Nyt garn til Chevron Scarf

Jeg har længe ledt efter et garn, der kunne købes i Danmark til brug for det lækre tørklæde Chevron Scarf, som jeg nu har strikke flere gange, f.eks. dette

 

 

Jeg synes, det er ærgerligt, når tolden kommer oveni prisen for garnet, når man køber fra USA.

 

 

 

 

Nu tror jeg, det er lykkedes! Marianne Knorborg – Markno Design – har nu dette , og efter sædvanlig god hjælp til farvevalg mm, har jeg købt 2 bundter “Orchid” i 2 forskellige kvaliteter og dermed mørkere/lysere.

 

 

Det er så lækkert: Alpacca/Merino Socks og Chi Bamboo/Merino, super blødt og smukke, smukke farver. Så det kribler i fingrene, men jeg skal jo lige have mit Ravelrympics projekt færdigt først – helst inden afslutningen på OL efter reglerne!

Men man kan jo godt ae garnet!

Status på "Blues"

 

Næsten færdig med højre og venstre side – ja, det er svært at se, hvad det skal forstille, men håndboldkampen (ØV, ØV) hjalp på strikningen, så nu skal jeg snart til ryggen. Det er stadig et dejligt strikketøj.

Så virker det igen!

 

Så virker “maskineriet” igen, så nu kan jeg vise jer farveafsmitningen på mine hænder – og hvor langt jeg var kommet den dag, der kommer mere, for jeg er jo kommet meeeeget længere, og vil komme endnu længere på mit Ravelympics-projekt i dag, når der er håndbold.

 

Jamen – er det ikke deprimerende?

Blues med meget blå farve

 

  

Det skrider godt fremad med mit projekt i “Ravelympics”, Hanne Falkenbergs “Blues”. Og det er stadigvæk et rigtig dejligt strikketøj og lækkert garn. Men hvor er der meget blå overskudsfarve! Der er advaret i opskriften, og der står, at det vil forsvinde i vask – men mine hænder er helt blå efter kort tid!

(jeg kan stadig ikke vise det på et billede!)

 

Hvorfor nu det?

Hvorfor kan jeg nu pludselig ikke sætte billeder ind?

Nå, men så slipper I for at se et billede af mit garn-spagetti! Hvorfor er dyrt og dejligt garn ikke til at få hul på? Det irriterer mig altid, når man ikke kan trække garnet ud indefra, uden at der skal gå voldsom kludder i det.

For ellers går det rigtig godt med mit Ravelympic-projekt, det er lækkert at strikke, en god opskrift (selvfølgelig når det er Hanne Falkenberg), men I må altså vente med et billede!

Klar til Ravelympics

 

Så er jeg klar til deltagelse i Ravelympics 2008!
Jeg har valgt at strikke Hanne Falkenbergs “Blues” i garn no. 3 Day & Night, med 3 kontrastfarver. Kittet er købt hos LUND+LUND og strikkeprøven passer. Jeg har ikke prøvet at strikke strukturmønster på denne måde før, og den strikkes diagonalt, det virker sjovt, og jeg tror, det bliver flot.

Hvis du ikke ved, hvad Ravelympics er, så går det ud på, at man giver sig selv en udfordring – man vælger selv projekt – og strikker det under OL. Man må først slå op under åbningsceremonien, og skal (helst) afslutte senest under afslutningsceremonien! Ja, ja, er jeg ikke færdig  til den tid, så er det jo bare ærgerligt. Der ligger ikke nogen konkurrence i det.

Der er 4407 Ravelers, der har meldt sig til med 11076 projekter! Jeg kan godt nøjes med 1! Men jeg kunne slevfølgelig godt have meldt mig med flere par sokker el.a. mindre projekt. Man kan så følge med i hinandens projekter via Ravelry.

Jeg har ikke set andre, der har “Blues” som projekt, så der er ingen mulighed for sammenligninger. Men det skulle ikke undre mig, om der kom flere af denne model senere. Jeg synes, den er flot!

Skyggestrik

vingesjal

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg strikker på Vivian Høxbros “Stort vingesjal” fra hendes bog “Skyggestrik” og er nu ca 2/3 færdig. Det er lidt sjovt, at man kan få den skyggevirkning frem ved bare at strikke ret eller vrang og kun med én farve ad gangen.
Garn: New Zealand Lammeuld fra Filcolana købt hos Katrinelund.