik jeg mønster til fra en patchworkveninde, det er jo fint, når man får inspiration fra andre – så tak for det! Jeg kan godt lide at bruge nye borter, og ingen af de tæpper, jeg har strikket, er ens.